Passive/Aggressive

Vanessa Amara – Kammermusikalsk ambiens fra kirkeskibet

Kritik June 11 2016 vanessa-amara

Vanessa Amara “You’re Welcome Here” (Posh Isolation, 2016) – Anmeldelse af Mikkel Arre

Ingen andre danske udgivelser fra i år har anfægtet mig så stærkt som den danske duo Vanessa Amaras andet album. “You’re Welcome Here” er enormt smuk på sin egen afmålte måde – men vil man længere ned i materien og give en tolkning af, hvad der er på spil, undslipper pladen gang på gang. Selv efter at have lyttet og funderet et helt forår har jeg stadig svært ved at give et kvalificeret bud på pladens temaer eller på, hvad relationen helt eksakt er mellem albumtitlen og musikken.
At pladen kan blive ved med at være så hemmelighedsfuld, er virkelig fascinerende – og anfægtende.

Det er ellers ikke vanskeligt at høre, hvad der foregår på de syv numre. De enkelte instrumenter – kirkeorgel, klaver, cello, violin, trombone og kirkeklokke – træder for det meste rent og klart frem, og det kammermusikalske udtryk bliver først forstyrret, da grynede tapeloops dukker op og dominerer B-siden. Læs resten

Moral Defeat – En ny geografi for kompromisløs og ekstrem musik (interview)

Feature May 26 2016 11647296_1008385975862321_1396667049_n

Af Simon Christensen

Siden 2014 har Martin Schacke drevet Moral Defeat: et undergrundsforetagende af den hyperaktive og gamle skole, som både udgiver noise, techno, zines, binær visuel kunst og arrangerer koncerter. Ud over at drive sit eget label er Martin Schacke desuden aktuel med et bånd på Fallow Field og soloprojektet Schacke på det nystartede danske label Ectotherm.

Martin Schacke dukkede op for nogle år siden i dj-miljøet, men har særligt de sidste par år arbejdet med ‘ekstrem og kompromisløs’ musik i form af bl.a. arrangementerne Copenhagen Harsh Noise Assault og med en stribe noise-udgivelser under diverse synonymer som Prognostic Circle, Prostitutes Of The 19th Century og Body Stress.

Af hans mange engagementer er soloprojektet Haraam og noise-labelet Moral Defeat det bærende. Læs resten

Puce Mary – “The Spiral” indsætter aggressivt tonalangreb på fremtiden

Blog Kritik April 12 2016 Puce Mary 2014

Puce Mary har sat en ny plade på hylderne. En plade, der ridser noise ned i lakken og brager ud med kraftfulde arrangementer fyldt til randen med skarp metallisk tekstur og rustne synths.

Puce Mary “The Spiral” (posh isolation, 2016) – Anmeldelse af Sandra S. Borch, foto af Søren Rye

Som genre er noise meget fleksibel. Noise kan fremstå både ligegyldig og suveræn – og i nogle tilfælde endda på samme tid. Noise kan være høj eller lav pitch, noise kan være sublim eller ligegyldig. Noise kan være spetakulær eller banal.

Definitionen af noise er ofte baseret på negationer og dermed gennem, hvad noise ikke er. Således er den gængse definition af noise, at det er ikke-musikalsk, ikke-ønskelig og utilsigtet lyd. Sagt med andre ord er noise i opposition til den gode musik og derfor ikke i sig selv musikalsk materiale.

Men med eksperimenter og udgivelser såsom Puce Marys nye album, “The Spiral”, er noise nærmere netop der, hvor det musikalske materiale fornys, og hvor kløften elimineres mellem idé og eksekvering, mellem teori og lyd, og understreger lydens fysikalitet og materialitet. “The Spiral” vidner om en musikalsk tendens, der ikke kun udvider musikken, men stiller sig kritisk over for essensen af musikalsk materialitet. Læs resten

Mats Erlandsson – Svävandes högt ovan jord med en djup, klostrofobisk drone

Blog March 29 2016 Mats-1

Av: Daniel Bergsten

Musik handlar om att uttrycka en viss känsla, att få lyssnaren att känna något speciellt. En känsla i form av välmående, melankoli eller obehag. Vi upplever musik olika, utifrån våra tidigare preferenser. Men känslorna en musiker förmedlar är alltid direkta, det kan vi inte kringgå. Med hjälp av ljud skapar vi oss olika mönster och fragment som blir en känsla. En känsla vi gillar eller ogillar.

Stockholmsbördiga Mats senaste alster och debut LP ”Valentina Tereshkova” släpptes nyligen på danska Posh Isolation. Skivans titel är namnet på den första kvinnliga astronauten som var i rymden. Musiken gestaltar väldigt väl denna resa och allt var det säkerligen innebar att vara där ute i tomma intet. Tänk er ensamhet och klostrofobiska känslor, helt utlämnad till det okända.

