Passive/Aggressive

Alexander Holm – Tid til lydkunst

Kritik October 9 2026, af Ilsebil Søe Iwan

Alexander Holms seneste udgivelse Dial / Head Stroll udfordrer min skelnen mellem, hvad jeg blot hører, og hvad jeg vælger at lytte til. Den udfordrer mine ører og mine hierarkiske definitioner af, hvad der er musik, lyd og støj. I Holms egen beskrivelse af albummet lægger han op til, at man ikke skal søge efter “coherence or meaning”, men bare overlade sig selv til “a slow rotating dial of information”.  Okay, Alexander Holm. Lad mig foreslå et kompromis: Jeg har ikke tænkt mig at slukke for refleksions- og fortolkningsknappen i mit hoved, men jeg har lyttet til albummet ti gange. Og for at være helt ærlig: Under min første lytning forstår jeg ingenting. Men jeg besnæres af temaet tid.

Læs resten

Markus Sollid – I et tvivlsomt grænseland

Blog October 2 2026, af Martin Funder

På Markus Sollids debutalbum Elastic Embrace, forlænger forvrængede digitale artefakter og akustiske instrumenter hinanden i en hyldest til det sted, hvor magnetbåndets knitrende forgængelighed og computerens stringente logik mødes. Her, i et farvand a science-fiction troper, mellem programmering og håndspillet præstation, udforsker albummet et netværksarbejde mellem menneske og maskine – ikke som som en skarp kontrast, men som en ligefrem accept af, at mennesket ikke slutter ved huden.

Læs resten

Astrid Engberg – Tyngden i det luftige og åbne

Kritik October 1 2026, af Jon Albjerg Ravnholt

De sitrende arrangementer, den underspillede sangskrivning og modspillet til det forventede gør Cracks til et uhørt spændende album inden for nu jazz og bossa nova. Den København-baserede komponist Astrid Engbergs musik er på hendes tredje LP subtil og åben og maner til ro og fordybelse – men teksterne bliver til gengæld overtydelige og programmatiske i deres iver for at fremmane netop roen og genfortryllelsen af øjeblikket.

Læs resten

Marcela Lucatelli – Ond ting er punkens brasilianske sibylle

September 21 2026, af Ida Skibsted Cramer

Marcela Lucatelli har været en af de mest eksperimenterende sangere og komponister på den klassiske scene i Danmark, siden hun ved et tilfælde som 16-årig kom til Danmark fra en lille by i den brasilianske savanne i staten Minas Gerais. Gennem hele kunstnerskabet er trance og transformation altid til stede som en iboende mulighed: I konceptet, i improvisationen og i dialogen mellem værk og verden.

Læs resten

Karrusel Festival – Et velkurateret og skamløst tivoliseret grænseland

Feature September 21 2026, af Ilsebil Søe Iwan

Den elektroniske musikfestival Karrusel Festival var den sidste perle på snoren af sommerfestivaler i og omkring København. “3 days of electronic wonders in the woods,” lød det lokkende koncept på hjemmesiden. Vi tog af sted for at undersøge, hvordan elektronisk musik fungerer i festivalregi som mere end blot lyd: Som attitude, æstetik, affektiv metode og social praksis.

Læs resten

Festival of Endless Gratitude – En arena for ubegrænset selvudfoldelse

Blog Feature September 18 2026, af Kristine Haffgaard

Det eneste forudsigelige ved Festival of Endless Gratitude er, at det aldrig er til at forudsige, hvad festivalen sætter på programmet. Grænserne mellem genrer og kunstformer bliver ikke bare udfordret, de bliver bevidst ignoreret. Det ret eklektiske programmix betyder nemlig ikke, at festivalen mangler kunstnerisk ambition eller retning. Tværtimod, for FoEG prioriterer kunstnerisk kvalitet, relevans og nytænkning over kommercielle hensyn og sikre valg. Det, der helt grundlæggende driver FoEG, er en radikal åbenhed for eksperimenterende og nye genrer samt oversete traditioner fra hele verden.

Læs resten