Passive/Aggressive

Colin Potter – Fandenivoldsk minimalisme svøbt i nødvendig kassettebåndsæstetik

May 19 2017

Colin Potter

Det Glemte Guld – en serie af Mikkel Kongstad.

Denne uges indlæg i Det Glemte Guld zoomer ind på debutudgivelsen fra Colin Potter (Nurse With Wounds/Current 93) “The Ghost Office” fra 1980, der blev genudgivet tidligere på året. Selvom vi i 2017 oplever, at genreskellene er mere opblødte end nogensinde, så viser “The Ghost Office”, at ‘Berlinmuren’ mellem krautrock, post-punk, techno og elektronisk minimalisme allerede tilbage i 1980 var opløst. Og selvom vi i 2017 i alt overvejende grad synes at diskutere mp3-er vs. vinyl, så viser “The Ghost Office”, at kassettebåndet har sin egen berettigelse i musikhistorien. I såvel 1980 som i dag.

I løbet af de sidste par år har der været en stigende interesse for den britiske DIY-musiker, pladeselskabsmand og studietekniker Colin Potters tidlige kassettebånd, der således er blevet genoptrykt i diverse formater på forskellige labels. Denne nyfundne interesse for de tidlige Potter-udgivelser kulminerer i år med Potters debut-båndudgivelse, “The Ghost Office”, der viser en ung og visionær DIY-kunstner, der bruger formatet kassettebånd og begrænsningen som en mulighed for at skabe et selvstændigt kunstnerisk produkt. Potter er i dag muligvis mest kendt for at være tekniker og livemusiker for Nurse With Wound, men i kraft af de sidste par års genudgivelser af hans tidlige kassettebånd, er der blev skabt en stærk fortælling om den engelske electro/punk-DIY-scene i slut-70’erne/start-80’erne, og hvordan en musiker som Colin Potter bryggede på nye musikalske landvindinger i grænselandet mellem den tyske krautrock, den amerikanske no wave og elektronisk minimalisme. Alt sammen med et ret unikt strejf af en art pop-sensibilitet badet i fandenivoldskhed og dystopisk humor (“Everybody dance/while the world falls apart”). Læs resten

Eagulls – pixeleret paranoia-punk

Blog February 21 2014 eagulls

Af Adam Thorsmark

Mørk … britisk … postpunk. Kombination er hørt mange gange. Og oftest fremstår de nye skud på stammen blot som kopier af kopier af kopier (high 5, Reznor!). Men en gang imellem rammes der rimeligt tæt på bull’s eye. Savages gjorde det sidste år, og deres sortsynede kollegaer i Eagulls gør det i år.

Læs resten

Androgynous Mind – Nye stjerner på nattehimlen

Blog December 11 2013

Af Andreas Melchior

For nylig bragte Passive/Aggressive et indlæg om Viet Cong, der består af tidligere medlemmer af det canadiske band Women. Skæbnen vil, at sidstnævnte gruppes guitarist og sanger Patrick Flegel ligeledes er aktuel med det nye projekt Androgynous Mind med trommeslager Morgan Cook.

Den tvekønnede duo har netop udgivet en 7″ på 5 numre, Nightstalker, som ganske vist blev selvudgivet digitalt i 2012, men som nu altså får en officiel udgivelse på det fine Brighton-baserede label Faux Discx.

Ordet ”amatør” kommer oprindeligt af det latinske amare, der betyder ”at elske”. En amatør er altså en, der er sit objekt aldeles hengiven. Set i dette lys fremstår Androgynous Minds naivistiske og dissonante lyd som udtryk for amatørisme i ordets oprindelige forstand. De to første numre på EP’en er ét skramlende kaos-freakout, der begge er overstået på under 1 minut. De resterende skæringer følger et mere traditionelt popformat, hvor Flegels velkendte Tom Verlaine-guitar er fremtrædende.

I “Knock On My Door” famler vaklende stammetrommer sig forsigtigt frem sammen med en ustemt guitar, der spiller et riff, som er lavet af glas. Det enkle set-up med trommer, guitar og vokalmumlen er ikke helt ulig det tidlige The Pastels’ anti-macho-greb på post-punken, eller minimalismen fra det allerførste Felt. Ekkoet svirper i takt med skyggerne på den kælderkolde soveværelsesvæg. Nightstalker-EP’en udkommer i 300 eksemplarer og kan erhverves her.

Videre læsning: Fem yderligere bands med medlemmer fra Women.

Tee Vee Pop – punkekko fra en fjern nutid

Feature September 3 2013

teeveepop3
Af Adam Thorsmark. Foto: Søren Kirkegård.

Xenia, Tulle, Esle og Jette. I starten af 80’erne gik disse fire kvinder sammen under navnet Tee Vee Pop (senere The Vanishing Point) og fremmanede post-punk køligere end koldkrigen. De livedebuterede året efter til en koncert med Sods, og i deres fire års levetid fra 1980-84 nåede de at udgive en ep og en række kassettebånd, såvel som at spille support-jobs i København for The Fall og Nico. Peter Peter hjalp til som lydmand og producer.

Lyden er rå, kassettebåndet hvæser som en rabiesramt kat. Det er tre-akkorders art-punk med naive og dystopiske tekster: ”No love. No hate….wouldn’t it be nice to be a robot”. Det er sgu ret godt, også her 30+ år senere. Hvorfor de aldrig blev eller er blevet store er lidt af en gåde.

Det er selvfølgelig aldrig for sent. Tee Vee Pop udkom dengang på det danske uafhængige pladeselskab Irmgardz, men blev for nyligt kontaktet af et fransk pladeselskab, som ville genudgive deres bagkatalog. Læs resten