Kogekunst “SEXEDE” (Musikkens Beskyttelse, 2018) – anmeldelse af Morten Østergaard Rasmussen
Musikhistorien har efterhånden demonstreret, at det ikke altid er lige nemt at formidle sine følelser gennem musik på en måde, der rent faktisk er værd at lytte til. Alligevel har den aalborgensiske duo Kogekunst gjort et ihærdigt forsøg på at gøre deres følelsesliv interessant, hvilket har udmøntet sig i albummet “SEXEDE”, ...
Fruit “Island Tape” (ØEN Records, 2018) – anmeldelse af Emil Grarup
Under aliasset Fruit har den herboende islænding Anton Sandholt det seneste års tid været på plakaten til en del forskellige arrangementer på Københavns elektroniske scene. Nu er han klar med sin debutudgivelse, et kassettebånd udgivet af ØEN Records, der er tilknyttet det lille (men utroligt dejlige) spillested Øen på Mimersgade på Nørrebro. Det ...
Transparent Dog “Sending” (Visage, 2018) – anmeldelse af Emil Grarup
Det København-baserede pladeselskab Visages bagkatalog tæller navne som First Flush, Synd og Skam, Mads Rubin, Värmland-forsamlingen af 2016, Ydegirl, Bankerot, Worldbuilding, Watermark, Brynje, Assembler m.fl. Fælles for mange af disse musikere, hvoraf nogle optræder adskillige gange i diverse konstellationer igennem dette bagkatalog, er, at de næsten alle har et eller andet forhold til det hedengangne svendborgensiske/odenseanske ...
Introduktion til og kritik af pladeselskabet Holuzams to første udgivelser (“Belzebu” af Telectu, Holuzam 2018, og “Taipei Disco” af DWART, Holuzam 2018) – af Morten Østergaard Rasmussen
José Moura og Márcio Matos, to af bagmændene bag det portugisiske label Príncipe, som i nogle år har specialiseret sig i excentriske blandinger af house, techno og forskellige arter af afrikansk basmusik, er nu gået sammen om ...
Duckett “Emperor’s New Clothes, Pt. 1.” (Berceuse Heroique, 2018) – anmeldelse af Emil Grarup
London-baserede Berceuse Heroique er et selskab, som jeg traditionelt har forbundet med hurtige tempi og en dyster og hård lyd. Den type udgivelser udgør det meste af selskabets bagkatalog, hvor man finder navne som Hodge, Black Merlin, Don’t DJ, Morah, Ossia og Gesloten Cirkel.
Denne palet virker dog til at være blevet en ...
Kareem Lotfy “QTT10” (Quiet Time Tapes, 2018) – anmeldelse af Emil Grarup
Den første gang, jeg hørte om den egyptiske musiker og billedkunstner Kareem Lotfy, var i forbindelse med det toneangivende tyske pladeselskab PANs ambient-compilation “Mono No Aware” fra 2017, hvor han bidrog med nummeret “Fr3sh”. Senere har dette nummer fået en pæn portion opmærksomhed, fordi Kanye West angiveligt skulle have brugt et sample ...
Sami Baha “Free for All” (Planet Mu, 2018) – anmeldelse af Emil Grarup
Den tyrkiske producer Sami Baha, der bor og arbejder i London, udgav i juni sin debut-LP, “Free for All”, på det velansete britiske pladeselskab Planet Mu, der forrige år også udgav hans EP, “Mavericks”. Ligesom på EP’en er der på det 13 numre lange album tale om et udtryk, der både ...
The Peter Brötzmann Octet “Machine Gun” (Oprindeligt fra 1968, genudgivet på cien fuegos, 2018) – anmeldelse af Morten Østergaard Rasmussen
I 1968 samlede den unge tyske jazzsaxofonist Peter Brötzmann syv af den nordeuropæiske jazzscenes mest lovende musikere og dannede The Peter Brötzmann Octet. Senere samme år udgav oktetten sit eneste album, “Machine Gun”, på Brötzmanns eget meget kortlivede label BRÖ, der umiddelbart ...
Skee Mask “Compro” (Ilian Tape, 2018) – anmeldelse af Emil Grarup
München-baserede Bryan Müller udgav for en måneds tid siden sin anden LP under det bankrøver-agtige alias Skee Mask. Albummet hedder “Compro” og er, ligesom sin forgænger “Shred” (2016), udgivet på det glimrende, ligeledes bayerske label Ilian Tape, der til dagligt drives af brødrene bag technoduoen Zenker Brothers.
“Compro” består i al sin enkelthed af to elementer, ...