Precis som tidigare släpp är detta djup, kompromisslös drone. Læs resten

T.R. Kirstein & Jacob Kirkegaard – Atomfrygten stråler fortsat fra “Imperia”

Feature February 23 2016 imperia_mikkemorris

Af Tobias Kirstein – Foto: Mikkel Morris.

“Imperia” (la. for kraft/ordre) er et lydværk, som Jacob Kirkegaard og jeg optog på Barsebäck Kernekraftværk i 2004.

Det har siden fundet mange former og udtryk og bliver på en eller anden forunderlig måde ved med at funkle og kaste nye betydninger af sig. “Imperia” er som gløder som engang imellem blusser op, men aldrig slukker helt. Et langt gloende liv.

Vi var hver især skræmte over at skulle besøge Barsebäck, at gå ind i løvens hule – Dødsstjernen hvorfra al ondskab strømmede, da vi var børn i 1970’erne. Dengang hvor absolutterne stod i kø og ondskab fik en nærmest metafysisk karakter. Men vi ville tage kraften fra stedet og undersøge den, sende den videre.

At få en aftale i hus med Barsebäck var en temmelig tidskrævende proces. Jeg skrev temmelig mange mails, havde lange telefonsamtaler med deres kommunikationsansvarlige og skulle sikkerhedsgodkendes, før de rent faktisk troede på, at vi bare ville optage lyden af værket. Vi blev til gengæld godt modtaget derovre af veteranen Robert Wahlström som viste os rundt og på syngende skånsk fortalte os om herkomsten af alle de lyde vi hørte. Han vidste alt om enhver susen og sang fra hvert af de hundreder af rør som slanger sig i gigantiske rum. Lyden her var overvældende og knusende. Læs resten

Händer som Vårdar – Ingen forløsning, kun forhindring

Blog February 6 2016 HanderSomVardar

Af Anina Uldum

Svenske Henrik Söderström står bag navnet Händer som Vårdar – et noise/industrial-projekt, som gør brug af tape loops og bl.a. udspringer af miljøet omkring Release The Bats, Järtecknet og Utmarken. Ifølge Posh Isolation, der har udgivet ”Interiors”, bærer båndet i højere grad end projektets tidligere udgivelser skyggen af et narrativ og en vis romantisk sensibilitet. I albummets liner notes beskrives udgivelsen som “Five pieces performed for the furniture, but dedicated to a person in a adjacent room.” Titlerne på numrene lægger også an til en undersøgelse af rum, tid og forholdet til andre personer, f.eks. ”Morning Room (With 1 Sleeping Person)”.

Når man giver sig til at undersøge ”Interiors”, viser det sig dog hurtigt, at der er noget, man ikke får adgang til. I forlængelse af det tema, som titlen ”Interiors” indikerer, så er der også noget, der skjules. Nogle gange får vi et kort øjeblik adgang til noget menneskeligt, organisk, varmt og levende. Men vi ser det kun i korte skygger, som refleksioner i beskidte overflader. Læs resten

Damien Dubrovnik – En forfinelse af redskaberne

Blog January 21 2016 damiendubrovnik

Af Simon Christensen – foto: Jonas Bang

For det utrænede øre er Damien Dubrovniks musik vanskelig at lytte til, men den er fuldstændig umulig at komme udenom, når man snakker om ny europæisk, elektronisk musik, specielt i form af noise og power electronics.

Duoen med Christian Stadsgaard og Loke Rahbek, der også er de to grundlæggere af Posh Isolation, har eksisteret lige så længe som labelet og udgivet en del bånd inden for genren både som Damien Dubrovnik og diverse sideprojekter. Når “Vegas Fountain” er interessant, skyldes det, at det er den første rigtige fuldlængde-vinyludgivelse på eget label (alle andre har, så vidt jeg ved, været andre formater, genudgivelser eller andre labels) siden deres gruopvækkende hovedværk, “Europa Dagbog”, der blandede musique concrète med mere eller mindre militante/fascistiske/magtbegærlige udtryksformer.

I mellemtiden har Posh Isolation fået et næsten ubegribeligt omdømme, og Damien Dubrovnik har spillet en del – i øvrigt glimrende – koncerter i årenes løb med vægt på en øredøvende fysisk performance med Loke Rahbek som en form for prædikant og med kontaktmikrofoner halvvejs nede i halsen.

Derfor er det bemærkelsesværdige ved “Vegas Fountain” den skærende kontrast fra førnævnte ekstremt larmende og punkede udtryk til den her serie af indspilninger, som er langt mere clean, klanglige og fyldt med overtoner og nuancer, der godt nok stadig er fysisk ubehagelige, men nu også er det på lav volumen. Samtidig er det den første Damien Dubrovnik-udgivelse, hvor jeg er begyndt at overveje, hvad der sker uden for det hørbare frekvensområde? Man kunne se det som et lille kvantespring, en forfinelse af torturredskaberne. Læs resten