Margos – Kollapsende universer af lyd
Margos – “End of Greatness” (Rhizome, 2025) – anmeldelse af Kristine Haffgaard. Foto: Aria Leth Schültze
Lydkunstneren Margos gør indtryk på lovende debutalbum, hvor 13 korte kompositioner overbevisende indkapsler eksistentielle følelser som angst, isolation og længsel efter nærvær.
Luk øjnene. Forestil dig, at du åbner en æske med et puslespil og kaster alle brikkerne op i luften. Brikkerne vil typisk lande hid og did på gulvet i en uordentlig bunke.
Cirka sådan kan termodynamikkens anden lov om entropi visualiseres på en enkel måde. Entropi beskriver graden af uorden eller tilfældighed i et fysisk system. Universets entropi vokser konstant, idet det bliver mere og mere uordnet over tid. Det er denne kosmologiske referenceramme, som Margos rastløse og nysgerrigt afsøgende debutalbum End of Greatness bevæger sig indenfor med titler som Initial Singularity og Total Entropi.
En dyb fascination af matematik, naturens love og kaos synes gennemgående at være den kreative kerne i De Souzas arbejde med komposition.
Bag kunstnernavnet Margos står lydkunstner og komponist Isidore De Souza, der de seneste år har vist sig at være et interessant navn at holde øje med. De Souza har tidligere udgivet numre på opsamlinger på pladeselskabet Janushoved, og er en del af klubmiljøet omkring Mayhem og Den Anden Side. Jeg blev selv først opmærksom på De Souzas arbejde til dette års Vinterjazz , hvor han opførte det immersive lydværk In System på Rytmisk Konservatorium. Værket blev genereret af matematiske algoritmer, koblet op på MIDI sekvenser og video. Ved at lade systemerne lede processen knopskød værket til et egenartet organiseret kaos, der på organisk vis lod interessante musikalske tableauer udvikle sig. En dyb fascination af matematik, naturens love og kaos synes gennemgående at være den kreative kerne i De Souzas arbejde med komposition.
De Souza er født i Paris, men er nu bosat i København. End of Greatness blev til mens coronapandemien lå tungt over verden. De Sousa var netop flyttet til Danmark kort tid inden COVID-19 nedlukningerne trådte i kraft, og lagde en dæmper på alle muligheder for at skabe kontakt med andre mennesker.
End of Greatness er en minimalistisk afsøgning af opløsning, overgange og følelsesmæssig distancering. På en gang både indadskuende og svævende langt ude i universet. Den ustabile virkelighed under pandemien, hvor vores kropslighed og sociale liv blev sat under ekstrem begrænsning, virker efterhånden som en lille evighed siden. Men følelsen af isolation, ensomhed og længsel på albummet må alligevel virke eksistentielt genkendelig for de fleste.
Kosmisk tematik og teknisk dynamik
Margos bearbejder forskellige lydkilder med lag og filtre på en streng minimalistisk facon, som langt mere antyder et beat eller en række anslag frem for at servere lytteren en færdig melodi på et sølvfad. Det virker på en og samme tid fremmedgørende og genkendeligt, når De Souza øger og nedjustere intensiteten. Lytteren kan nok skelne de enkelte brikker i puslespillet, men hele billedet er brudt ned til syntetiske fragmenter, som lytteren selv må forbinde og finde mening i.
Double Consciousness, der med fem minutters spilletid er albummets længste stykke, er et godt eksempel på denne konsekvente minimalistiske og radikale tilgang til komposition inden for en stramt defineret ramme. Nummeret tager sin tid, det bygges langsomt op af en sitrende lyd, der som en dvælende akkord gentages over glitchede lag og fortættet basbund. For så kun at trække sig langsomt sammen om sig selv igen. Det er både stemningsfuldt, atmosfærisk og solidt realiseret.
Samme kompromisløshed går igen i Une Joie d’une pure Tristesse og den perlende smukke Behazin Yard, der begge med en række helt enkle anslag skaber konturerne af en melodi. Med langsom opbygning og pludselige, uharmoniske skift, indkapsler Margos et spændingsfyldt lydbillede, der transmitterer følelsen af uendelig ensomhed. Her er intet melodisk holdepunkt, før stykkerne kollapser igen til ingenting.
End of Greatness taler ind i den samme musikalske verden som den banebrydende elektroniske producer duo Autechre i deres tidlige fase, da de udsendte Amber, et af deres mest minimalistiske albums. De Sousas kunstneriske fokus på matematik og kaos synes også beslægtet med modular synth-virtuos Caterina Barbieris måde at etablere lydbroer mellem metafysik og den fysiske, konkrete verden. Men Margos skaber et egenartet sonisk univers, der står uafhængigt af inspirationskilderne.
På sin vis er styrken ved End of Greatness det meget klare koncept og den konsekvens, hvormed det bliver foldet ud. De tretten kompositioner på albummet synes hele tiden at inspirere og informere hinanden. Kompositionerne er tilpas varierede, og Margos mestrer vekselvirkningens kunst mellem ro og suspense, så det forbliver tilpas interessant at følge med på rejsen.
End of Greatness udkommer på pladeselskabet Rhizome, der udgiver eksperimenterende musik fra den københavnske undergrund, tit i alternative udgivelsesformater, som små hæfter, sangbøger, plakater og videoer. Ofte er Rhizomes udgivelser teoretisk rammesat, som for eksempel deres kuraterede opsamlinger, hvor forskellige kunstnere fra den københavnske undergrund er inviteret til at bidrage med materiale rodfæstet i tekster af blandt andre Astrida Neimanis og Ursula K. Le Guin. Derved bidrager de med en frisk og vital dimension til dansk musik. Rhizome er noget nær den perfekte platform for et debutalbum som End of Greatness, der både er lovende og har en interessant teoretisk præmis, men hvis flydende og søgende formsprog også består af flygtige øjeblikke, som en form for hastige dagbogsnotater. Lytter man med et nysgerrigt øre, er der mange nuancer at finde.
