Passive/Aggressive

Audiodrome – C for Cipriani, Stelvio

October 7 2018 C for Cipriani, Stelvio

En serie af Simon Tornby

Stelvio Cipriani (1937, Rom – 2018, Rom) startede sin karriere som musiker ved et tilfælde. Efter at have opdaget den lokale kirkes orgel ansøgte Stelvio som 14-årig om optagelse på konservatoriet. Herefter spillede han som omrejsende pianist i flere år, bl.a. på jazzklubber og krydstogtskibe.

I 1965 blev han hyret til at skrive musikken til western-filmen The Bounty Killer/The Ugly Ones og startede herefter på en yderst produktiv karriere som filmkomponist med over 200 kompositioner inden for mange forskellige genrer, dog hovedsageligt indenfor giallo og poliziotteschi.

For mig er højdepunkterne The Great Kidnapping og The Bloodstained Shadow, der er lavet i samarbejde med Goblin. Cipriani var i øvrigt flittig til at genbruge linjer og temaer, som f.eks i filmene What Have They Done To Your Daughters?, Execution Squad, Killer Cop og The Great Kidnapping, hvor temaet i sidstnævnte blev genbrugt i Tentacoli (Ovidio G. Assonitis, 1977). Læs resten

Audiodrome – F for Frizzi, Fabio

Blog January 2 2016 F for Frizzi

Audiodrome – en serie af Simon Tornby

Fabio Frizzi (f. 2. juli 1951 i Bologna) kan som få andre skabe en meget uhyggelig stemning med meget få virkemidler. I lighed med John Carpenters filmmusik består Fabio Frizzis bedste soundtracks af en simpel instrumentering og minimale kompositioner, men med maksimal effekt.

Mens Carpenters lyd ofte er kølig, kan Fabio Frizzis karakteristiske syntestiske (Mellotron-)korlyd og pulserende stortromme ofte bringe tankerne hen på en varm og fugtig tropeø befolket af zombier. Måske er det, fordi hans musik – for mange – hænger uløseligt sammen med instruktør Lucio Fulcis zombie- og horrorfilm. Læs resten

Audiodrome – A for Alessandroni, Alessandro

October 30 2015 A for Alessandroni, Alessandro

Kære læser. Velkommen til det første afsnit af en ny blogserie, som sætter fokus på det 20. århundredes filmkomponister; herunder de italienske skoleeksempler, nye avantgardister og pionerer fra tidlig elektronisk musik. Forskningsområdet spænder bredt fra Ennio Morricone, Kryzstof Komeda og John Carpenter over Lalo Schifrin, Goblin og Roy Budd til Giorgio Moroder, Tangerine Dream og Jan Hammer, som præsenteres i en filmhistorisk kontekst. Serien vil også i sit grundlag være en vejledning for vinylsamlere og filmnørder.

Ordene, undersøgelserne og de i alt et halvt hundrede playlister i denne serie er sammensat af filmentusiast og musiker Simon Tornby (Fossils, Cola Freaks, My Friend George), hvis materiale vi kommer til at lægge ud løbende her på Passive/Aggressive. I en årelang periode har han møjsommeligt samlet et voksende antal playlister på YouTube(!), men på grund af de skiftende tekniske og nationale begrænsninger har arkivet levet et flygtigt liv. Det gør vi noget ved nu, hvor Simon Tornby løbende vil rekompilere og også skrive introduktioner til komponisterne. I Audiodrome ydes en særlig mailservice, skriv til audiodrome@passiveaggressive.dk for at høre mere.

Det omfattende og dengang alfabetiske soundtrack-projekt startede oprindeligt med en forkærlighed for italienske Alessandro Alessandroni. Derfor er det også her, at vores opdaterede serie, Audiodrome, starter, selvom rækkefølgen herefter er fri. Foran venter en introduktion til en verden af lyd og film, på tværs af gys og erotik, westerns og sci-fi, historie og ånd, klassiske værker og fri musik fra Italien, Frankrig, Polen, Tyskland, Amerika og meget andet.


Audiodrome – en serie af Simon Tornby

Multiinstrumentalist og komponist Alessandro Alessandroni (f. 18. marts 1925 i Rom) har stået bag over 40 scores samt utallige såkaldte library-udgivelser. Alessandroni er nok mest kendt for sine bidrag til andres soundtracks. Her har især hans karakteristiske fløjten og virtuose guitarspil på Ennio Morricones skelsættende scores til Sergio Leones westerns skabt en lyd, som man med det samme forbinder med italienske westernfilm. Læs resten

Introduktion til det storslåede danske soundtrack projekt (mixtape)

January 17 2014 operazione_kappa_cutini_luigi_petrini_003_jpg_gpwp

Af Simon Christensen

Simon Tornby (Fossils, My Friend George og lejlighedsvist også Cola Freaks) har gang i et ret exceptionelt og dedikeret soundtrack-projekt med at gennemgå de største filmkomponister i alfabetisk rækkefølge med en personlig introduktion og en Youtube-playliste. Her kommer vi rundt om især de amerikanske, italienske og polske komponister fra art cinema og mainstreamfilm på lige vilkår – og derfor består af storslåede, spændingsfremmende og decideret funky soundtracks. Projektet udkommer i et nemt format, men tænk bare på omfanget af den research og de film, der ligger til baggrund for playlisterne!

1. A for Alessandroni, Alessandro: link
2. A for Artemyev, Eduard: link
3. B for Bacalov, Luis: link
4. B for Badalamenti, Angelo: link
5. B for Band, Richard: link
6. B for Barry, John: link
7. B for Baxter, Les: link
8. B for Bernstein, Charles: link
9. B for Bixio-Frizzi-Tempera: link
10. B for Budd, Roy: link
11. C for Carpenter, John: link
12. C for Cipriani, Stelvio: link
13. D for De Angelis, Guido & Maurizio: link
14. D for De Masi, Francesco: link
15. D for De Vorzon, Barry: link
16. D for Donaggio, Pino: link
17. F for Ferrio, Gianni: link
18. F for Fidenco, Nico: link
19. F for Fišer, Luboš: link
20. F for Frizzi, Fabio: link
21. G for Goblin: link
22. G for Goldsmith, Jerry: link
23. G for Goraguer, Alain: link
24. H for Hammer, Jan: link
25. H for Hayes, Isaac: link
26. H for Herrmann, Bernard: link
27. J for Jones, Quincy: link
28. K for Komeda, Krzysztof: link
29. K for Korzyński, Andrzej: link
30. M for Morricone, Ennio: link
31. M for Micalizzi, Franco: link
32. M for Moroder, Giorgio: link
+ en bonusplayliste i anledningen af Tangerine Dream i Tivoli til foråret: link

Læs resten