Passive/Aggressive anbefaler: Copenhagen Jazz Festival 2026
Foto: Yngel og Rasmus Daugbjerg af Liv Blazejewicz.
“Vi lider jo i Indre By under jazzfestivalen. Vi har en hel måneds jazzfestival, der forpester med rigtig, rigtig kedelig musik og folk overalt, der, sådan, hengiver sig til det der jazz. Jeg har så svært ved at holde det ud,” beklagede forfatteren Merete Pryds Helle sig for ni år siden på P1, så man levende forestillede sig, hvordan hun fra den årle morgen blev forstyrret i sit møjsommelige arbejde af “Giant Steps”-truttende rytmekonsere i gården og ikke kunne komme til købmanden for rødmossede, ølmavede parader i gang med den millionte omgang af “When the Saints Go Marching In”. Velan, Helle flyttede vist ud af Indre By og ind i Statens Kunstfond, og vi andre beholdt halvanden uges festival ud over det hele, der præsenterer jazzen i bredest mulige og allermindst kedelige forstand.
Men hvad skal du se?
Hvad som helst, du falder over på din vej ned og pante, jo, men prøv alligevel at stile efter at få redaktionens bud med på, hvad du virkelig ikke vil gå glip af i år.
Jon Albjerg Ravnholt
Anker/Frith/Allbee (Tirsdag 7. juli kl. 22:00, KoncertKirken)
Den ideelle måde at gøre jazzfestivalen på ville for mig være bare at vade rundt på må og få og se ting, jeg faldt over. Nåh da, en parade, halløjsa, en kælderkoncert, uhada, røde seler og en stråhat, der er på sned, sned, sned! Og så én målsætning: Sørge for altid at få set en koncert med Lotte Anker og blive mindet om, hvor fabelagtigt heldige vi er, at vi har hende gående iblandt os og årti ind, årti ud, udfordre vores jazzede komfortzone. Lotte Ankers spil er heftigt ekspressivt, taktilt, følt og intenst skønt at bevidne, og når hun så igen teamer op med den lige så ukonventionelle guitarist Fred Frith, kan det næsten kun blive alt, alt for godt.
Røysum / Anker / Toldam / Asheim (Lørdag 11. juli kl. 19:00, Christianshavns Beboerhus)
Lidt mindre legende-båret, men ikke mindre legendarisk, tegner det til at blive, når Lotte Anker går sammen med den helt enormt ekspressive og lydsensitive pianist Simon Toldam plus de to nordmænd Andreas Røysom og Ivar Asheim. De to sidste kender jeg bedst som bandleder henholdsvis trommeslager i det Don Cherry- og Pharoah Sanders-dyrkende kosmiske jazzorkester Andreas Røysum Ensemble, som her i 20’erne har lavet fire af de allermest umiddelbart knuselskelige plader i norsk – nej, europæisk, nej, i det hele taget! – jazz. Hvad det i fællesskab kan blive til, er til at blive helt ør af at prøve at forestille sig.
Yngel & Rasmus Daugbjerg: Ulykkens Mønt (Søndag 5. juli kl. 19:00, Christianshavns Beboerhus)
“Der er så mange klichéer, når forfattere og musikere går sammen. Sådan en dyb, hæs mandestemme, der siger noget om at ryge cigaretter og sidde på en bar, og så er der lidt jazzet musik under det.” Og der er klart steder, man kan gå hen under Copenhagen Jazz Festival og få præcis den oplevelse, Rasmus Daugbjerg beskrev, da jeg interviewede ham i februar. Heldigvis har han selv styret uden om den faldgrube på det bånd, forfatteren i starten af året udgav sammen med den formfornyende guitarduo Yngel. Her lykkes parterne med at skabe en helhed, hvor litteraturen og musikken fortolker hinandens stemninger undervejs og skaber noget svært egensindigt.
Erik Kimestad/Jon Lipscomb (Søndag 5. juli kl. 14:10, Lygten Station)
Skulle man nu finde på under jazzfestivalen at gå ind og høre en Kresten Osgood-koncert, kan jeg ikke klandre nogen for det, for det er temmelig træfsikkert. Man kan f.eks. høre hans kvintet og nyde den altid velklædte og ulasteligt friserede trompetist Erik Kimestad – men jeg vil klart anbefale, at man også dykker ned i, hvad Kimestad ellers giver sig af med under og uden for jazzfestivalen. Lige på trapperne er han med på en plade med den norske freejazz-supergruppe Fra Det Onde, men på Lygten Station spiller han sammen med den Malmø-bosiddende guitarist Jon Lipscomb, og det kan stikke i alle mulige vilde retninger. Håber jeg. Godt nok.
