Passive/Aggressive

Features
Reviews
Live in Denmark
Podcast
Prints
Mixtapes
About

Facebook
Twitter
Instagram
RSS

Passive/Aggressive

Athelas Sinfonietta x ALICE: Electric Contemporary #2 at Alice

April 3 2026, af Mathias Schønberg

previous post: Ida Urd & Ingri Høyland at Alicenext post: Sick Thoughts + Norm Dogs at Beta

Tast “S” for søgefunktion

UPCOMING EVENTS

Mon. 18/5 - Sun. 24/5
Thu. 21/5, Spoiler Room CPH (tba) RSVP
Thu. 21/5, SPOILR (fka Spoiler Room) x Thea Dora at Xenon RSVP
Sat. 23/5, Smertegrænsens Toldere + SVIN + Maria Bertel + Sewer Haul at Radar RSVP
Mon. 25/5 - Sun. 31/5
Thu. 28/5, miav at Phono Århus RSVP
Fri. 29/5, Unearth at Hangaren RSVP

pasaggressive

“Som samlet værk består TOWERING IRON af en række tilsyneladende modsætninger, der spejler forskellige aspekter af Lollands mikrokosmos set igennem Ditte Krøyers eget levede liv som prisme; ophavet forbindes både med sorg, men også med et ønske om at favne og forstå. En topografi af forfalden industri, forladte steder og roemarker. Selve det fysiske landskab, Ditte Krøyer udspringer af, spejler dobbeltheden i at føle sig forbundet til et sted, og samtidigt ønske at undslippe det. Stolthed over landet – og bevidstheden om dets klimamæssige skrøbelighed.”

@khaffgaard anmelder @ditte_kroyer ‘s debutalbum som KRØYER, “TOWERING IRON”.

“Tre kvinder i fuld kampuniform møder os, de st

“Tre kvinder i fuld kampuniform møder os, de står rankt under sønderskudte faner med støvlerne solidt plantet i en flade af sort grus. Som publikum kommer tættere på, står detaljerne tydeligere; kvindernes kamphjelme er dækket af en myriade af små fint snoede fletninger, og metalpladen på fronten af den skudsikre vest er i virkeligheden en gong. Landskabet minder om en ørken. For så vidt kan det være alle steder; måske Helmand, Gaza eller Syrien. Det betyder ikke så meget. Vi er hensat til et universelt landskab af krig, vold og sorg.”

@khaffgaard har anmeldt “Mother Soldier” af @_datterselskabet.

“Albummet føles som et produkt af sin tid, ford

“Albummet føles som et produkt af sin tid, fordi det veksler mellem en digital produceret lyd, kulturbårne traditionelle instrumenter og meget virkelige erfaringer med længsel, kærlighed og frihedskamp (…).

@emmanophiran har anmeldt “Idol Melodies”, @melodighazal ‘s debutalbum.

“Jeg bliver tiltrukket af at skabe tekster væk

“Jeg bliver tiltrukket af at skabe tekster væk fra lineære forløb og mere i fragmentariske eller abstrakte scenarier. At bruge fantasi og nogle fantastiske elementer til at åbne mulige måder at udtrykke sig og forstå på.”

@idaskibsted har interviewet @portal_pets_ ifm. udgivelsen af deres debutalbum. I den anledning har trioen også lavet et eksklusivt mix med musik – lyt og læs via passiveaggressive.dk i dag.

“‘We Vote Force Majeure’ er antitesen til lo

“‘We Vote Force Majeure’ er antitesen til lo-fi study beats, den instrumentale hiphop, der skal give tankemylderet noget at samle sig om uden at blive distraheret for meget af det til at kunne læse eller skrive imens. Den er antitesen til playlistificeringen af musik, hvor alt reduceres til rå funktionalisme: Stigende bpm til løbeturen, tungt chuggende metal-riffs til vægtløft, æterisk moderne klassisk som genvej til mindfulness, så du aldrig behøver være alene med dine tanker og begynde at overveje, hvad der egentlig foregår i den her syge verden.“

@hamderjona anmelder det nye album af Hyper Elastic Jinx, ude nu på @barefoot_rec.

