Passive/Aggressive

The Caretaker – Everything finally slips away

English Kritik March 23 2019

The Caretaker “Everywhere at the end of time—Part 6” from History Always Favours the Winners. Review by Macon Holt.

The Caretaker is no more. After being afflicted with Alzheimer’s almost three years ago by his creator, James Leyland Kirby (also known as V/Vm), he has finally succumbed to his illness with the release of “Everywhere At The End Of Time—Stage 6”. Back in 2016, P/A’s Nils Bloch marked the start of this dissent and now, after 20 years of work, The Caretaker has come to an end in the way that all memories eventually do, disappearing into a fog of fragments and sensations so diffuse that you can’t even really call them your own anymore. But while earlier records of his could shy away from the terrifying implications of fading memories by drawing attention to the soft focus in which he casts them, the final part of this project cannot. This time, we are made to stare into the darkness of fading out of our own stories. But even though it may be frightening, even though it may be disorienting, something about this feels, if not right, maybe ok.

Læs resten

Mark Fisher – Or how K-Punk intensifies the political possibilities of music

English Feature January 21 2019

K-Punk: The Collected and Unpublished Writings of Mark Fisher (2004-2016)”, edited by Darren Ambrose, Repeater Books, 2018 – Essay by Macon Holt.

Mark Fisher was the most important music critic of his generation. And in some ways, he continues to be so despite taking his own life over two years ago. I think one of the main reasons for this was that, for Mark, writing, and thinking about music was always the start of something; an opening up of new intensities, possibilities, and connections. Music was always already political, libidinal and affecting in excess of the niches of music culture to which it is so often relegated. Fisher had trained as a philosopher and is perhaps best known for his work as a cultural theorist but, despite spending his career in and out of the academy, he was never really at home with the practice of being the arbiter of what culture was worthy of canonization. This is not to say he wasn’t strident in his opinions, because he was and unabashedly so. Rather for Mark, as with his friend and sometime collaborator Kodwo Eshun, the role of the theorist or the critic of culture and music, was one of an “intensifier”. The task was to bring out the currents already present in the sounds that surrounded us rather than merely assessing their worth in accordance with abstracted theories of the sublime.

This is why the new collection of Mark’s previously unpublished posts from his blog, K-Punk, and other places over the last 12 years is so very valuable. It lets us see the connections between the music in our lives and the politics that shape them up close.

Læs resten

Året der gik – De bedste internationale udgivelser i 2018 (udvalgt af redaktionen)

December 27 2018

Årets 10 mest værdsatte internationale LP’er og to special mentions fra 2018 i vilkårlig rækkefølge – ifølge redaktionen på Passive/Aggressive

Niagara “Apologia” (Principe Discos)
Trioen Niagara vendte i 2018 tilbage med deres fjerde udspil på portugisiske Príncipe i form af debutalbummet “Apologia”. Albummet – og gruppens musikalske udtryk som sådan – fremstår uden tvivl hjemme på det portugisiske pladeselskab, men adskiller sig fra majoriteten af de mere dansable udgivelser ved i højere grad at dyrke en mere sumpet og semi-psykedelisk musik. Det er det ideelle medium til at fortrænge den bidende kulde og nivellerende gråvejr, da “Apologia” snarere lyder som feberdrømme og hallucinationer, der udspiller sig i hjertet af en imaginær urskov. Et både ekstremt fængende og sært forstyrrende værk. (Alexander Julin Mortensen)

