Passive/Aggressive

Elysia Crampton & Why Be – Only mine, only yours (live)

Blog June 10 2018 IMG_1551

Live review of Elysia Crampton: ‘Red Clouds’ feat. Why Be 17.05.2018 at Alice by Cameron Pagett.

“You used to work in the LA scene? So like The Smell?” It’s only a few moments into my first interaction with Elysia Crampton and we are already reaching back deep into California DIY Roots. It always brings me a certain warmth when people mention the international temples of good underground music and certainly one where I got my first taste of a certain texture of freedom. The Bolivian-born composer, producer and writer grew up in the Inland Empire, an area associated with many things, but certainly not a place with a likely trajectory for an experimental artist. With the backdoor open to the venue and light breeze filtering the backstage room, she relaxes languidly on the sofa straightening her hair as we converse. She is a good listener, and I’m not sure how much I can recall of the conversation but it had a flow that I feel reflected the attitude and energy of the evening.

Outside the patio was filling in with the energy of the gentle breeze, a sort of non-frivolous, melodic and rhythmic flow of faces ready to share in the final Proton show of the scheduled season. A friend approaches me and mentions the first set which will be played by Berlin-based and former Copenhagen resident Tobias Lee with his solo project Why Be. Having never heard him play live I was also curious, and even more so when I found out that Elysia and he would be sharing the stage in a joint performance. Crampton’s ‘epic poem’, “Demon City”, was produced in collaboration with, among others, Why Be and Chino Amobi, and their joint performance this evening was a showcase for her upcoming project, “Red Clouds”. Læs resten

Årets udgivelser og koncerter 2015 (musikernes lister)

Feature December 29 2015 damiendubrovnik

Årets bedste udgivelser, koncerter m.m. ifølge Andreas Bunin Trap-Jensen, Tobias Lee, Jonas Olesen, Emil Palme, Benjamin Krarup, Nicklas Sørensen. (Damien Dubrovnik foto af Jonas Bang)

 

Andreas Bunin Trap-Jensen, Reverie & Værket

UDGIVELSER
Vorum: “Current Mouth” (Sepulchral Voice) – Den mest ekstreme og aggressive metalplade, jeg længe har hørt.
Communions: “Communions EP” (Tough Love) – Rigtig gode sange, og pladen har en rigtig lækker og blød lyd.

KONCERTER
Sjostakovitjs 10. symfoni (Cph Phil), Radiohuset – Det var en fuldstændig fantastisk koncert. Både utrolig stort, flot, mørkt, aggressivt og til tider lidt humoristisk. Uden tvivl årets koncert.

No Hope for the Kids, Ungdomshuset – En af de første plader, jeg købte, da jeg var 11-12 år gammel, var No Hope for the Kids’ klassiske debut, så det var en virkelig god og meget nostalgisk oplevelse, da de spillede en fantastisk gendannelseskoncert til Ungdomshusets 7-års-fødselsdag.

Tjaikovskijs violinkoncert (Cph Phil), Radiohuset – En stor oplevelse at få lov til at se denne koncert, og solisten spillede fuldstændig utroligt. En koncert, jeg havde set meget frem til, og jeg blev absolut ikke skuffet.

Narcosatanicos, Rockmaskinen – Narcosatanicos er uden tvivl et af de mest interessante bands fra Danmark, og det var skønt at se dem spille denne helt igennem dejlige aften på Christiania.

Swans, Chaos Descends Festival, Crispendorf Ferienland – Første gang jeg så Swans, var det i Radiohuset i København. Denne gang var det i en lille østtysk by nær Tjekkiet omgivet af bjerge, vi havde vandret i tidligere på dagen. Utrolig god og meget lang koncert.

Slægt, Loppen – Udgivelsesfest for mine gode venner i Slægts første plade, siden de blev et fuldt band. Med denne koncert viste de, at de er et virkelig godt liveband.

Lust For Youth, Ungdomshuset – Af en eller anden grund havde jeg aldrig fået hørt LFY, men da de spillede til et meget sympatisk velgørenhedsarrangement i Ungdomshuset, fik jeg set dem for første gang. Resten af weekenden havde jeg “New Boys” på hjernen.

Iceage, Flux Festival, Aarhus – Jeg havde ikke set Iceage i tusind år, så det var dejligt at se dem igen. Det var sjovt at opleve dem spille et andet sted end i hjembyen, og man kunne mærke, at de var blevet et rigtigt turnerende band. Læs resten

Why Be (Tobias Lee) – Use your disillusion

Blog November 8 2015 whyBe_DM

Af Mikkel Arre – foto: Dennis Morton

Why Bes ”Snipestreet” er en af de bedste danske udgivelser, jeg har hørt i år. Men havde jeg lyttet til pladen uden at vide, at produceren bag EP’en hed Tobias Lee Christensen, ville jeg ikke have opdaget forbindelsen til Danmark. Dirrende et sted mellem en slags opløst grime, skævvreden techno og urovækkende sci-fi-soundscapes lyder ”Snipestreet” ikke som noget andet, der er kommet ud af Danmark i år. Uden at være spor efterabende trækker den dystre og hektiske EP snarere tråde til Berlin-baserede eksperimentaltechno-frontløbere som PAN Records og Janus-kollektivet (f.eks. Lotic og M.E.S.H.) samt til albumaktuelle Rabit, der da også har udgivet ”Snipestreet” på sit eget selskab.

”Snipestreet” er Why Bes første egentlige udgivelse, men Tobias Lee har allerede gjort sig bemærket længe. Hele vejen gennem dette årti har han dj’et flittigt i København (og Berlin, Torino, Cairo etc.), og allerede for fire år siden betegnede CPH:DOX ham som en del af ”et kuld af internetpersonligheder, der krydskontinentalt udveksler og samarbejder med andre ligesindede inden for alverdens genrer fra gade til mainstream.”

Det kan være svært at vide, hvorfor DOX slog på, at han var en internetpersonlighed (om end hans samarbejde med folk som Elysia Crampton og Total Freedom sikkert er blevet hjulpet på vej af nettet) – men noget af det befriende ved ”Snipestreet” er, at det ikke er musik om internettet.

Læs resten