Passive/Aggressive

Rabit – Et unikum i musikalsk grænseoverskridelse

Kritik November 28 2017

Rabit

Rabit “Les Fleurs Du Mal” (Halcyon Veil, 2017) – anmeldelse af Alexander Julin

Texanske Eric Burton, bedre kendt under sit alias Rabit, har på mange måder været en hovedaktør inden for det, man med en lidt gennemtærsket term kan kalde kluborienteret eksperimentalmusik. Sammen med adskillige producere, der bl.a. har udgivet på Halcyon Veil, PAN, NON, Janus, Quantum Natives og Tri-Angle, har Burton med sine udgivelser redefineret eller måske snarere dekonstruere, hvad der alment forstås ved klubmusik, og opløse de æstetiske grænser, der traditionelt har omkranset klubmusikken.

Jeg vil ikke plædere for, at vi musikhistorisk nu står over for et kvantespring, hvad angår en ny forståelse af såkaldt “klub-orienteret musik”. Denne undersøgelse og eventuelle ødelæggelse af grænser er sket processuelt takket være adskillige artister gennem musikhistorien. Alligevel er der dog ingen tvivl for mig om, at der i de senere år har været et væld af kunstnere, der har etableret en friere forståelse af, hvad der ofte forbindes med “klubmusik” i en bred forstand. Det skyldes at mange af artisterne – heriblandt Rabit og flere af kunstnerne på hans label, Halcyon Veil – har bidraget med nye perspektiver på og indgangsvinkler til at skabe musik. Deres udgivelser har haft en helt primal nerve, man oftest kun finder i musik, der netop har givet afkald på at være fortænkt. Musik, der har indeholdt en ambivalent energi som sin grundkerne, der simultant har lydt sensuelt og dragende, lige så vel som den har virket voldelig og ødelæggende. Andre eksempler kunne være Elysia Cramptons “Demon City (Break World Records) eller Chino Amobis “Paradisio” (NON); værker, som Rabit selv medvirker på og har foreslået , at nærværende album skal ses i forlængelse af. Det er desuden plader, der også har sat spørgsmålstegn ved seksuel og racemæssig diskrimination. Læs resten

Abyss X “Mouthed” – Minoisk kultur og aggressive beats

Blog November 15 2016 abyss-xs-lash-is-like-fka-twigs-fed-through-a-cybernetic-blender-body-image-1438189589

Af Alexander Julin

Produceren Abyss X kommer fra Kreta. Øen var hjemsted for den minoiske kultur, som Abyss X henter mytologiske og historiske referencer fra på sin nye udgivelse “Mouthed”. Referencerne har en dynamisk karakter, idet de trods deres tilhørsforhold til en svunden tid kan overgå til at være noget nyt. Eksempelvis inkorporerer hun analoge instrumenter, der skaber associationer til den hedengangne kultur, i et ellers moderne og elektronisk univers. Samtidig trækker hun på billeder og symboler fra den minoiske tradition i bl.a. “Thru Lids ● Matono Stagona Stagona”, der er blevet komponeret med den hensigt at skabe en lydlig gengivelse af et tilbagevendende motiv i den antikke kunst fra øen: et menneske, der med hver hånd holder et vildt dyr fast (et motiv kaldet Master of Animals). Læs resten

Kvartalets bedste singler – passiv voldsvoyeurisme, Helmigficering og en ruskende doom-orkan

Blog July 1 2016 Chino Amobi

Kvartalets bedste singler – udvalgt af Adam Thorsmark

Fire gange om året samler jeg med vanvittigt subjektiv facon op på de bedste nye sange fra ind- og udland (samt en enkelt perle fra gemmerne), som har sat det tydeligste præg på mig i det forgangne kvartal. Et miskmask af både oversete og mere kendte sange, med fællestråden: ren kærlighed til det, der har gjort størst indtryk. Her er mine highlights fra andet kvartal af 2016. På gensyn, når september er omme! Læs resten

Thoughts on Fitting In – a conversation with Rabit and Why Be

Feature June 24 2016 rabit-announces-us-and-european-shows-posts-mix-body-image-1454192225

Written by Nicolai Vesterkær Krog

Though having a genre-defying approach to his artistry, Rabit – the moniker of Houston, Texas based Eric Burton – has often been mentioned in association with the (otherwise London-centric) grime genre, especially in its more “weightless” forms. Meanwhile, that simplification has long proven insufficient. Culminating with the debut album “Communion” and the preceding EP “Baptizm” (both released by Tri Angle), Burton showcased new sides of Rabit, weaving environmental noises and sound effects into his grime-approved sound palette. With a much more brutal dynamism than on previous outings (and contrasted with more delicate phases), both records cinematically merge grime, industrial, noise, jungle and ambient into a distinct sound. Both releases address his catholic upbringing and express to have found new strength in what he had previously been taught to consider weaknesses, displaying a more politicized (though never directly political) thematic occupation. Burton’s album also largely stepped away from club functionality, being a record that requires countless listens and the listener’s undivided attention to fully unfold. Læs resten

Rabit & Dedekind Cut – Practicing different styles, all at once

Blog Kritik March 12 2016 R_DC

Rabit & Dedekind Cut ”R&D” – Review by Ivna Franic

The collaboration between Eric Burton aka Rabit and Fred Warmsley fka Lee Bannon under his new, mathematical moniker, Dedekind Cut, might have seemed odd at first and perhaps even destined to result in an unhappy marriage of airy beats and aggressive gun machine sounds. However, to those familiar with Warmsley’s output as Dedekind Cut, the whole thing should come as a natural continuation of his recent musical forays, also providing a welcome outlet for both artists to explore some often overlooked aspects of their work.

The opening track, ”i” starts the EP off in a calm if slightly anxious manner, sounding almost gentle in comparison to, say, ”Advent”, the ominous opener of Rabit’s 2015 album, ”Communion”. Well, at least that’s what it seems like for the first minute and a half until the twisted vocal samples come in along with bleak breakcore rhythms, turning the track into an altogether different beast. Læs resten