“Det nye fælles album, Love Is Not A Fugue Stat

“Det nye fælles album, Love Is Not A Fugue State – Janushoveds udgivelse nummer 200 – føles på mange måder som et koncentreret billede af den kuratoriske tilgang, der har formet pladeselskabet fra begyndelsen. En praksis funderet i fællesskab, omsorg og tillid – hvor musikken udspringer af venskaber og nære relationer snarere end strategier. Mellem mennesker, der allerede deler et rum.”

Nikola Nedeljkovic Gøttsche anmelder Freja Valentin & Internazionales album “Love Is Not A Fugue State”, som er ude nu på @janushoved.

“Her sidder vi så og prøver at finde ud af, hv

“Her sidder vi så og prøver at finde ud af, hvor vi skal gøre af vores ben, og hvordan vi undgår at synke sammen i ryggen. I stilheden er enhver hvinende skosål, ethvert host, mumlen, skramlen, pinefuldt tydelig. Der går et langt øjeblik, så lyder der en svag brummen fra Lisen Pousettes lukkede mund. Den tager til i styrke, bliver klagende og klynkende, hun skubber sig rundt, så lyden reflekteres af væggene, inden den lukkes af bagtæppet, og hun lukker sig i sin siddende positur. Olivia Rivière, der har ligget som en hare på spring, tager over med en nynnen, åbner læberne men lader lyddannelsen blive i svælget.”

@hamderjona anmelder forestillingen “Spiritus” af @oliviariviere og @pousette, som spiller sidste gang i aften i @dansehallerne.

“Kernen i Dreyer miniaturekompositioner er arran

“Kernen i Dreyer miniaturekompositioner er arrangementer, hvor enkle harmonier udfoldes og kombineres med mere komplicerede rytmemønstre. Miniaturerne er med fuldt overlæg en smule forskudt, og disse fine, spøgelsesagtige ekkoer pirrer øret på en både let urovækkende, men også indbydende vis. Der er genkendelighed, men det er ikke helt til at forudse, hvad der sker som det næste.”

@khaffgaard anmelder det seneste album fra den danske komponist @madsemildreyer.

Foto: Presse

“Flere gange i løbet af aftenen spurgte jeg mig

“Flere gange i løbet af aftenen spurgte jeg mig selv om, om jeg virkelig var til en form for fluxus-happening, hvor det kunstneriske greb var at narre os alle sammen til at gå op i prisuddelingen for så pludselig under stort spektakel eller med en pinagtig ”Festen-tale” at hive tæppet væk under os alle sammen og afsløre absurditeten i at hylde det alternative med en så inderligt ikke-alternativ form. Men ak, momentet udeblev, og en oplagt mulighed for at berige verden eller Gladsaxe med en smule kunstnerisk friktion fes ud i kloakken sammen med det grumsede smeltevand, der omgav det bortgemte spillested.”

@mathiasschlonberg_ beretter fra den 2. udgave af Danish Alternative Music Awards, som fandt sted på @richterglx d. 21. februar.

“De sten, Taus og Emil spiller med, siger selv n

“De sten, Taus og Emil spiller med, siger selv noget. Der er ikke kun et menneskeligt centreret fortællerperspektiv, og det minder mig om, hvorfor jeg elsker eventyr så meget. Alting er besjælet i eventyrene, det er ikke kun mennesker, der får lov til at have indflydelse på handlingen. Det kan sten også, eller en ræv, en mus, solen, vinden, vandet. På den måde føles det som en kollektiv fortælling. Vi er jo mennesker, der spiller musik, men det føles alligevel som om, der er en alliance med flere.”

@hamderjona har interviewet forfatter @ras.daug ifm. med udgivelsen af albummet ‘Ulykkens Mønt’ – et samarbejde mellem ham og guitarduoen @y_n_g_e_l.

“Albummet bevæger sig ikke mod den endelige for

“Albummet bevæger sig ikke mod den endelige forløsning efter et brud eller en svær tid, men ind i overgangene – i de følelsesmæssige og fysiske mellemrum, hvor minder og drømme overlapper og væver sig ind i hinanden. For med Crossfade har Barbro skrevet musik fra et transitrum, hvor uvisheden ikke mødes med usikkerhed, men med en svævende tillid.”

@emmanophiran anmelder @barbro____ ‘s nye album “Crossfade”.

