Passive/Aggressive

Mixtape: Festival Of Endless Gratitude 2009-2011

May 2 2012

Den alternative kunst- og musikfestival Festival Of Endless Gratitude har kompileret dette Passive/Aggressive-mixtape med et udvalg af de kunstnere, der enten har optrådt på festivalen eller til andre koncerter, som holdet bag festivalen har arrangeret. Den kronisk økonomisk trængte koncertforening, der startede som en hyldest til New Weird America-scenen (herunder Ron Schneiderman fra Sunburned Hand Of The Man), har endnu ikke lagt fast, om der bliver en Festival Of Endless Gratitude i 2012.

Trackliste:
1. Carol Anne McGowan – So To The Sea
2. Micah Blue Smaldone – A Derelict
3. Ralph White – Stain On My Brain
4. Red Favorite – Routine
5. Astral Blessing – Skeleton
6. Jozef van Wissem – The Joy That Never Ends
7. Asa Irons – Abacus
8. Kurt Weisman – When I Saw Him With You
9. MX – Der hvor fuglen bygger
10. Cam Deas – As Spring Fell From The Leaves
11. Causa Sui – Pewt’r Wozniacki
12. Shiggajon – Spejlet Læs resten

Waldo & Marsha – Melancholia

Blog April 30 2012

Et ordløst omkvæd med en guitar, der lyder som om, den har slugt en saxofon. Det burde ikke være opskriften på en frodig og kalejdoskopisk stener-pop-perle, men i hænderne på den århusianske oktet Waldo & Marsha, er det lige hvad det er. Et soundtrack til (u)lykkelige forelskelser og beduggede cykelture i de lyse morgentimer. Melankoli og eufori i akavet symbiose. Med andre ord, det perfekte sommerhit. Fang shoegaze-drengene på Spot, og hvis der findes et gram af retfærdighed, rundt omkring i det store udland inden længe. Læs resten

Label: Golem Tapes

April 28 2012

Golem (1920) / Golem Tapes (since 2011)

Det århusianske label, free music collective, Golem Tapes er både æstetisk og ideologisk rimeligt fucking overlegent. Det bliver kørt af Mikkel fra Shiggajon, og der er nu 14 titler, primært cd-r og kassetter, men også et par lp’er, i kataloget. Blandt andet er deres andet batch blevet anmeldt i Wire Magazine, og for 10 dage siden udkom det seneste tredje batch med urr, jon dræby, oort trio og outer nothingness.

Golem Tapes er et ansigtsløst, minimalistisk foretagende med en forkærlighed for frie genrer, men nok særligt impro, eksperimental og blackmetal. Udgivelserne koster sølle nonprofit 20-40 kroner, og fra og med denne måned kan man i øvrigt finde de første ti udgivelser gratis til download. Der bliver aldrig reklameret med musikken, så lytteren må selv opsøge det (undskyld, hvis jeg går jer i bedene her, golemmer). Her kommer et lille udvalg, enjoy og giv en masse heat til Golem via golemtapes.blogspot.com. Læs resten

Per Hoier – Drained Song

Blog April 25 2012 Photo: Jint.dk

Tænk at det her er dansk, og tænk hvilken kontrær vanskabning af et stykke smukt musik denne b-side til Per Hoiers “Windmills Of Sorrow”-singlen (LJUD Records) fra januar i år er. Århusianske Per Hoier producerer og spiller alle instrumenterne selv, kommer fra et elektronisk ophav og er ex-Goodiepal-kollaboratør. Den poppede nocturne “Drained Song” præges også af inspirationskilderne fra avantgardemusikken, faxmaskinen og neofolkens fadere mod slutningen, mens mest af alt har fænomenet Hoier dog et slægtskab med den lavmælte, personlige sangskrivning.

Hele “Windmills Of Sorrow” kan streames og downloades på Bandcamp.

Per Hoier – Drained Song.

I ekkobølgens kølvand: 13th Floor Elevators “Bull of the Woods”

April 22 2012

 I ekkobølgens kølvand: 13th Floor Elevators “Bull of the Woods”

13th Floor Elevators er de oprindelige ophavsmænd til termen psychedelic rock. De tre-øjede, psykedeliske texanere er primært kendt for forsanger Roky Ericksons hylende, animalske vokal og tekstforfatter Tommy Halls elektriske jug, der agerer hektisk puls på gruppens to første albums, Psychedelic Sounds of… (1966) og Easter Everywhere (1967). Disse karakteristika er dog begge nedtonet på bandets sidste officielle udspil, Bull of the Woods, som udkom i 1969, til trods for, at virkemidlerne stadig er at finde på enkelte af numrene. Væk er ligeledes den overjordiske, LSD-påvirkede lyrik, der kulminerede på forrige plades åbningsnummer, ”Slip Inside This House”. Måske er dette nogle af årsagerne til at albummet indtager en omtvistet position i gruppens diskografi.

De ledende sangskrivere, Hall & Erickson, var stort set ikke til stede under indspilningerne, som fandt sporadisk sted i løbet af 1968, på et tidspunkt, hvor bandet nærmede sig opløsning, såvel i mental som i fysisk forstand. Ind på scenen trådte den underspillede guitarist Stacy Sutherland (billedet), hvis spøgelsesagtige, nærmest forsinkede lyd ganske vist havde været en hovedfaktor i Elevators’ lydbillede, men som nu blev altoverskyggende. Læs resten