Sally Dige påkalder solen og hylder håbet
Sally Dige: Holding the Sun (Dige Records, 2025). Anmeldelse: Kristine Haffgaard. Foto: Anni Porrasmäki.
I Sally Diges lydunivers balancerer det ukueligt håbefulde med det blotlagte sårbare. Det er seks år siden, hun sidst udsendte et album. Nu er dansk-canadiske Sally Dige tilbage med Holding the Sun, der udforsker den indre styrke og urkraft, vi kan trække på, selv i de sværeste tider.
Det nye album tager en bemærkelsesværdig ny retning fra bagkatalogets kolde synth-drevne lyd mod et varmere, langt mere atmosfærisk lydlandskab. Holding the Sun er en række drømmende goth-folk sange, der er båret af rige organiske teksturer, spillet på akustiske instrumenter som balalaika, mandolin, harpe og strygere.
Sally Dige har været et interessant navn at følge de senere år, ikke blot som vokalist og musiker, men også i kraft af hendes fuldstændig helhedsorienterede måde at arbejde på. Hun er del af en eksperimenterende bølge af nyere, internationale DIY artister, som bor og arbejder i Berlin. Her kan blandt andre nævnes australske Zanias og svenske Molly Nilsson. Det er artister, der ud over at lave musik selv styrer og skaber alle facetter af deres kreative proces, uden for rammerne af den etablerede musikbranchens normer. Lettere adgang til software og digitale værktøjer, opload til streaming, tryk og distribution er alle faktorer, der skaber en væsentligt lavere barriere for at udgive musik via eget pladeselskab, og på den måde få langt mere kontrol over eget kreativt arbejde, hvilket mange af de nye kunstnere omfavner helhjertet.
Farvel til forventningspresset
Det gælder også Holding the Sun, der er den første udgivelse på Dige records, Sally Diges eget pladeselskab. Med Holding the Sun har Sally Dige taget sig god tid over en længere række år. Både til at udforske nye klange og instrumenter, men bestemt også til at lade sangene vokse. I pressematerialet forklarer hun, hvordan det har været en befrielse for hende at frisætte sig kunstnerisk fra ethvert ydre forventningspres. I stedet har hun bevidst valgt at gå sine egne veje, tro på sit materiale og samtidigt gå kollektivt til værket med fuld tillid til processen.
I virkeligheden kan Sally Dige bedst beskrives som multidisciplinær audiovisuel kunstner. Hun har en kunstskolebaggrund, og det skinner tydeligt igennem hele hendes lille, men fine diskografi, der tæller de to album Hard to Please (2015) og Holding On (2017), samt en række EP’er. Alle udgivelser står nemlig visuelt meget stærkt konceptuelt og er ledsaget af en række videoer, eller snarere kortfilm, ofte optaget på Super 8. De visuelle universer, som disse kortfilm skildrer, er ikke kun et supplement til musikken, men står som fine små selvstændige værker. I det hele taget er der et ret charmerende DIY-præg over hele Sally Diges produktion, der virker som en meget kollektiv proces, hvor et væld af gæstemusikere, co-producere, venner og familie krediteres for at medvirke.
En omfavnelse af nye begyendelser
Albummets åbner, It’s You I’m Thinking Of, bearbejder tabet af en elsket, men på en afklaret, næsten nøgtern måde. Sorgen formidles stærkest i melodien og vokalleveringens elegante dobbeltlag frem for i selve teksten. It’s You I’m Thinking Of rummer en delikat mandolin-solo, og dynamiske live trommer, som giver en stor fremdrift. Det er et fint greb, fordi nummeret undervejs fremkalder en stemning af både styrke og en konstaterende melankoli, som det skrider kraftfuldt fremad mod et naturligt crescendo. En solid start på albummet, hvor der siges farvel til sorgen og blikket rettes fremad.
Så er der metaforen om solen, der går igen hos Sally Dige. I Will Be the Sun for You udfolder et andet og langt mere positivt aspekt af kærligheden, idet nummeret ganske enkelt hylder lykken ved at være elsket, accepteret og nærværende i verden. Det kan måske virke ganske banalt. Men det er en svær kunst at skrive en kærlighedssang, der både klinger personligt ægte og samtidigt rammer rent hos den, der lytter. Solen står som et stærkt symbol for livskraft og glæde, det indre lys, der stråler i os alle.
Vokalen er varm og fyldig, suppleret af en smuk andenstemme, mens et strygerarrangement, hvor tonerne anslås staccato i hurtige korte forløb, sætter nummeret igang og skaber et livligt tempo. Produktionen fremstår virkelig smagfuld, fordi den brede instrumentering ikke virker overlæsset; netop i kraft af de mange teksturer bliver helheden større end alle delelementerne i denne smukke, store goth-folk ballade.
“I Will Be the Sun for You rækker ud over en konventionel kærlighedssang, og ind i noget langt mere universelt.“
Albummets helt store styrke er, at Holding the Sun fremstår så solidt gennemarbejdet – alle elementer taler ind i hinanden. Det gælder de store pop-ballader, men bestemt også de mere afdæmpende, mørkere sange som den bittersøde, hviskende You og de pianobårne Voice of my Heart og Our Secret. Samtidigt er der noget frisk og legende over DIY-tilgangen, der tematisk kædes fint sammen med det overordnede koncept. Den gennemgående vision på Holding the Sun om at omfavne nye begyndelser med håb og tillid foldes ud med stort overskud. Derudover mestrer Sally Dige det håndværk, det er at skabe en god melodi, som giver lyst til at lytte igen og igen.
Måske er det netop den slags nærværende sange, der hylder lyset og livsglæden, som vi har allermest brug for lige nu i en verden, der hærges af alverdens ulykker, krig og ødelæggelse.
“Holding the Sun” udkommer 11. juli, på Dige Records.
