Passive/Aggressive

Året der gik – En musikalsk sammenvævning af utallige øjeblikke (mixtape)

December 31 2018 PA_STILLELIV_Comp_Frontt

Artwork af Tobias Holmbeck, musik sammensat af Alexander Julin Mortensen

På mange måder synes mit musikalske år at dele adskillige ligheder med de foregående. På international og nationalt plan har adskillig artister været med til at udforske og udfordre vores forståelse af og forventninger til forskellig afgreninger af elektronisk musik. Overordnet kan det ikke siges at være unikt for 2018, men de har til gengæld de respektive udgivelser, deres udtryk og idéer. Eksempler herpå tæller bl.a. artister såsom britiske Oliver Coates, svenske Toxe og danske Lyra Valenza, der på hver sin facon har trukket på, men i mindst lige så høj grad udfordret en form for klubæstetik med udgivelser der på forskellig vis brød med vante forestillinger til en klubmusiks udfoldelse og udtryk. Ofte har deres kompositioner været lige så underholdende og appellerende, som de på forskellig vis har været udfordrende og krævende af mig som lytter. De har, sammen med flere andre kunstnere, været repræsentative for nogle af årets forsøg på at skubbe til grænserne for forskellige stilistiske og æstetiske dogmer for elektronisk musik, men med en vis humor og uhøjtidelighed – og ikke mindst en gennemgående og upoleret sensibilitet. Læs resten

Pendant – Forening af det fremmede og hjemlige

Kritik March 6 2018

Pendant

Pendant “Make Me Know You Sweet” (West Mineral, 2018) – anmeldelse af  Alexander Julin

Brian Leeds, bedst kendt som Huerco S., brød for alvor igennem med udgivelsen af 2016’s “For Those of You Who Have Never (And Also Though Who Have)”. Albummets gennemslagskraft lå formentlig i de kærtegnende melodilinjer og varme atmosfære, der forårsagede en intim og indbydende stemning, hvis magi langtfra blev udtømt, selv om man lyttede igen og igen. Nogle af numrene sluttede uventet og bastant, men derudover var det et værk, der fremstod som arketypisk ambient. På “Make Me Know You Sweet” – Leeds’ første album under det nye alias Pendant og ligeledes den første udgivelse på hans nystartede label West Mineral – er det endnu sværere at pege på, hvad der udgør hans originale og særegne udtryk. Ikke desto mindre fremstår udgivelsen som mere end blot en veludført stiløvelse. Der er grænser for, hvor original en lyd Leeds på noget tidspunkt har arbejdet med, men hans forståelse for at arbejde med musikkens potentiale er fortsat bemærkelsesværdig. Læs resten