Tirzah “Devotion” (Domino)
Hvis man var af den overbevisning, at ‘less is more’ efterhånden var blevet en reduceret til en tom floskel, så blev det om noget modbevist på Tirzahs debutalbum, “Devotion”. Albummet er produceret af Mica Levi og giver et troværdigt portræt af umådelige store følelser gennem minimalistiske produktioner, klaver-loops og ikke mindst Tirzahs stemme. Hvis man skulle sætte projektet på formel, ville det muligvis se røvkedeligt ud på papiret. Men “Devotion” indkapsler et umådeligt skrøbeligt og inderligt udtryk, ofte nærmest så intimt, at det tenderer det indadvendte, men uden på noget tidspunkt at kamme over i hverken det patetiske eller uvedkommende. Tirzah minder mig om, at de stærkeste stemmer ikke nødvendigvis er de største. I stedet besidder hendes stemme en nøgenhed, der netop gør den ideel til at skildre de store følelser, som enkelte kan nå med sang, men aldrig med ord. (Alexander Julin Mortensen)

Maria w Horn “Kontrapoetik” (Portals Editions + Xkathedral)
“Kontrapoetik” is an album of tactile timbre and textures. That might not come as a surprise for anyone familiar with Maria W. Horn’s previously work. She draws on a dramatic palette of sound. A combination of Puce Mary, Pan Daijing, Yves Tumor, and Pharmakon would be suitable musical equivalents in terms of the sonic signature. No matter how dark the sound gets, at no point do you feel disoriented. “Kontrapoetik” shows the growth of Maria w Horn’s sound, work, and expression. It is not only a sonic reflection of her revisiting her home region’s past but also a warning of what might await if we do not succeed in dismantling the patriarchy. (Sandra Borch)

Armand Hammer “Paraffin” (Backwoodz Studioz)
“Paraffin” is Armand Hammer’s third record. The hip-hop duo comprised of Elucid and Billy Woods (who have respectable catalogues of their own) released another triumphant record that grasps the current grimness and unrest. “This is a record that’s uniquely attuned to the political, physical, and ethical realities of 2018 without being weighed down by its pop culture arcana or its attendant industry concerns.” (Javier Orozco)

Lucrecia Dalt “Anticlines” (RVNG)
Den colombianske, Berlin-residerende sangerinde, komponist og multiinstrumentalist, Lucrecia Dalt, præsenterer på sit sjette album en ret så enestående verden af lyd og ord. Det er næsten unødvendigt at understrege det, men vi har at gøre med et album, der nærmest ikke kan findes referencepunkter til. Men hvis du nu forestiller dig Laurie Anderson, Daphne Oram, Visible Cloaks, Annea Lockwood og Carl Gustav Jung, der i fællesskab udforsker underjordiske strukturer og symmetrier i jagten på en større bevidsthed, så er vi tæt på at være i nærheden af lyden af “Anticlines”. (Mikkel A. Kongstad)

Jonny Greenwood “Phantom Thread” (Nonesuch)
With “Phantom Thread”, director Paul Thomas Anderson paints an illuminating portrait both of an artist on a creative journey and the women who keep his world running. The film’s soundtrack includes eighteen compositions by Greenwood. It was recorded in London with a sixty-member string orchestra. “We talked a lot about ’50s music, what was popularly heard then as well as what was being written and recorded. Nelson Riddle and Glenn Gould’s Bach recordings were the main references. I was interested in the kind of jazz records that toyed with incorporating big string sections; Ben Webster made some good ones.” (Boomkat)

Hermit and the Recluse “Orpheus vs. the Sirens” (Obol for Charon)
The Brooklyn-based rapper Kaseem Ryan made it to our year end list two years ago with his Samurai-inspired collage “Honor Killed the Samurai”. This year Ka paired with Animoss as Hermit and the Recluse for “Orpheus vs. The Sirens” (Obol for Charon). Animoss’s rich and eerie production offers a soulful and rusty canvas for the veteran rapper to paint his sooty narratives, a blend of equal parts hoodlum tales, greek mythology and street wisdom. (Javier Orozco)

Тпсб “Sekundenschlaf” (Blackest Ever Black)
“Sekundenschlaf” er en umådeligt fængende og stærk udgivelse fra start til slut. Тпсб formår at skabe en stemning, der indbyder til momentan selvforglemmelse og verdensfjernt dagdrømmeri, men paradoksalt nok kræver musikken ofte lytterens tilstedeværelse på grund af de raserende og insisterende rytmefigurer, der pløjer gennem de luftige synthflader på numre som “Matted Feathers” og “Pacifier Habits”. Ambivalensen i den ambiente jungle og breakbeat på “Sekundenschlaf” er som at blive kærtegnet og pryglet på én og samme gang. En følelse, man overraskende nok har lyst til at blive i. (Alexander Julin Mortensen)

