KRØYER – Mellem tankstationen og roemarkerne ligger barndommens trøstesløse topografi
KRØYER – “TOWERING IRON”, april 2026, Anmeldelse: Kristine Haffgaard, Foto: Sandra Vitayarat.
Ditte Krøyers pladedebut som soloartist er både vred og stærkt personlig. Benzinen i KRØYER-projektet er Ditte Krøyers opvækst på fødeøen Lolland. En opvækst, der fortolkes gennem tempofyldt og bister industrial metal. Albummet TOWERING IRON er et identitetsprojekt fra randområderne om ophav, fremmedgjorthed, døden, klimakrisen og social uretfærdighed – temaer, som Krøyer også arbejder med i sin praksis som billedkunstner.
Ditte Krøyer er allestedsnærværende for tiden; som karismatisk frontperson i det feministiske blackmetal band Vulvatorious, hvor hun med en scenekarisma så intens som et flammende bål af indignation sparker patriarkatet i løgene.
Desuden er hun udvalgt som én ud af kun fire musikere, der indgår i Statens Kunstfonds elitekunstnerkorps, der skal åbne internationale døre for de udvalgte kunstnere.
Som billedkunstner udstillede Ditte Krøyer over vinteren 2025 i Nikolaj Kunsthal en række skulpturværker skabt af metal, jern, glas, hår, spejle og sukker. Her udforskede hun Lollands liminale industriområder og sin egen baggrund i Nakskov, hvor slægten i generationer har været tilknyttet sukkerindustrien og landbruget. Hanekammen, der næsten har været en signatur for hende som frontfigur i Vulvatoriuos, lå efterladt på gulvet i kunsthallen. Det var tid til noget nyt.
Med KRØYER træder Ditte Krøyer ind i et personligt felt. TOWERING IRON er skabt i samarbejde med producer Sandra Vitayarat, også kendt under kunstnernavnet Vita Dosa, hvis kreative output er værd at holde øje med. KRØYER-projektet fusionerer sveddryppende EBM basrundgange og høj-intense industrielle beats med metal-elementer som screams, growls, dobbeltpedal på højhastighed, tordnede guitar riffs og en gennemgående punket voldsomhed.
Barndommens sår
Albummet lægger ud med COVER ITS MOUTH , en duet mellem Ditte Krøyer og MØ, hvor tunge basgange og uforsonligt konfronterende vokallag vækker mindelser om Ministry i The Mind Is a Terrible Thing to Taste-perioden. Der er fuld fart på, og det er råt og beskidt, når teksten hudløst blotlægger et smertefuldt dobbelperspektiv i had/kærlighedsforholdet til hjemstavnen:
BECAUSE I LIKE IT/I DESTROY IT/I DON’T WANT TO KEEP IT/TAKE IT AWAY FROM ME
Rejsen ind i ophavets mørke
Er man vokset op i provinsens randområder, og har følt sig aparte i de formative år, er GAS STATION et relaterbart nummer. Her tager KRØYER livtag med en solid gang hårdtslående gabber/hardcore. Det slipper nummeret helt godt fra, når det både angriber frontalt, men også suger lytteren ind i en vakuumagtig atmosfære. Rytmen er hypnotisk. Beatet, der er helt oppe nær 180 bpm, kombineret med vokalens vildskab, fremprovokerer en sær, uvirkelig tilstand. Både ved at manifestere det fysiske ikke-sted, som en tankstation midt ude i provinsen sent ud på natten er, men også den følelsesmæssige tærskel af venten og transformation, som teenageårerne er for de fleste af os.
GAS STATION fanger klaustrofobien og fortabtheden ved at skille sig ud i et lille samfund. Samme tematik om at stikke ud og ønsket om at stikke af går igen i de massive riffs og rullende live-trommer i FVCKING HARVEST og i den rasende ORDINARY GIRL, der er et veritabelt knytnæveslag af en feministisk opsang.
Medsammensvorne i stormens rasen
Tag drys af den flabede energi fra Kick it Up (Peaches’ call and response duet med Iggy Pop), tilsæt et energisk beat, samplede brudstykker fra telefonsamtaler og hårde guitarriffs: Så har du elementerne af det, der tilsammen danner MEIN BRUDER. Nummeret er en kærlighedserklæring til Ditte Krøyers bror, Rasmus Krøyer, som også medvirker på nummeret. Det er en growlende vokaludveksling mellem bror og søster, hvor de to sammen bearbejder barndommens sår. Den livslange søskenderelation er en underbelyst kærlighedsrelation, og MEIN BRUDER sætter lyd til de stærke og komplekse bånd, der på godt og ondt knyttes af fælles minder, loyalitet og konflikter. Især hvilken betydning det har, at have haft en anden ved sin side, når stormen har raset allermest voldsomt.
