Passive/Aggressive

ÆMÆX – Det ny årtusindes folklore i en cirkulær logik plus en uendelig lydsløjfe (premiere)

Blog November 21 2014 forside2_c1080

Af Simon Christensen

Lille Kommune og Jvtlandt udgiver nyt album med Michael Mørkholt og Theis Boisens projekt MX, som efter udgivelsen af debutalbummet “Ni Runder Modsols” er vokset til et band med navnet ÆMÆX. Og det er netop bandkonstellationen, man får serveret på “Stof & Energi”.

Nye numre fra samme æra, men hvor “Ni Runder Modsols” havde en mere rå lyd og baserede sig på modulerede kassettebåndsoptagelser og 10 års udforskning af folkemusik fra hele verden, er “Stof & Energi” en live-optagelse med en mere flydende og psykedelisk energi. Læs resten

Teen Beams – debutalbum med dansende drømmesange og instrumentale monumenter (premiere)

Blog September 16 2013 teenbeams2

Lyd er tidsligt – og i mere end én forstand er florentinsk-århusianske Teen Beams strukket ud over tiden med referencer, der skærer tilbage til 80’ernes drømmende alternative pop fra Cocteau Twins, Felt, Pale Saints osv. med dertilhørende kode af pedaler og effekter.

Teen Beams er et en-mands-projekt, der virker herligt isoleret fra tidens musik og tendenser (hvis man altså ser bort fra de andre grupper, som ser tilbage på samme musik; Real Estate etc.) og i stedet er hengivet det melodiske, melankolske og detaljegraderne. Bag Teen Beams finder man guitarist (?) Niklas Langeland Pedersen, som viser sig at have et glimrende øre for produktion og mix med en malende fornemmelse og masser af lag. Og hvor rockautenticiteten ikke findes i pladens luftige trommelyde, så ligger autenticiteten hos Teen Beams i hans personlige forhold til drømmepop, som han fortolker på den mest medrivende facon på debuten “Cathedral Volume” med halvdelen dansende nocturner og halvdelen instrumentale gobeliner. Teen Beams har endnu ikke et live-setup til at præsentere sin nye udgivelse til koncert, men det må snart være på vej.

Læs resten

Father Murphy – rungende, katolske horror-improvisationer

Blog January 26 2013 fmurphy

Den italienske trio Father Murphy mødtes i Brookyn, men er siden flyttet tilbage til Treviso i Norditalien. Gruppen har blandt andet spillet på Sejerø Festival og i Københan – og i det hele taget turneret med Thulebasen, som til gengæld har lavet et mix af “Diggin The Bottom Of The Hollow”, der udkommer i næste uge på “Anyway, Your Children will Deny It” remixpladen.

Musikken bevæger sig i et grænseland mellem improvisation og drone med en stærk relation til blandt andet kirkemusik, freejazzen og no-wave/noise, som fremstår både religiøs og udslettende ekspressiv. Father Murphy består af Chiara Lee og Vittorio Demarin samt Federico, der er præst, og de har også indspillet noget af deres ret uoverskuelige diskografi af både singler, miniudgivelser og indtil videre tre rigtige album i kirker. Sidste år udkom deres seneste fuldlængdealbum, der strækker sig som et ligklæde langt ud over forudsigelige udtryksformer. Bækkenslag, klokker og droner har et langt sonisk efterliv, og på den anden side findes der både middelalderlig folklore, melodiske figurer og insisterende messer med Swans-lignende rungende grandiositet.

I italiensk musik i almindelighed og i eksperimenterende film- og instrumentalmusik i særdeleshed er komponisten Ennio Morricone en udbredt reference. For Father Murphy er det dog ikke Morricones så kendte filmmusik, men snarere hans fremragende improvisationsensemble Gruppo Di Improvvisazione Nuova Consonanza, der eksisterede fra 1964-1980, der er den mest nærliggende reference. Læs resten

Jay Reatard – Memphis’ sidste konge

August 27 2012

Mindeord, af Jens Franco (sanger i Tumor Warlord)

Da Jay døde 13. januar 2010, havde han medvirket på 22 albums samt et utal af singler. I alt ca. 100 udgivelser. Udover sine soloplader var den produktive sydstatsdreng involveret i bands som Lost Sounds, Nervous Patterns, Bad Times, Terror Visions, Evil Army, Final Solutions, Angry Angles, Destruction Unit, Digital Leather og selvfølgelig The Reatards, der udsendte deres første single i 1998 på det legendariske Memphis-selskab Goner Records.

Jeg missede Lost Sounds-koncerten i 2002, hvor Double Space spillede deres debutshow, men i 2005 var Jay igen forbi Århus med The Reatards, Angry Angles og Tokyo Electron. Jeg tror, at vi er rigtigt mange, som aldrig vil glemme The Reatards’ sæt, hvor Jay nærmest destruerede Sway stedet i et vanvidsshow af aggression og smadrede ølkrus. Nogle år senere var jeg oppe på Elværket i Helsingør og se Jay Reatard og Boston Chinks, der på det tidspunkt fungerede som hans backing band. Læs resten

Introducing: The Dove Is Dead

Blog January 24 2012

Et soveværelsesprojekt, der balancerer mellem det pulserende og ambiente, en flydende tekstur i fast form, som blandt andet kom med på Jonas Munks mixtape “The Dreamy Sounds From Odense 2001-2011“. The Dove Is Dead (soundcloud) fra Odense er Jens Aagaards soloprojekt, som er ved at forlade puppestadiet. The Dove Is Dead er realiseret via eksperimenter både i optagelsen (brugen af rum/krukker/mikrofoner) og arrangementerne på computer, som blander det statiske ambiente med rigtige popmelodier. Mere balearisk end krautet, mere internationalt end dansk. Endnu intet udgivet, men en smagsprøve (en lille premiere) på nummeret “Alarcoma” herunder.

“The music he creates under the name The Dove is Dead blends together ideas from different genres such as lo-fi, post-rock, electronica and alternative pop. Sometimes he will do stuff in the tuneful end of the spectre and sound somewhat similar to Ariel Pink or Washed Out – other times he will sound closer to the repetitive and ghostly sounds of early Seefeel or Slowdive’s 5 EP.’’

The Dove Is Dead – Alarcoma (passive/aggressive rough mix)