A Tree For My Bed – Et musikalsk arkivarbejde

A Tree For My Bed  – “Aperture” (2025, selvudgivet),  – Anmeldelse af Martin Funder. Foto: Presse

At bygge en verden omkring sin musik, er for mange kunstnere en helt afgørende del af deres praksis. Billeder og musikvideoer er nærmest en selvfølge i udfoldelsen af en udgivelse, og et sammenhængende æstetisk univers, kan både fungere som et kommercielt springbræt eller som esoterisk kulegravning for den opmærksomme lytter. A Tree For My Beds debutalbum Aperture, der udkom i sidste uge, er et stærkt eksempel på et grundigt udviklet univers, der med en gold digital rammesætning er mere end bare et album.

Aperture lyder i høj grad som et nostalgisk suk. Et suk der minder om barndommens slidte vhs-bånd og helt simple computerspil. Det er musik, der ikke forsøger at komme med et klart eller direkte budskab, men derimod musik, hvor man kan mærke et dybtgående ønske om at sætte lytteren i en særlig stemning. Det vokalløse album er langsomt og repetitivt, og de slæbende beats er spillet med en rolig nærmest arkitektonisk fornemmelse. De 14 numre på Aperture giver rigelig plads til de mange gentagne loops og hvert nummer skaber hver sin milde mellemstation, hvor der er tid og plads til bare at være for en stund.

Et nummer som Seedbed lyder fx. som en slags digital elevatormusik. De støvede og vaklende synths giver nummeret en særlig nostalgisk og lidt corny fornemmelse, og indgiver dermed følelsen af at svæve rundt i en gammel dvd menu – en nu håbløst forældet del af at se en film. Loop Trail har samme repetitive fornemmelse, men nummeret rummer alligevel en fremdrift som lyder friskt og sommerligt, måske fordi den ligesom Kraftwerks Autobahn lyder af motorvejens susen og rumlen – en forventningens glæde der for mig er tæt forbundet med at køre på sommerferie.

Det univers, der omkranser den dansk-franske kunstner Mathieu J. H. Hansens projekt, A Tree For My Bed, kan med fordel forstås i lyset af begrebet World Building. World building kan bl.a. dække over, hvordan en bruger i et computerspil kan bygge en verden med en arkitektonisk lego logik ala Minecraft. Men begrebet dækker også over det at udvikle sammenhænge og meningsoverlap, både som referencer, men også som æstetiske afgrænsninger og tilknytninger.

Fællesskabet med et computerspils world building manifesteres i stor udstrækning af onlinespillet Camera House der følger med Aperture. Spillet får premiere senere i år, men jeg har prøvet en demo version af spillet, som i skrivende stund stadig er i udvikling. Spillet er en klar videreførelse af albummet, hvor man kan bevæge sig rundt mellem loopende videoer og lydklip, ligesom at svæve rundt i et digitalt udstillingsrum, hvor lyd og billeder ændrer sig alt efter position og vinkel. I Camera House kan man således tage del i projektet, og være med til at forme en verden omkring albummet.

Titlen Aperture henviser også til den lille lysåbning på et kamera, der eksponerer billedet. Albummet og onlinespillet udgør på den måde et metafor for den “fremkaldende” effekt som et kamerahus har. En effekt, hvor nye og gamle minder kan fremkaldes og vokse fra, hvilket yderligere understreges i  det omfattende personlige arkiv, som store dele af A Tree For My Beds univers er bygget op omkring. 

Alt fra fuglefløjt og mudrede stemmer rummer noget fjernt genkendeligt – som var det et arkiv af gamle, støvede Kodak drømme fra glemte ferier.

Både musik, videoer og onlinespil er nemlig bygget op omkring Mathieu J. H. Hansens personlige arkiv af feltoptagelser og familievideoer. Optagelserne er samlet over en lang årrække, og alt fra fuglefløjt og mudrede stemmer rummer noget fjernt genkendeligt – som var det et arkiv af gamle, støvede Kodak drømme fra glemte ferier. Albummet bliver i den forstand et soundtrack til en guidet tur rundt i et personligt arkiv, hvor det er svært ikke at drømme sig væk til lignende nostalgiske stunder.

Rent musikalsk formår Aperture aldrig at træde uden for sine egne rammer, og det lange album føles til tider en anelse monotont. Fordi onlinespillet Camera House endnu ikke er udgivet, virker det en anelse distanceret fra albummet, og derfor fremstår Aperture ved første øjekast på samme måde som alle andre albums, der ligger klar til endeløs streaming. 

Men at opleve A Tree For My Bed som noget udelukkende musikalsk ville være en fejl. For med en umiskendelig fornemmelse for knitrende forældet teknologi, har Mathieu J. H. Hansen bygget en verden, hvor musikken er mere end bare noget, der streames. Aperture er et album, der forsøger at skabe nye aktive lyttere ved hjælp af en reel brugerflade. Det er en fornøjelse at tage del i arkivarbejdet, og jeg håber, at vi fremover vil se endnu flere interaktive udgivelser, der på samme måde kan sprænge forventningerne til, hvordan et album kan udfoldes.

Aperture udkom d. 12. september