Det Glemte Guld – en serie af Mikkel Kongstad.

Denne uges indlæg i Det Glemte Guld zoomer ind på debutudgivelsen fra Colin Potter (Nurse With Wounds/Current 93) “The Ghost Office” fra 1980, der blev genudgivet tidligere på året. Selvom vi i 2017 oplever, at genreskellene er mere opblødte end nogensinde, så viser “The Ghost Office”, at ‘Berlinmuren’ mellem krautrock, post-punk, techno og elektronisk minimalisme allerede tilbage i 1980 var opløst. Og selvom vi i 2017 i alt overvejende grad synes at diskutere mp3-er vs. vinyl, så viser “The Ghost Office”, at kassettebåndet har sin egen berettigelse i musikhistorien. I såvel 1980 som i dag.

I løbet af de sidste par år har der været en stigende interesse for den britiske DIY-musiker, pladeselskabsmand og studietekniker Colin Potters tidlige kassettebånd, der således er blevet genoptrykt i diverse formater på forskellige labels. Denne nyfundne interesse for de tidlige Potter-udgivelser kulminerer i år med Potters debut-båndudgivelse, “The Ghost Office”, der viser en ung og visionær DIY-kunstner, der bruger formatet kassettebånd og begrænsningen som en mulighed for at skabe et selvstændigt kunstnerisk produkt. Potter er i dag muligvis mest kendt for at være tekniker og livemusiker for Nurse With Wound, men i kraft af de sidste par års genudgivelser af hans tidlige kassettebånd, er der blev skabt en stærk fortælling om den engelske electro/punk-DIY-scene i slut-70’erne/start-80’erne, og hvordan en musiker som Colin Potter bryggede på nye musikalske landvindinger i grænselandet mellem den tyske krautrock, den amerikanske no wave og elektronisk minimalisme. Alt sammen med et ret unikt strejf af en art pop-sensibilitet badet i fandenivoldskhed og dystopisk humor (“Everybody dance/while the world falls apart”). Læs resten

Af Mikkel Arre – foto: Jan Sneum

I løbet af den håndfuld år, punkpionererne Sods eksisterede – inden bandet tog navneforandring til Sort Sol – nåede gruppen at udgive to fuldlængdeplader og en række singler samt at medvirke på en stribe compilations. Ikke desto mindre er det lykkedes Sods-bassisten Knud Odde at grave en bunke hidtil uhørte og uudgivne optagelser frem fra gemmerne, som i denne måned udsendes på kassettebånd. Læs resten

Text: Daniel Bergsten – photos provided by Gorilla Angreb.

Punk matters!

When I was a teenager I suddenly discovered fanzines and all the records they were writing about. It was punk and garage records from around the world. I started buying vinyl from small distros. Spending my money on records – through online payment and even sending money in letters to people I didn’t know at all. But I trusted them.

When I was around 18 I first took notice of what was happening in Copenhagen and its K-Town punk scene. One of the labels from town, Kick N’ Punch Records, captured my attention. One day I received a well-packaged vinyl-bundle from my all time favourite distro, Bistro Distro, and one of these was a 7” by the Danish band Gorilla Angreb.

I first heard about Gorilla Angreb in 2003 through MySpace (do you remember?). The Copenhagen scene was on advance, and you could read about the bands in fanzines, webzines etc. Amdi Petersens Armé did get a lot of attention in America in late 90’s and early 00’s. People around the globe began to take notice of the small country up north. And Copenhagen based record labels like Kick N’ Punch and Hjernespind Records started to put out punk music tied to the Youth House (Ungdomshuset) – a place which became synonymous with the concept of K-Town. Both Peter and Tommas of Gorilla Angreb were involved in Amdi Petersens Armé and No Hope For The Kids, and Tommas was also the label founder of Kick N’ Punch Records as well as Hjernespind Records and the now closed Repo Man record store.

Læs resten

Anmeldelse af Daniel Niebuhr

Collision With an Insignificant City var navnet på den aarhusianske engangsforestilling, som løb af stablen i forbindelse med sidste års udgave af snart hedengangne Pop Revo. Arrangementet – hvis formål var at hylde byens blomstrende musikalske undergrund, der gennem de senere par år har fået tilsat en ordentlig omgang progress – er nu klar som liveudgivelse.

Det er uden tvivl en lang række af de mest iørefaldende og interessante navne fra de breddegrader, som er samlet under CWaIC-fanen, hvor i alt 13 aktørers respektive bidrag til den halvanden time lange forestilling er blevet indkapslet. Death/noise/free-jazz/rocksekstetten Narcosatanicos får lov til at stå for første indslag med ”Nausea”, der ligeledes er at finde på gruppens debut fra 2014. På ”Collision With an Insignificant City” nyder nummeret rent faktisk godt af det uforfalskede og mere direkte livemix, der fungerer som katalysator for Narcosatanicos’ destruktive kaosagenda. Læs resten

Af Mikkel A. Kongstad 

Halshugs debutalbum, ”Blodets Bånd”, udkommer via Southern Lord (Earth, Sunn O))), High On Fire m. fl.), som vel nærmest har specialiseret sig i dyster og tonstung musik, der bevæger sig langt under det antal BPM, Halshug opererer i. Så hvorfor giver dette match mellem et dansksproget band som Halshug og det store amerikanske label Southern Lord alligevel absolut mening?

Svaret må umiddelbart findes i Halshugs interessante kobling mellem en genre, der ofte virker nærmest slasket tumultarisk, og så en imponerende produktion og spillemæssig disciplin med øre for detaljen. Således tvinger Halshug nye nuancer af afgrundsdyb desperation, dynamik og dyster energi ind i hardcore crust/punk på smukkeste brutale vis. Læs resten

Af Alexander Julin

Fright Eye har længe rumsteret i det aarhusianske musikmiljø som et af de mest prominente punkbands, hvis ikke bandet inden for sin niche. Bandet har siden sin debut-udgivelse på Vulgar Deformity udgivet både en EP via Raum Eins, en selvudgivet split med Massenger og båndet “Cassette Mania Vol. 1″ (begge via Shordwood Records) samt senest en splitudgivelse i form af et bånd med københavnske Monoliths. Nu er tiden så kommet til Fright Eyes eponyme debut-LP. Læs resten

Det er tid til en opdatering fra Guitarland. Hvor riffet regerer, hvor dåseøllene altid er lunkne, forstærkerne brøler overstyret, og håret altid er halvfedtet.

Milk Music – en samling snotnæsede Washington/Olympia-kids vi for halvandet år siden arkiverede under ’sygt svedigt’ – barsler med deres første fuldlængde med en tidlig kandidat til årets albumtitel: ’Cruise Your Illusion’. Puritanske firstmovers vil måske bemærke, at noget af den grundlæggende autenticitet er blevet snigløbet af en lidt bedre produktion i forhold til de tidligste udgivelser. Men hey, vi snakker stadig tommetyk grunge-suppe med J. Mascis-værdige powerakkorder, hvis forløberne ’I’ve Got a Wild Feeling’ og ’Cruising With God’ (de kan altså noget med titler!) er repræsentative for det kommende album. Læs resten