Nummeret fremstår musikalsk ret fragmenteret, og de bastante guitarriff forbliver afkoblet i mixet. På sin vis spejler selve det fragmentariske og uforudsigelige dog også sangtekstens tema om en søskendekærlighed, der (måske?) mere er på trods, end i kraft af den fælles opvækst. Det er her, i den kunstneriske bearbejdning af personlige smertepunkter, at TOWERING IRON lyser klarest.
En prisme af levet liv
Fra dette skæringspunkt på albummet skifter TOWERING IRONS tema fra det rent personlige til at kredse om uretfærdighed og vreden over klimaforandringer. Stærkest blandt disse numre står HYDRO, hvor hårdtpumpede beats og en forvrænget rytme matcher fortællingen om de voldsomme ødelæggelser, som den stormflod, der i 1872 oversvømmede det lavtliggende land på Sydfalster, forårsagede. Naturkatastrofen fortolkes i et altopslugende lydinferno, der spejler naturens kræfter, når de overvælder og opsluger mennesker.
Som samlet værk består TOWERING IRON af en række tilsyneladende modsætninger, der spejler forskellige aspekter af Lollands mikrokosmos set igennem Ditte Krøyers eget levede liv som prisme; ophavet forbindes både med sorg, men også med et ønske om at favne og forstå. En topografi af forfalden industri, forladte steder og roemarker. Selve det fysiske landskab, Ditte Krøyer udspringer af, spejler dobbeltheden i at føle sig forbundet til et sted, og samtidigt ønske at undslippe det. Stolthed over landet – og bevidstheden om dets klimamæssige skrøbelighed. En skrøbelighed, som dels er forårsaget af det landbrug, der på en gang brødføder og ødelægger det. Alt dette indgår som komponenter, der brydes op og belyses i prismets facetter.
Genfortolkning af den industrielle lyd
Den megen opmærksomhed om Ditte Krøyers første soloudspil har skabt et forventningspres, der ikke kommer TOWERING IRON til gode. For i en international kontekst er KRØYER mindre unik og knap så nyskabende end den hypede måde, de eksperimenterende genrehybrider på TOWERING IRON bliver promoveret som på dansk grund.
Industrial er ikke en genre, der sælger mange billetter her til lands. Det til trods for at danske Claus Larsen, under navnet Leather Strip, har været en pioner inden for genren siden 1990’erne og fortsat er et stort navn på internationale festivalplakater. I Sverige har markante kvinder som Emmon, Aux Animaux og Rein pustet nyt liv i industrial. De fortsætter med at transcendere subgenrer i deres arbejde, og de gør sig alle tre gældende på tværs af et bredt spektrum af elektronisk musik med kunstneriske udtryk, som har taget tid at perfektionere. Emmon og Rein med nik tilbage til genrens iboende læderklædte queerness, og det oprør mod facisme, som Deutsch Amerikanische Freundschaft og the Klinik hamrende igennem med, da de i de mørke 80’er forenende tonstunge beats med vred energi. Aux Animaux smider en usædvanlig instrumentering med basguitar og theremin i industrial-gryden, og skaber en sær hybrid lyd, der bedst kan beskrives som body horror eller soundtracket til en gotisk gyserfilm.
I det perspektiv står TOWERING IRONS mere skitseagtigt og eksperimenterende end som et fuldstændig færdigtstøbt album. Ikke destro mindre er TOWERING IRON et meget personligt udspil i kraft af KRØYERS afsøgning af ophavets bittersøde og ikke-ukomplicerede private historie. Havde dette nye industrial metalprojekt dog blot fået mere tid til at modnes, så havde idéerne måske stået mere forløst.
Albummets store styrke er Ditte Krøyers sikre vokallevering, der rummer en enorm præcision og kraft, uanset om hun growler helt nede fra dybet eller skriger oppe i stemmens højeste register. Det alene er en præstation. Dertil er det anerkendelsesværdigt, at en kunstner, der er så succesfuld med et andet band, bevæger sig ud på et helt nyt musikalsk territorium, som Ditte Krøyer fra Vulvatorious ufortrødent gør med TOWERING IRON. Kunstnerisk fremstår Ditte Krøyer autentisk og tro mod sig selv, hvilende i orkanens øje, midt i al medieblæsten om hendes kunstneriske virke.
TOWERING IRONS udkom den 3. april 2026.
