Passive/Aggressive

G·Bop Orchestra – Pausens omgivelser

Kritik January 7 2017 Foto af G.Bop Orchestra: Maga Sokalska

G·Bop Orchestra ”Punctuations in Space” (One Take, 2016) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen (foto: Maga Sokalska)

G·Bop Orchestra handler om pausen i musikken. Eller måske mere præcist: Når musikken bryder ind i pausen. Hvilket titlen på gruppens album, ”Punctuations in Space”, også antyder.

Gruppen består af seks trommeslagere, Oliver Laumann, Szymon Gasiorek, Morten Skøtt, Knut Kvifte Nesheim og Hasse Bruun samt Greta Eacott, der er en engelsk trommeslager, som studerer i København. I et interview i august måneds Wire fortæller hun, at hun er blevet undervist af den japanske marimba-spiller Keiko Abe og er inspireret af det japanske koncept Ma, der handler om placeringen af objekter og rummet omkring dem. Stenene til et tehus bestemmer måden, du går på, og dermed også din gangrytme. Således bestemmer pausen mellem an/slag også rytmen i musik. Læs resten

Kvartalets bedste sange – Hedensk gospel, primal-techno og flugtveje mod MRSA-fri galakser

Blog October 1 2016 serp

Kvartalets bedste sange – udvalgt af Adam Thorsmark

Fire gange om året samler jeg ud fra fuldstændig subjektive kriterier op på de bedste nye numre fra ind- og udland (samt en enkelt perle fra gemmerne), som har sat det tydeligste præg på mig i det forgangne kvartal. Et miskmask af både oversete og mere kendte sange med én rød tråd: ren kærlighed til det, der har gjort størst indtryk. Her er mine højdepunkter fra tredje kvartal af 2016. På gensyn, når det nye år er helt dugfriskt! Læs resten

Lars Bech Pilgaards Slowburn – Nænsom ild

Blog Kritik June 2 2016 LBP_S

Lars Bech Pilgaards Slowburn ”Som før” (Mom eat dad records, 2016) – Anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Orkesteret Slowburn er noget af det mere afdæmpede, guitaristen Lars Bech Pilgaard er involveret i. I bands som SVIN, Magnus fra Gaarden eller Klimaforandringer støjer det hele lige lidt mere, eller tempoet er skruet op, eller improvisationerne er mere frie. Det har de til dels også været i Slowburn, men Pilgaard har bevæget musikken i retning af nænsomhed. Der er en omhu og koncentration til stede i musikken på Slowburns tredje album, ”Som før”, der kun sjældent lader sig forstyrre af voldsomme bevægelser.

Det viser sig tydeligt i ”Drømme” – selv titlen er sfærisk, ude af rækkevidde for fysiske udfoldelser – hvor Thommy Andersson fra New Jungle Orchestra får en basgang til at rumle dybt, mens Lars Greve (fra Girls in Airports) cirkulerer saxofontoner forsigtigt, og Pilgaard selv lader guitartoner klirre langsomt frem og langsomt fortrække igen. Det her er antydningens kunst, en afsøgning af en tyst stemning. Læs resten

Jlin (Jerrilynn Patton) – Dronning Midas af afrofuturisk footwork

Blog December 21 2015 Jlin

Af Mikkel Arre

Da amerikanske Jlin for nylig udsendte EP’en ”Free Fall”, satte hun en tyk streg under, at 2015 har været hendes år. Ikke blot er ”Free Fall” i sig selv en stærk udgivelse. Den kom tilmed kun otte måneder efter det overvældende debutalbum, ”Dark Energy”, der også udkom på Planet Mu.

Albummet havde været undervejs i omkring fem år, men åbenbart har produceren fra Gary, Indiana med det borgerlige navn Jerrilynn Patton virkelig fundet et kreativt flow nu, for hele EP’en holder næsten samme niveau. Samtidig er den trods sine blot fire numre så varieret, at den er en glimrende introduktion for folk, der stadig har det afrofuturiske debutalbum til gode. Fundamentet er stadig hektiske beats, der har det heftige tempo og den omhyggeligt konstruerede polyrytmik til fælles med mange andre footwork-plader. Jerrilynn Patton medvirkede da også på den ene af de to toneangivende footwork-compilations “Bangs and Works”, som for alvor var med til at hive genren fra Chicago ud i det internationale musiklandskab som en uventet bredt appellerende form for avantgardistisk, polyrytmisk dansemusik omkring 160 BPM.

På ”Free Fall” står Jlins trommespor mere rent i lydbilledet, end man er vant til i genren. De rytmiske elementer skurrer ikke nær så meget mod hinanden, og et nummer som ”Nandi” får – med sit organiske congas-lydende beat og opklippet kvindevokal – Jlin til at virke lige så beslægtet med Shackleton som med Chicago-legender a la DJ Rashad eller RP Boo. Læs resten

Mark Ernestus & Jeri-Jeri – polyrytmisk musikantropologi med Senegals talende trommer

Blog June 6 2013 ernestus

Af Andreas Korsgaard Rasmussen

Den tyske producer, musikantropolog (?) og indehaver af pladebutikken Hard Wax i Berlin, Mark Ernestus, er uden tvivl bedst kendt for sit samarbejde med Moritz von Oswald. Som blandt andre Basic Channel og Rhythm & Sound, beviste de igennem en gradvist mere og mere nedbarberet tilgang til rytme, rum og repetition, at dub og techno er en del af det samme kontinuum. Dette kontinuum har Ernestus de sidste mange år overbevisende forsøgt at udvide til også at indbefatte afrikansk musik, igennem sine remix for Konono No. 1 og Honest Jon’s Shangaan Electro serie.

Denne gang er den den gambisk-senegalesiske genre Mbalax, som Ernestus har kastet sin kærlighed på. Mbalax har siden 70’erne været betegnelsen for nyere, elektrificeret musik, der tager sit udgangspunkt i den tidligere enormt populære cubanske salsa, men erstatter congas med de traditionelle ”talende trommer” (sabar) og spansk med stammesproget Wolof.

Efter at have opdaget genren og opstøvet alt hvad der fandtes af kassettebånd i europæiske pladebutikker, tog Ernestus til Dakar, hvor han hurtigt mødte en af genrens vigtigste personligheder: Bakane Seck, der som sabar-trommeslager i sin tid var med til at definere den. Det blev til en række sessioner i det berømte Prince Arts Studio, hvor en lang række af de mest prominente Mbalax-musikere medvirker. Disse sessioner resulterede i første omgang i en række 12”ere, der i vanlig techno/house-tradition indeholder en originaludgave på a-siden, og en dub-udgave (eller en version) på b-siden, hvor Ernestus skruer lidt op for studieeffekterne. Der er disse 12”ere der her er blevet samlet og udgivet som 800% Ndagga og Ndagga Versions. Læs resten