Bitesize #2 – Repro, Forte & Sortlegeme
Af Alexander Julin Mortensen
Sommeren bød på et væld af prominente danske udgivelser, heriblandt fra de tre soloprojekter Repro, Forte og Sortlegeme. Tilsammen understreger de bredden af det stilistiske spektrum for dansk elektronisk musik anno 2019 med udgivelser udi henholdsvis ekstatisk techno, fløjlsblød house og æterisk ambient.
Repro “Post-Nostalgia” (Euromantic)
Alexander Salamonsen er de seneste år blevet et vigtigt navn blandt det stigende antal af producere fra København, der arbejder med afsæt i technoens genremæssige udtryk. Med sine ofte tempofyldte og trance-beslægtede techno-kompositioner indkapsler Salamonsen med Repro flere af de karakteristika, med hvilke den københavnske scene er blevet defineret som en samlet ‘scene’ eller ‘miljø’. En række EP’er på de to danske labels count 0 og Ecthotherm samt Key Vinyl har placeret ham som en af de stærkeste techno-producere fra hovedstadsområdet i øjeblikket – og det på trods af, at standarden i forvejen synes høj.
Hans nyeste udgivelse, “Post-Nostalgia”, er ingen undtagelse. På denne formår Salomonsen stadig at sammenflette en euforisk og opløftet stemning med en latent følelse af paranoia og sentimentalitet. En ambivalens, der løber som en rød tråd gennem udgivelsen fra det fænomenale og fængende åbningsnummer “Stamina/Limitless” til “Det Går Bedre”, der med sit mere langsommelige og ambiente udtryk fungerer som en ideel afrunding på en udgivelse, hvis foregående fire numre ellers har omfavnet et hæsblæsende tempo.
Forte “Intermissions” (ØEN Records)
Aarhusianske Asger Bruuns musik står både stilistisk og stemningsmæssigt i stærk kontrast til Repro. Med Forte skaber Bruun atmosfærisk og lunefuld house-musik, der bærer præg af en vis simplicitet og uimodståelig melodiøsitet. “Intermissions” er Fortes andet udspil på københavnske ØEN Records og føles som en naturlig forlængelse af hans forrige udspil, EP’en “Away”, der ligeledes var kendetegnet ved de førnævnte stilistiske træk. “Intermissions” er dog et reelt album, bestående af i alt 11 kompositioner.
Udgivelsen har åbenlys værk-karakter og fremstår altså ikke blot som en større samling af sange. Hvert andet nummer er et interlude (heraf udgivelsens titel), der skaber en række kærkomne ånderum for lytteren gennem udgivelsens spilletid, men som også opfordrer til at høre albummet i sin helhed. Fortes musik er ikke just krævende – tværtimod – og det er imponerende, at han kan frembringe et så fløjlsblødt udtryk, uden at det på nogen måde bliver kedsommeligt. Alligevel fremstår de fem interludes som en umiddelbar forudsætning for, at man kan tage værket ind i sin helhed og med velfortjent opmærksomhed fra start til slut.
“Intermissions” byder på lige knap tre kvarters kærtegnende synth-melodier og vuggende baslinjer, der besidder den dobbelte evne at kunne mane selv det mest urolige sind til ro, samtidig med at musikken har en umiskendeligt dansabel appel.
Sortlegeme “Awe” (Perfect Aesthetics)
Ligesom danske Ato Vari og ØjeRum har Sortlegeme i juni udgivet et bånd på det russiske label Perfect Aesthetics, der tidligere på året præsenterede en aften med musik på Mayhem. Med “Awe” står Jeppe Dalsgaards projekt i modsætning til artister som Repro og Forte såvel som til hans eget seneste udspil. “Awe” viser nemlig Sortlegeme fra sin mest arytmiske og ambiente side, hvorfor udspillet også adskiller sig klart fra de mere rytmisk-orienterede kompositioner på sidste års “Base Materialism”.
Frem for den dunkle acid, der bl.a. kunne høres på “Base Materialism”, byder “Awe” på nogle af de mest æteriske øjeblikke, Dalsgaard endnu har skabt under Sortlegeme-aliasset. Derfor lægger “Awe” sig også stilistisk tættere op ad “Permanence” fra 2017, men adskiller sig samtidig ved ikke i samme grad at dyrke det tæppe af støj, som flere af de dronede numre herfra gjorde. På “Awe” synes musikkens bevægelser og melodier mere frie. De gemmer sig ikke længere konsekvent bag et sonisk jerntæppe – eller er ved at blive langsomt opslugt af et sådant – men står i stedet ofte frem som klare komponenter i musikkens lydbillede.
Hvis “Permanence” (sin titel til trods) kunne siges at kredse om temaet forgængelighed og vemodigt forfald i kraft af numrenes selvdestruktive karakter, er det lettelse og opløftethed, der overordnet kan spores i musikken på “Awe”; en musik, der aldrig har lydt så blid fra Sortlegeme før.
Info: “Post-Nostalgia” udkom d. 14. juni på Euromantic, “Intermissions” udkom d. 22. juni på ØEN Records, og “Awe” udkom d. 21 juni på Perfect Aesthetic.