Low “Double Negative” (Sub Pop)
Indrømmet, jeg har ikke rigtig lyttet til en Low-udgivelse siden 90’erne, men et eller andet fik mig til at lytte til “Double Negative”, og en tidlig morgen, med solen kæmpende sig gennem disen, brød Parkers og Sparhawks smukke vokaler gennem en mur af digital støj på min bilstereo. Det lyder, som om optagelsen af pladen er sunket ned i et digitalt syrebad. Det er producer BJ Burton, der står for gentænkningen af det mormonske par. På mange måder har deres vokaler aldrig stået smukkere end bag den knitrende mur, han har bygget op. (Kim Elgaard Andersen)

JPEGMAFIA: “Veteran” (Peggy/Deathbomb Arc.)
Den Los Angeles-baserede Baltimore-rapper Barrington Hendricks har udgivet en stribe albums under navnene JPEGMAFIA, JPEG og Peggy. Med det totalt selvproducerede “Veteran” tager han prisen årets mest opfindsomme hiphop-album, som Hendricks selv har beskrevet som “a snapshot of my random thoughts on everyday life in a country ruled by a man that is the same color as Frank Ocean’s first album.” Det støjende og fragmentariske album runger af vrede og apati over landets tilstand. (Kim Elgaard Andersen/Simon Christensen)

Læs resten

Hauntology – En introduktion til Mark Fisher og mislyden af den umulige fremtid

Feature March 15 2017

MarkFisher photo repeaterbooks

Af Emil Grarup – Photo courtesy of Repeater Books.

Det var ikke indtil for ganske nyligt, at jeg stiftede bekendtskab med den britiske kulturteoretiker og musikskribent Mark Fisher (1968-2017), også kendt som k-punk. Jeg læste det norske kulturtidskrift Vagants nekrolog i forbindelse med hans nylige død og stødte her første gang på begrebet ‘hauntology’ i forbindelse med hans bog “Ghosts of My Life”, en samling essays og blogindlæg fra hans hånd, udgivet af det britiske forlag Zero Books i 2014.

‘Hauntology’ er en neologisme, et koncept, som har sin oprindelse hos den franske filosof Jacques Derrida, en sammensmeltning af ordene “haunt” og “-ontology”. Med Derrida kan man sige at hauntologien forsøger at afdække rummet mellem det værende og intetheden, at hauntologien undersøger mødet med det fraværende. I musikkens tilfælde kan man tale om at høre dét, der ikke er der, at fremmane det fraværende som en slags genfærd. Læs resten

Quest Removal – New Year’s Mixtape 2016/2017

December 30 2016

IMAG0077

Mixtape by Claus Haxholm (Quest Removal, Assembler, CHX, Spost etc.)

“Det er en bølgedynamik/crescendo(-agtig) bevægelse, som er trukket ud over de tre dele: 1) stille, 2) lidt mindre stille, 3) lidt mindre mindre stille. Men overall er det generelt ret roligt. Også lidt som en slags mindful rekreationel mulighed, inden næste års vildskab starter. Så det er både et klassisk nytårsmix – med en samling af tracks, jeg syntes skulle samles og deles ud – og så også en mere generel gennemgående undersøgelse af vand (metaforer), som jeg har arbejdet med nogle år nu (næste år kommer der en udstilling/udgivelse, der starter på et vind-tema og dykker ned i det). Nogle tracks er bearbejdet af mig/QR, ikke så mange dog; det er “kurve…”, tracket med Caetano Veloso, og så er det Forgotten Kingdoms, Dej Loaf og The Caretaker.” Læs resten