Passive/Aggressive

Modest – Luftighed og selvdestruktion i kulturåret

Blog May 30 2017

Modest

Af Kim Elgaard Andersen

Mens indie i 00’erne forsøgte at eksperimentere med samplere for at gøre indiepop/-rocken mere farverig, så synes der at have været en erkendelse i det meste af 10’erne af, at indierocken som genre, der dækker en bestemt fremkomst af ‘uafhængig musik’, efterhånden er blevet etableret som noget, der blev udført bedst i 80’erne og 90’erne. Sådan noget som Milk Music, Car Seat Headrest og Parquet Courts kværner løs i det spor af amerikanske bands som Pavement, Dinosaur Jr., Superchunk og den flok pløjede i sin tid, dog ofte med lidt mere punket attitude. Århusianske Yung dyrker lidt de samme marker eller i hvert fald nogle med lignende afgrøder.

Men danske bands vender sig også mod den engelske scene nu. Communions har skabt en del opmærksomhed med deres meget britiske lyd, og ligeledes århusianske Modest er heller ikke helt fremmed for den scene. De kunne i hvert fald lyde som noget fra NME’s legendariske C86-album med deres tindrende guitarlinjer blandet med powerriffs i nogle ramlende energiske sange, især på de tempofyldte “Dugout” og “Glory Knight” fra deres nye ep “Pretty Sure It’s Honest”, der udkom på Yung-frontmand Mikkel Holms label Shordwood Records 12. maj. Læs resten

Fright Eye – Sprudlende ubesværet punk fra hovedlandet

Blog February 26 2015 Fright Eye cover

Af Alexander Julin

Fright Eye har længe rumsteret i det aarhusianske musikmiljø som et af de mest prominente punkbands, hvis ikke bandet inden for sin niche. Bandet har siden sin debut-udgivelse på Vulgar Deformity udgivet både en EP via Raum Eins, en selvudgivet split med Massenger og båndet “Cassette Mania Vol. 1″ (begge via Shordwood Records) samt senest en splitudgivelse i form af et bånd med københavnske Monoliths. Nu er tiden så kommet til Fright Eyes eponyme debut-LP. Læs resten

Ildsjælens år

Feature December 22 2014 DC-3 original

Af Frederik Denning

Musikalsk adskiller 2014 sig næppe nævneværdigt fra året, der kom før det, eller året før det, når man sådan kigger på året i retrospekt. Dette 2014. Men det er måske kun tilfældet, fordi vi er blevet vant til en dansk musikscene, der i så høj grad leverer en nærmest ufattelig kvalitet og tilmed gør det kontinuerligt. Og det er ikke bare den københavnske musikscene, men den danske.

Både mennesker og medier med interesse for undergrundsmusik har vel i efterhånden et godt stykke tid betragtet opkomlinge som Posh Isolation og Escho som noget særligt. Vi kan være stolte over, at dette her sker i Danmark; det tror jeg, at man kan tillade sig at tænke, uden at det behøver være forbundet med pompøsitet eller selvfedme. Det lader mange i hvert fald til at tænke uden for landets grænser. Læs resten

Snaredrum – Venskabsbånd og trediveårskriser

Blog April 22 2014

F005502-R1-01-2

Tekst og foto af Alexander Julin.

Det er ikke første gang, at vi beretter om det aarhusianske rockband Snaredrum, der består af Anders Thode (vokal og guitar), Tobias Guldborg (ligeledes vokal og guitar) og broderparret David og Frederik Nybo Veile på henholdsvis vokal, bas og trommer. Senest bragte vi en fotoserie fra indspilningen af bandets debutalbum, som vi nu også er utroligt glade for at kunne streame i fuld længde herunder. Læs resten

Nyt fra progressive Vulgar Deformity – Perennial Flax og Augenblau udsender debutbånd

Blog Feature April 8 2014 perinnial flax photo

Af Simon Christensen

Aarhus-selskabet Vulgar Deformity, som drives af Jeppe Grønbæk og Matias Gulvad, fortsætter i solid stil efter at have udgivet hardcore punk/garagerock som Happy Hookers for Jesus, Urban Achievers, Emenkaya og Fright Eye med nye udgivelser, som fortsætter en udvikling fra punkens simple 1:1 aggression mod dystre æstetikker, hvadenten der er tale om post-blackmetal folk, reallyd eller synthpop. Sidste år udkom Marco Repennings soloprojekt Several Things, og det aarhusianske selskab skyder 2014 i gang med Gulvads fields recordings-optagelser Krematorium fra kapelkrematoriet på Vester Kirkegaard og to af Jeppes nyeste projekter med hhv. Perennial Flax og Augenblau. Læs resten