Passive/Aggressive

Beverly Glenn-Copeland – Omfavnende keyboard-fantasier i en søgende tid

November 3 2017 Beverly_Copeland-ST

Det Glemte Guld – en serie af Mikkel Kongstad

Beverly Glenn-Copeland findes i flere forskellige inkarnationer. Jeg har endnu blot opdaget et par af dem, men de er til gengæld også hver især, så tilpas særprægede og dragende, at appetitten på mere fra dette fænomen nærmest er eksponentielt stigende for hver en ny luns af lyd, der dukker op fra fortiden. Beverly Copeland er født i Philidelphia, men hedder i dag Glenn Copeland og har skiftet køn. Beverly Glenn-Copeland studerede musik og har boet det meste af sit liv i Canada, hvor det er blevet til en lang karriere som filmkomponist og manuskriptforfatter til bl.a. tv og teater, også for børn.

Copelands musikalske bedrifter i eget navn spøger i et lille katalog fra 70’erne og 80’erne, som bestemt fortjener at høre til i en større historisk kanon end i obskuritetens mørke, hvor musikken desværre midlertidig er havnet i. Forhåbentlig kan det første vinylgenoptryk fra Beverly Glenn-Copelands bagkatalog, “…Keyboard Fantasies” hjælpe til at sætte større fokus på Copelands virke som sanger/sangerinde, sangskriver og komponist. Læs resten

Mikhail Chekalin – Det undervurderede, post-impressionistiske geni bag jerntæppet

October 13 2017

chekalin - cover1

Det Glemte Guld – En serie af Mikkel Kongstad

Denne uge står i Phono-festivalens tegn, og derfor har nærværende signatur udvalgt et g(l)emt elektronisk album, der helt i tråd med Phonos tema ‘Encourage’, er en kolossal og grænseudvidende oplevelse for det nysgerrige og åbne sind. Vi skal se nærmere på den russiske synth-komponist og -avantgardist, en af Ruslands mest indflydelsesrige, moderne komponister Mikhail Chekalin (f. 1959) og et af hans hovedværker. “Post-Pop-Non-Pop” fra 1989 er et electro-avantgardistisk og post-symfonisk værk, der på trods af Chekalins høje status i Sovjetunionen aldrig rigtigt er nået ud af den nu forhenværende unions skrumpende grænseområder. Læs resten

Michele Mercure – Avantgardistiske, meditative og hyperfeministiske computer-hallucinationer

June 16 2017 Michele Mercure

Det Glemte Guld – En serie af Mikkel Kongstad

Denne uges indlæg i Det Glemte Guld kigger nærmere på den Pennsylvania-baserede, computermusik-pioner og eksperimenterende synth-kunstner, Michele Mercure, hvis album “Eye Chant” fra 1986 blev genudgivet tidligere på året via det nyopstartede Freedom To Spend.

Michele Mercure tilbyder meditative – og til tider underligt groovy – lydabstraktioner. Soniske hallucinationer skabt i dialog mellem menneskets og computerens kredsløb. Sært selvstændige lydverdener brygget på synthesizere, computer og stemme. Genopgravningen af Mercures synth-eksperimenter virker til at være det myteomspundne missing link i serien af kvindelige synthpionerer som Eliane Radigue, Suzanne Ciani, Laurie Anderson og nutidige frontløbere som Holly Herndon, Kaitlyn Aurelia Smith og Felicia Atkinson. Alene derfor er “Eye Chant” værd at orientere sig mod. Og gudskelov er “Eye Chant” langt mere end et stykke støvet lydarkiv. Det er et stærkt og sammenhængende album, der med al sin visionære selvstændighed og nysgerrighed minder os om, at afstanden mellem 1986 og 2017 er langt kortere, end vi måske kan have glemt i løbet af 90’ernes ligegyldighed, ironi og grunge-elendighed (og 00’ernes overfladeskrabende retro-rock). Læs resten

Requiem For a World After – Obskur sjælemesse til apokalypsens overlevere

April 14 2017

Requiem

Det Glemte Guld – en serie af Mikkel Kongstad

Dommedagen nærmer sig (igen) og passende nok er post-apokalypsen blevet et tematisk hit igen på tværs af undergrunds- og populærkulturen. Klimanedsmeltning, optrapning af fronterne mellem Rusland og USA, Syrien, The Walking Dead og så virkelig meget videre. Frygten for og fascinationen af hvordan verden vil se ud efter apokalypsen, er blevet så mainstream, at den snart finder vej til de kulørte blade. Derfor er ugens album i serien om “Det Glemte Guld” intet mindre end et soundtrack til verdens undergang fra dengang dommedagen ikke var noget man spøgte med. Et stykke post-apokalyptisk sjælemesse med et mørkt og  psykedelisk strejf af berlinerskolen. Læs resten

Futuro Antico – Globale tankestrømme bygget på musikalske oldtidsstudier

March 31 2017 futretro

Det Glemte Guld – En serie af Mikkel Kongstad.

I sidste uge var denne signatur på kosmologisk rejse i planteriget med Mort Garson. I denne uge skal vi også på en rejse. En rejse ud i hele verden (faktisk videre end det) og så lige et smut forbi en term, der egentlig burde være lagt i graven før den overhovedet dukkede op. You guessed it, vi snakker ‘world music’. Det – i bedste fald – nonsensiske prædikat, der vist nok bruges til at dække over ‘fremmed musik’. Hvad end det så betyder og er fremmed i forhold til?

Denne uges indlæg er dedikeret til den italienske world music-gruppe, Futuro Antico, der i 1980 udsendte to udgivelser, der på mange måder kan høres som en ikke-nonsensisk realisering af termen world music. Den tager vi lige senere. På allerfineste og mest ironisk vis kan man tale om italienske Futuro Anticos eksistens på to planer; der var den kortlivede optagekarriere i slut-70’erne og frem til de to udgivelser i 1980. Dengang Futuro Antico var en fysisk manifestation af idéer; et band. Og så er der, hvad gruppens medlemmer har gjort med navnet, og de idéer som de tre herrer bag Futuro Antico siden har skabt musikalsk og levet efter ud fra samme ideologi. Futuro Antico er således en idé, et håb om en sameksistens på tværs af kulturelle skel med alt hvad det indebærer af afkodning og håndtering af forskellige koder. Og man kan næsten ikke tale om den fysiske eksistens af idéerne (bandet), uden at forholde sig til musikkens immaterielle karakter. Læs resten