Passive/Aggressive

John Chantler & Johs Lund – Singulære tilstande af ro og vildskab

Kritik August 29 2017 endlesssky0010652014_10

John Chantler & Johs Lund “Endless Sky” (selvudgivet, 2017) – anmeldelse af Simon Christensen

Vi får at vide, det er en synthesizer, men det lyder som et strengeinstrument, der producerer en lang meditativ drone. Samtidig hører vi ‘cirkular breathing’ på altsaxofonen fra Johs Lund, som hele tiden overskrider den rene tone og bliver gradvist mere abstrakt i løbet af albummets første side. Den anden del starter først midtvejs på B-side, hvor det lyder som et larmende modularstykke og en forstærket saxofon, der arbejder med interferens, dissonans og støjens teksturer. I al sin kraft er der både en ro og en vildskab. Læs resten

“The medium is the message” – Årets danske kassettebånd og andre oddsize-udgivelser 2016 (udvalgt af redaktionen)

Feature January 1 2017 15110983_10209864226375603_740154828170781013_o

Alt det, der ikke passer i massemusikmediernes logik. Kassettebånd, postkort, youtube-album, cd-r, singler og det der ligner fra den danske jungle. Der er ikke en streng afgrænsning af formatet eller konsensus omkring udvælgelsen, så her kommer 10 af årets bedste oddsize-udgivelser i vilkårlig rækkefølge og en række special mentions og boblere, der kommer rundt i ny musik og undergrunden i dansk musik.

Udvalgt af redaktionen på Passive/Aggressive, redigeret af Simon Christensen. Læs resten

Anders Lauge Meldgaard – Postkort fra komponistens værksted

January 26 2015

Af Simon Christensen

Alt imens Frisk Frugt udsender sin tredje LP, “Den Europæiske Spejlbue”, har Anders Lauge Meldgaard i al stilfærdighed udsendt et modspejl i form af “Postkort fra komponistens værksted” – 40 minutters musik af Anders Lauge Meldgaard med skitser, b-sider og outtakes til den nye LP. Udgivelsen kommer som et postkort på en hjemmelavet papboks i dimensionerne 12x12x2 cm med et batteri, en højttaler og et mini-motherboard samt håndskrevne instrukser. Læs resten

VAULT-101 – Nyt bånd på gamle spoler med postapokalyptisk acidfunk

New Music October 28 2014 ktk09

Af Andreas Korsgaard Rasmussen

Det seneste bånd fra Insula hedder VAULT-101 “P.A.A.F.” og er med to gamle kendinge fra København i en ny konstellation. Toke Tietze Mortensen, der primært har slået sine folder i Yoyooyoy- og Mayhem-relaterede grupper som To\To , Lights People, Yoke & Yohs og Easy Rider, har sammen med Klaus Hansen fra bl.a. Union Group og Deeplands tændt op i de gamle maskiner, og kanaliserer mørk og rumklangsfyldt techno ud i æteren. Læs resten

ToTo – Tungt manuelt arbejde og en trance til at jage dæmoner bort (interview)

Feature New Music April 1 2014 toto rudi thomas

Af Simon Christensen. Foto Rudi Thomas (rudithomas.com).

“Jeg elsker din tekniske Grænseløshed. Jeg elsker Maskinernes endnu ukortlagte Land, Propellernes Tidsalder, hvor Menneskeheden for første gang i Historien løfter sig fra Jorden, hvem ved, for engang helt at forlade den… erobre en anden Klode … gøre den til sin … Jeg elsker alt det, som sker og som skal ske.”

Jeg har altid opfattet den radikale trommeduo ToTos musik ud fra to kontekster: a) en gammel-futurisme, hvor man lader sig begejstre af det matematiske, cirkler, symmetri og det tunge industrielle anslag, at musikken buldrer derudaf af nødvendighed, som et lokomotiv i høj hastighed på løse sveller, kun afbrudt af en sporadisk tuden, og b) en fluktuerende trancetilstand, hvor musikken lever som en hypnotiserende organisme og fortryller i særdeleshed det berusede publikum til ekstrem dans i eksotiske mønstre.