Kristine Haffgaard
Maria Faust (tirsdag d.7. juli kl. 20:00 Brorsons kirke)
Jazzfestival rimer på øltelt og brass band på torvet. Hvert år byder den heldigvis også på noget, der genremæssigt er helt anderledes end det oplagte. Tages der et par dybe spadestik ned i programmet, er der heldigvis en masse skævt og originalt at hente i kraft af festivalens enorme bredde og mængden af koncerter. Jeg er særlig nysgerrig på denne koncert, der sætter kunstens forhold til frihed i spotlyset. Det bliver ganske givet bombastisk såvel som tankevækkende, når Maria Faust og orkesteret Sacrum Facere opfører værket “Marches Rewound & Rewritten” og en koncertoplevelse, der taler til både sanser og hovede. Med Sovjetunionens system som samfundspræmis under opvæksten i Estland var den propagandistiske marchmusik lydsporet til Maria Fausts barndom. I det nyskrevne værk omdefinerer Faust marchens narrativ og tager ejerskab over den. Marchmusikken forandres fra at være et effektivt tandhjul i tyranniets propagandamaskine til at have en eksistens på egne æstetiske musikalske betingelser. Koncerten er arrangeret af Jazz Club Loco og finder sted i Brorsons Kirkens fine kirkeskib.
Caktus (4. juli, kl.21:00, Christianshavns Beboerhus)
Den aarhusianske jazzkvintet Caktus, med saxofonist og komponist Maria Dybbroe som drivkraft, spiller kammermusikalsk jazz, der ligger langt uden for jazzens mainstream. Senest har Caktus udforsket, hvad bigbandmusik kan være i år 2026 med albumet “Øyeblikk”, som de nu præsenterer ved årets jazzfestivallen. Frem for at holde sig inden for traditionelle bigband-konventioner tager musikken en flydende improvisatorisk og moderne tilgang. Caktus’ lyd er storladen, men også stærkt sanselig og sart skrøbelig, med en stærk vægtning af klangfarve, rum og samspil frem for soli.
Musvit (Lørdag d. 11. juli kl. 15:00 hos Gaarden & Gaden).
Musvit tog sejren i Jazzkonkurrencen 2024, og siden er det kun gået en vej for den dansk-svenske kvartet, og det er fremad. Bandet er ungt, og på den spritnye debutplade, “Sukker” fra maj i år, er der hele vejen en stemning af noget på én gang alvorligt oprigtigt, og noget spændstigt afprøvede. Alt er tilladt for besætningen på trommer, bas, tenorsax og sang med indslag af vocoder og altsax, for hos Musvit går humor og alvor hånd i hånd. Lyden er en frisk form for improviseret freejazz med en rappende dansksproget vokal blandet med New Yorker-jazz og serveret med et drys pop. Det er ikke altid perfekt spillet. Men det behøver det heller ikke være, for Musvit er især stærke på dynamik. Det bliver klart spændende at se bandet bringe den varme og power ud over scenekanten.
https://m.youtube.com/watch?v=LeWr3aNU3SE
Ida Skibsted
20_14 Assembly (torsdag d. 9. juli kl 21:00, Christianshavns beboerhus)
For en aften dannes en fuldstændigt vild og stjernespækket kvartet fra den danske eksperimentelle rockpop-scene bestående af Mija Milovic (Slimo og Big Fan), Henriette Motzfeldt (Smerz), Holger Hartvig (Spellcaster, Synd og skam) og Rune Kielsgaard. Jeg er så spændt på at se, hvad der sker, når de fire musikere udveksler musikalitet og formsprog i et improviseret set, som vist nok kommer til at bestå af 3 x synth og trommer. Jeg er sikker på, at de vil anvende jazzens legende logikker til at åbne for nye genrerum og kompositoriske muligheder. Det er i hvert fald en slags sensibilitet og nysgerrighed, der går igen hos alle fire.
Girls in Airports x Halvcirkel (Fredag d. 3. juli kl. 17:30 og kl. 21, Huset)
Girls in Airports minder mig om solnedgange i sommergræs og endeløse eftermiddage med lektier på teenageværelset. Jeg har det som om deres musik altid har været der som et blidt rum at gå ind i og et univers der kan gribe en, uanset hvordan man har det. Et sted hvor man bliver opmærksom og samtidig kan lade sig flyde med. Det kan kun blive en dybt sanselig oplevelse, når de slår sig sammen med den ekvilibristiske streng-trio Halvcirkel bestående af 2 x violin og cello, som har gjort sig bemærket med bl.a. musikalske genfortolkninger af Sapfos fragmenter i samarbejde med komponisten Anders Lauge Meldgaard. Med to koncerter under jazzfestivallen vil de sammen bevæge sig mellem genrer som jazz, ambient og folk i et efter sigende åbent rum mellem struktur og intuition.
