Passive/Aggressive

Glow Kit – om man skal danse eller knibe en tåre

June 25 2012

Af Alexander Julin (link)

Jeg har ingen idé om, hvorfor at jeg ikke havde hørt yderligere om Glow Kit, før at jeg så dem live for knap et halvt år siden. Som første band på programmet (og eneste med en decideret plade) til et legendarisk show i Rozenkrantskollegiet, Aarhus, tændte bandet op for det tætpakkede publikums fødder og ører og startede det, der senere hen skulle vise sig at være en ren hedebølge, i og med at der ikke kunne åbnes for nogen vinduer grundet naboklager.

Som odd man out i et lineup, der ellers bestod af Tumor Warlord, Emenkaya og Urban Achievers, var det måske ikke alle dengang, der var klar på tøset garagepunk, og der skulle også gå en måneds tid for mit vedkommende, før at jeg satte mig for at give Glow Kit en velfortjent chance.

Ikke desto mindre stod det hurtigt klart for mig, at Glow Kit med deres selvbetitlede debut, havde skabt et værk, der var en klar kandidat til en af årets bedste udgivelser indlands.

Formlen er i bund og grund ganske velkendt, men ændrer ikke desto mindre på det faktum, at bandets uimodståelige sange, der varer et sted mellem 1–3 minutter, både indeholder en hvis ømhed, der på et split sekund bringer en tilbage til de tidlige teenageår og opgøret med den uskyldige verden, og samtidig en eksplosivitet i kraft af det høje tempo, hvor man som lytter hurtigt bliver velvidende om, at nummeret kan være færdigt ligeså hurtigt, som man bliver grebet. Når Glow Kit er bedst, kan man ikke gøre op med sig selv hvorvidt om man skal danse eller knibe en tåre, for bandet formår på uforklarlig vis, at kreere et sentimentalt, lyrisk univers om aftenens kærlighed og alt det der, man nok kunne have gjort anderledes, uden at der går tuderock i den på noget tidspunkt.

Det er aldrig til at sige, hvad der helt præcist gør udfaldet for, hvorvidt at sådanne bands er knald eller fald, men der kan ikke herske så meget tvivl om, at Glow Kit står på den sikre side af den udefinerbare skillelinje mellem guld og lort. Tjek f.eks. “Invisible Ink”, “Shallow”, “Television Too” (samt resten af pladen), tør øjnene og kridt aftenens sæt sko.

Glow Kit – s/t ude nu på P. Trash/FDH/Kanel Records.

Revolutionen, som vi husker den

May 22 2012

Cloud Nothings-guitaristen Joe Boyer forklarede det efter koncerten. “Jeg ved ikke, om det var planlagt, men de havde ikke fortalt det videre til os andre,” med henvisning til bandets koncert på Pop Revo, hvor Cloud Nothings forvandlede et sæt med numre fra “Attack On Memory” (2012) til en halvtimes øredøvende improtube med feedback, uendelig guitarlarm og en klar markering af buldrende basgang. Årsagen var, at frontmand Dylan Baldi havde sprunget en guitarstreng og ikke kunne spille resten af sætlisten ordentligt, hvorfor han aftalte med bandets trommeslager, at de bare skulle improviserede sig ud af resten af koncerten ved at trække det syvende nummer ud til scenetidens afslutning – uden at fortælle det til gruppens bassist og guitarist.

Det er sådanne stunder, man vil huske, hvor musikken bliver mere end en oplevelse af scene, ritual, nummer-efter-nummer, skema og forudsigeligt. Swearing At Motorists fakede en falsk trommeslager og optrådte solo med publikum på scenen. Grimes samplede et fuck, da hun ikke kunne gennemføre sit sæt. Lower spillede sit første græsshow med solen i øjnene. Alt dette, bedre end at være til en regulær koncert.

Læs resten

Urban Achievers – generation hardcore århus

Blog May 19 2012

Århusiansk hardcore har det godt, blandt andet på grund af koncertarrangørerne Klub Arrogant og Raum Eins, og demonstreret ved trouble makers i Urban Achievers, der trækker klare spor fra amerikansk hardcore punk i still med Black Flag og Minor Threat (og punk). Det er afstumpet med gode riffs og desperat vokal. De har blandt andet spillet med Cola Freaks, The Spits, Tumor Warlord og KVB m.fl. Urban Achievers har ikke udgivet noget endnu, men der ligger demoer på deres Soundcloud-side. Stilen, 1-2 minutters eksplosive numre: “Problem Child”, “Hipster”, “Dogshit Avenue”, “Generation Youth”, “Breeches”, “Led To Believe”.

Læs resten