Passive/Aggressive

Yngel – Rundrejse og guitarhack i Indonesien

Kritik May 9 2018 Yngel2

Yngel “Indonesia” (Insula & Abstract Tits, 2018) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Yngel er sådan et herligt eksempel på, at verden er blevet mindre i positiv forstand. Man kan nærmest tale om udvekslingsstuderende. Indonesiske Senyawa var på Sejerø festival i 2013, og ad den vej mødte Emil Palme og Taus Bregnhøj, der udgør Yngel, dele af den eksperimenterende musikscene i Indonesien og besluttede at tage derover. Læs resten

Senyawa – Prambanan spøger i Bellahøj

Kritik December 22 2016 senyawa

Senyawa ”Brønshøj” (Cejero, 2016) – Anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Senyawa er fra Yogyakarta, Indonesien, og har efterhånden udgivet flere plader med eksperimenterende folkemusik uden dog at være forbundet til hjemlandets internationalt mest kendte musiktradition, gamelan. Som verdens største ø-nation har landet selvfølgelig et utal af forskellige musikalske traditioner, hvilket man med fordel kan orientere sig i i den 20 album-lange serie ”Music of Indonesia”. I forbindelse med at Senyawa besøgte Sejerø Festival i 2013, etablerede duoen en forbindelse til pladeselskabet Cejero og indspillede i 2015 ”Brønshøj” i Cejeros pakhus i Brønshøj. Læs resten

Et Sejerø-trip gennem ormehuller, kiosk-København, WTF-skalaen og andre sproglige billeder

Feature August 10 2013 Sejerø2013_5_martinsøgaardhansen

Af Andreas Syr, festivalgænger. Fotos af Martin Søgaard, Brendan Leahy og Ringa Manner.

At den omkring en time lange færgesejlads til Sejerø fungerer som en portal, et ormehul af en art, måske endda et indvielsesritual, er tydeligt for enhver, der har været på festival i den gamle gård ved Gniben. For mit vedkommende er det noget med at køre ud af færgen i den gamle bil og så op over bakkerne og langs med kornmarkerne og ud og bade i bugten – og det er noget med solnedgange, propfyldte gårdspladser, kulørte lamper, mærkværdige objekter i landskabet og en generel beruset boblen i blodet. Noget med frihed, måske endda noget med en utopi.

Og så naturligvis musikken, som hvert år har været god, nogle gange fantastisk, men først og fremmest udmærker sig ved programmets rene og skære grænseløshed, geografisk, følelses- og genremæssigt. Festivalen har i kraft af sit program og sin placering leveret nogle sindssygt mindeværdige koncertoplevelser – for eksempel britiske Shackleton, der i 2011 spillede sin regnvådt tunge, storby-melankolske dubstep på en scene, hvor naturen bogstaveligt talt vokser ned igennem den gamle bjælkekonstruktion, og svalerne flyver rundtosset igennem strobolyset over DJ-pulten. Sejerø Festival er en på alle måder usædvanlig, lysergisk og fantastisk oplevelse, og det er fantastisk, at den kan blive ved at finde sted. I år med et endnu bedre program og et ry, der var løbet den så meget i forkøbet, at der var udsolgt, endnu inden der var annonceret nogle kunstnere.

Besynderlighederne var gudskelov ej heller i år overset – tværtimod, nærmest.

Sejerø2013_9_RingaManner Læs resten

Sejerø Festival 2013 – flaskehalse og et åbent hjerte

August 1 2013 31

Et monument over en følelse; en begivenhed uden unødvendige krumspring for musikken som kunstform, en musikbegivenhed med respekt for det lokale øliv? I denne uge kan man tage til festival på Sejerø med endnu et musikprogram, der er helt skudt af og byder på musik fra lande som Libanon, Indonesien, Italien, Finland, Frankrig med flere. Mest spektakulært blandt årets navne er nok den amerikanske noisemusiker Robert Turman, men bemærk også Spost, Cankun, Miaux, Senyawa, Stargate og Morphosis, som man kan lytte mere til her. Sejerø Festival har været udsolgt siden juni og finder sted den 2.-3. august på gården Marebjerg. Vil man vide mere om gården, området og kunstdelen af festivalen, så kan man læse dette interview og reportage fra Kunsten.nu.

Dette er en fortsættelse af sidste års interview med Thomas Buhl-Wiggers.

P/A: Hvad skal der til for at skabe en øfestival som Sejerø fra bunden – både på stedet i ugerne op til festivalen og af logistiske tiltag ifm festivalen for at få alt til at hænge sammen?
Thomas Buhl-Wiggers: Tålmodighed, vilje og et åbent hjerte. Ikke bange for at arbejde hårdt, ingen mac book på låret med benene smækket op på bordet, brænd din seje kasket, elsk din nabo højere, skær dine urbane attituder af med en hobbykniv. Færgen er en flaskehals og et overgangsritual. Overfarten varer præcis 1 time. Kasper arbejder sindssygt hårdt på stedet – jeg kringler og dingler rundt ude i rummet. Vi har samlet et hold i år – hvor Emil aka the strong silent type er blevet en del af musikafdeling sammen med mig, og Nina hjælper til med kunsten. Vi har anlagt en have på bagsiden af gården, som pudses og plejes af en nøjsom og tænksom fyr ved navn Anders. Den har leveret rigtig meget af vores mad i år.

P/A: Sejerø har udsolgt inden kunstnerne er offentliggjort. Vi to har tidligere snakket om, at Sejerø ikke annoncerer eller sender presse ud. Men er det ikke super problematisk, at man laver en eksklusiv festival, som alm. folk ikke kan nå at opdage, inden den bliver udsolgt? Er du ikke bange for at festivalen blive en “lukket” klub? (Det må gerne være kritiske spørgsmål, ok?)
– Jeg skrev et kort opslag i vores gruppe på facebook vedrørende dette. Festivalens fysiske kapacitet er begrænset af de tilladelser, vi får fra kommunen/brandmyndighederne/politiet. Vi kæmper for at holde billetpriserne nede, så alle kan være med rent økonomisk. Der er ingen VIP-snak. Ingen gæstelister, ingen forbandede “leaks” eller kode-crap. Alle lokale får gratis armbånd. Vi er ikke en eksklusiv festival – vi er en lille festival bygget på et skrøbeligt og ærligt fundament. Læs resten