ToTo, som består af Tobias Kirstein og Toke Tietze Mortensen, udgiver sit første album efter to års eksistens som buldrende polyrytmisk lydkontinuum på en række alternative scener og små musikfestivaler i Danmark. Læs: alle de små alternative musik- og kunstfestivaler relateret til denne del af scenen, så selv i den henseende har ToTo været konsistente.

Duoen optræder næsten altid på gulvet med publikum rundt om sig i en cirkel og konsekvent med ét sæt af ca. 20-40 minutters varighed, der former sig som en intensiverende spændingsbue af kollektiv lyd, energi og trance. Dét sæt er blevet optaget ved en session i Radiohusets Koncertsal og udgør den første halvdel af debutpladen “Pois Demonit Pois”, produceret af Martin Vognsen (fra Jvtlandt), mens anden halvdel af pladen er indspillet med Oliver Hoiness og kraftigt efterbehandlet/produceret af Andreas Pallisgaard (Pinkunoizu). Master af Rashad Becker.

Passive/Aggressive streamer B-siden af albummet i en begrænset periode, og herunder finder du også et ekstensivt chat-/mail-interview med ToTo, der går bag om det ostensive, det åbenlyse.

Info: “Pois Demonit Pois” udkommer den 4. april på Cejero, releasefest samme dag (RSVP). ToTo tager i øvrigt på Japan-tour den 13.-20. april via Jvtlandt.

Læs resten

Et blødt ekko af Click Festival – katarsiske kicks, notoriske tåbeligheder og aggressive tonalangreb

Feature May 23 2013 lightspeoplevainio

Af Andreas Syr (Foto: Adam Heleniak og Henrik Edelbo).

Programmet på dette års Click Festival, den tredje af slagsen, blev med god grund mødt af ikke så få udråbstegn og superlativer, da det blev offentliggjort i løbet af foråret. En blanding af hærdede legender, brandvarme nytilkommere, internationale navne og lokale hoveder. Udover kunstudstilling, workshops, foredrag og en enkelt efternøler-koncert med Laurie Anderson, var festivalen i år, på papiret i hvert fald, delt skarpt op, med et næsten rendyrket technoprogram om fredagen, og et mere spraglet, eksperimenterende program om lørdagen. Det skulle dog (heldigvis) vise sig, at der var langt flere genre- og oplevelsesmæssige ligheder dagene imellem, end der var forskelle.

Festivalen finder sted i Kulturværftet i Helsingør, og vel lugter der lidt kommunalt i sådan en kulturkasse, men det er til gengæld en sjældent forundt oplevelse, at få lov til at høre så god og især så støjende og harsk musik i et rum, der er lavet udelukkende til formålet. Især de meget technoide og de meget noiseprægede koncerter fungerede perfekt, imens de rockede måske havde det lidt sværere. Men i det store og hele gjaldt det, at lyden var uovertruffent god under hele festivalen, og så gør det mindre at omgivelserne ikke er de mest sindsoprivende. Det gælder selvfølgelig ikke for de gamle, smukke haller der husede kunstudstillingen såvel som enkelte koncerter, der forløb parallelt med hovedprogrammet.

minimalismeclick     Læs resten

Valby Vokalgruppe holder release og udsender prøver på “Bah New Era”

September 4 2012

Steve Reich er det første, man tænker på, som det perkussive udgangspunkt for det eksperimenterende band Valby Vokalgruppe, her fra Vincent Moon-optagelsen fra 2010, hvor 10″-debuten “De Syv Mundes Fest” udkom. I denne uge udlever vokalgruppen så ganske andre drømme med den volapylakiske “Bah New Era”, som udkommer på eget label Eget Værelse via bandleder Anja Jacobsen fra Selvhenter, ex-Kirsten Ketsjer, Frisk Frugt mm.

“Bah New Era” er et vildt og hjemmelavet legeplads-album med 8-bit, omkvæd, skæve taktarter, rumrejsen år 2001, bas- og guitarriffs, synthesizereoverflod, skøre samples og stemmer, der svæver ind og ud af harmoni, takt og tonalitet. Albummet præsenterer noget af et skifte af tilgang til dét at være et kor, men begrænser bestemt ikke rækkevidden – oh, det lover utroligt godt for et levende (og mindre kunstfældigt) liveshow. Kort sagt: doom-gospels, barnlige fraseringer og computermusik med Oliver Hoiness og Anja Jacobsen ved roret. Læs resten