Alexander Holms seneste udgivelse Dial / Head Stroll udfordrer min skelnen mellem, hvad jeg blot hører, og hvad jeg vælger at lytte til. Den udfordrer mine ører og mine hierarkiske definitioner af, hvad der er musik, lyd og støj. I Holms egen beskrivelse af albummet lægger han op til, at man ikke skal søge efter “coherence or meaning”, men bare overlade sig selv til “a slow rotating dial of information”.  Okay, Alexander Holm. Lad mig foreslå et kompromis: Jeg har ikke tænkt mig at slukke for refleksions- og fortolkningsknappen i mit hoved, men jeg har lyttet til albummet ti gange. Og for at være helt ærlig: Under min første lytning forstår jeg ingenting. Men jeg besnæres af temaet tid.

Movement Shaped Like A Heart er et pladeselskab, eller måske snarere en platform, et fællesskab. Med en forbindelse mellem Århus og København har projektet den seneste tid markeret sig gennem både udgivelser, koncerter og forskellige begivenheder, der synes at være lige så meget en del af projektets identitet som selve musikken.

På Markus Sollids debutalbum Elastic Embrace, forlænger forvrængede digitale artefakter og akustiske instrumenter hinanden i en hyldest til det sted, hvor magnetbåndets knitrende forgængelighed og computerens stringente logik mødes. Her, i et farvand a science-fiction troper, mellem programmering og håndspillet præstation, udforsker albummet et netværksarbejde mellem menneske og maskine – ikke som som en skarp kontrast, men som en ligefrem accept af, at mennesket ikke slutter ved huden.

De sitrende arrangementer, den underspillede sangskrivning og modspillet til det forventede gør Cracks til et uhørt spændende album inden for nu jazz og bossa nova. Den København-baserede komponist Astrid Engbergs musik er på hendes tredje LP subtil og åben og maner til ro og fordybelse – men teksterne bliver til gengæld overtydelige og programmatiske i deres iver for at fremmane netop roen og genfortryllelsen af øjeblikket.

Vi lever i en kultur, hvor det, der bryder med forventningerne, bliver tillagt en særlig værdi. Det hverdagslige og udramatiske derimod affejes ofte som indholdsløst. Men dét, der ikke markerer sig selv som vigtigt, rummer en anden intensitet. Det meste af et liv foregår netop dér – i det, der umærkeligt gentager sig.

Hvordan lyder en midaldrende scenester? Hvordan udtrykker man det, der fylder i ens liv nu, gennem musik, man blev formet af som ung? Og hvordan hører man som fan gamle favoritbands, når de dukker op og er blevet lige så meget ældre som én selv?

Marcela Lucatelli har været en af de mest eksperimenterende sangere og komponister på den klassiske scene i Danmark, siden hun ved et tilfælde som 16-årig kom til Danmark fra en lille by i den brasilianske savanne i staten Minas Gerais. Gennem hele kunstnerskabet er trance og transformation altid til stede som en iboende mulighed: I konceptet, i improvisationen og i dialogen mellem værk og verden.

Den elektroniske musikfestival Karrusel Festival var den sidste perle på snoren af sommerfestivaler i og omkring København. “3 days of electronic wonders in the woods,” lød det lokkende koncept på hjemmesiden. Vi tog af sted for at undersøge, hvordan elektronisk musik fungerer i festivalregi som mere end blot lyd: Som attitude, æstetik, affektiv metode og social praksis.

Det eneste forudsigelige ved Festival of Endless Gratitude er, at det aldrig er til at forudsige, hvad festivalen sætter på programmet. Grænserne mellem genrer og kunstformer bliver ikke bare udfordret, de bliver bevidst ignoreret. Det ret eklektiske programmix betyder nemlig ikke, at festivalen mangler kunstnerisk ambition eller retning. Tværtimod, for FoEG prioriterer kunstnerisk kvalitet, relevans og nytænkning over kommercielle hensyn og sikre valg. Det, der helt grundlæggende driver FoEG, er en radikal åbenhed for eksperimenterende og nye genrer samt oversete traditioner fra hele verden.