“Når man sætter sig ved et orgel eller tænder

“Når man sætter sig ved et orgel eller tænder en buchla, træder man ind i en drøm, nogen havde om, hvordan verden skulle blive. Orglet troede, det ville føre os tættere på Gud. Buchlaen troede, den ville føre os ud over mennesket. Hundred Tongues af martret af det sorgarbejde, der ligger i at stå i nutiden og bruge gårsdagens fremtid til at forsøge at udtrykke noget, der stadig ikke kan indfanges.

Men måske er det netop derfor, orglet og buchlaen kan mødes. Fordi begge er anakronismer. To forkerte svar på det samme spørgsmål: Hvordan overskrider mennesket sig selv?”

Nikola Nedeljkovic Gøttsche har anmeldt det seneste album af @erikklinga, “Hundred Tongues”, som udgør anden del af hans triologi på Thanatosis.

“Tender Anger er et album, som tør bevæge sig

“Tender Anger er et album, som tør bevæge sig frit mellem famlende impulser og metalmusikkens strenge genrekonventioner. Med en kæmpe dynamisk rækkevidde formår Lueenas at få hvert anslag til at tælle, og når det bliver tungt, rammer det endnu hårdere, netop fordi musikerne spiller både sparsomt og blidt. Pauserne, de luftige bækkener og tøvende basgange gør de voldsomme vokaler endnu mere skræmmende, og strygernes mange nuancer kommer ud på vand, hvor et metalbands elguitarer aldrig ville kunne bunde.”

@hvorermartin har anmeldt den danske duo @lueenas seneste album, “Tender Anger”, der er kendetegnet ved en tung, jazzet minimalisme, hvor hvor stilheden er ligeså vigtig som den sønderrivende støj.

I Odense forsøger @teatermomentum at rokke såvel

I Odense forsøger @teatermomentum at rokke såvel ved måden, vi oplever koncerter på, som hvordan musikerne spiller dem. Teatret har haft en markant musikprofil siden 2017 med egne hardcore– og jazzfestivaler samt løbende koncerter med global rootsmusik. Med projektet Koncerter i Kulissen og radiovært, DJ og musiker @jonas.visti som kunstnerisk profil på Momentum Musik vil teatret undersøge, hvad det kan gøre ved koncertoplevelsen at tilføre den scenekunstneriske elementer.

For hvad sker der i det krydsfelt, hvor beslægtede kunstformer mødes? Løfter det oplevelsen, når de forsøger at oversætte hinandens udtryk til deres eget, som Visti formulerer det? Eller drukner det i alt for mange indtryk? Er det ikke nok, at en koncert er en koncert, uden man får tvunget andres fortolkning ned over den, mens man selv danner sig sin egen?

Dét har @hamderjona bl.a. forsøgt at blive klogere på – læs med i dag på vores hjemmeside.

“Det er næppe tilfældigt, at de fire numre all

“Det er næppe tilfældigt, at de fire numre alle varer mellem tre et halvt og fem minutter. Et format, der knytter sig popsangen, radiosinglen, den funktionelle enhed – længe nok til at etablere en idé, for kort til at udmatte den. Og ingen idéer gennemleves til ende på bronze. Tværtimod synes hvert nummer at ophøre, hvor man forventer en forskydning, en overdrivelse.”

Passive/Aggressive er vendt tilbage fra vinterdvalen, og vi starter året ud med en anmeldelse af EP’en “bronze”. Bag udgivelsen står @xavierbonfill og @mikael.tobias, der som duoen brawnze har skabt en EP, som ifølge Nikola Nedeljkovic Gøttsche bl.a. tematiserer kontrol(tab) og forfald.

Foto: Fei Nie

“Er det overhovedet muligt at opdage horisonten

“Er det overhovedet muligt at opdage horisonten i algoritmens deroute af kalkulering af vores behov? Vi lever i et imperium af tegn, en konstant klingende, der mætter, inden oplevelsen er nået ud til på de danske scener. Der er ingen hvilepunkter med Meta, for alt chok skal absorberes på forhånd for et publikum, der endelig ikke må lide last. Forlader skuespilleren nogensinde scenen, sin egen hypervirkelighed, for at gå i byen? Og er vores forestillinger om fremtidens scener falmende ideer?”

@beast_from_the_msee er digter, kunstner og musiker. Til Passive/Aggressive har hun i lyrisk stil beskrevet sine indre rejser gennem årets stærkeste musikoplevelser og gennem et København, hun på én gang elsker og savner.

Godt nytår!