Passive/Aggressive

G·Bop Orchestra – Pausens omgivelser

Kritik January 7 2017 Foto af G.Bop Orchestra: Maga Sokalska

G·Bop Orchestra ”Punctuations in Space” (One Take, 2016) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen (foto: Maga Sokalska)

G·Bop Orchestra handler om pausen i musikken. Eller måske mere præcist: Når musikken bryder ind i pausen. Hvilket titlen på gruppens album, ”Punctuations in Space”, også antyder.

Gruppen består af seks trommeslagere, Oliver Laumann, Szymon Gasiorek, Morten Skøtt, Knut Kvifte Nesheim og Hasse Bruun samt Greta Eacott, der er en engelsk trommeslager, som studerer i København. I et interview i august måneds Wire fortæller hun, at hun er blevet undervist af den japanske marimba-spiller Keiko Abe og er inspireret af det japanske koncept Ma, der handler om placeringen af objekter og rummet omkring dem. Stenene til et tehus bestemmer måden, du går på, og dermed også din gangrytme. Således bestemmer pausen mellem an/slag også rytmen i musik. Læs resten

Illdjinn – Åndemaner i en trancetid (premiere)

Blog September 26 2014 madsforsby

Af Simon Christensen

Altmuligmand-trommeslager Mads Forsby udgiver sit første soloalbum under navnet ILLDJINN (den syge ånd?), og begiver sig på en form for ekstrem rejse ind i et trommesæts udtryksformer, fra den eksplosive lyd af kontaktmikrofoner på et trommeinstrument til den klassiske freejazz’ bækkeners akustiske ringen.

Illdjinn har været undervejs i et stykke tid og indeholder otte meget forskellige instrumentale numre. Musikken bygger mere eller mindre udelukkende på solo-improvisationer på trommesættet, som så er optaget med ekstra kontaktmikrofoner og forskellige triggers til synthesizere. Senere er de så efterbehandlet og maksimaliseret, men til forskel fra computermusik og elektronisk musik i det hele taget, så er det helt umiddelbare improvisatoriske element i Illdjinn bevidst fastholdt. Den skabende hånd er så at sige meget tydelig, og man forstår, at udgangspunktet er meget simpelt, hvilket måske holder en relation til den samme trancelignende kvalitet ved fx. verdensmusik og folkloren fra Vestafrika. Samtidig er det et musikalsk eksperiment, som stiller det åbenlyse spørgsmål: Hvordan kan noget så simpelt skabe noget så stort?

Illdjinn balancerer frit mellem en traditionalistisk tilgang til impro-musik, hvor instrumenterne forklædes til at imitere en ny lyd, og en superumiddelbar percussiv drift, som godt nok spiller på et autenticitetsbegreb, men rent faktisk også virker yderst ærligt og direkte qua en skarp linje fra tanke til lyd. Læs resten