Sara Flindt – Hvem bestemmer, hvornår en sang er færdig?
Anmeldelse af Aria Leth Schütze. Foto: Katrine Noer.
Det er en særlig opgave som kunstner at afgøre, hvornår noget er færdigt. At sætte et punktum og sige: Her slutter det. Men hvad sker der, hvis en sang ikke behøver at have én endelig form, men kan forandre sig, hver gang den bliver sunget? Hvis teksten ikke er noget, der på et tidspunkt skal færdiggøres, men noget, der kan blive ved med at bevæge sig mellem betydninger, gentagelser og nye muligheder? Og kan digitale udgivelsesformater og platforme rumme denne form for bevægelse?
Det er her, Sara Flindts nye EP begynder. Sara Flindt er sangskriver og performer, tidligere kendt under navnet ZAAR. EP’en, med titlen Hvad man kan være bekendt hvad man kan være, består af fem forskellige versioner af den samme sang. Ingen af dem er originalen. Ingen af dem er den definitive udgave. De er alle sammen sangen.
“Sangen kan skifte form fra den ene dag til den næste”
Med instrumentering af klaver, synth, strygere og vokal bevæger Flindt sig frem gennem et musikalsk landskab, hvor det ufærdige ikke bliver et spørgsmål om mangel, men en kunstnerisk metode. Sangen kan skifte form fra den ene dag til den næste, og en tekst kan betyde noget forskelligt alt efter, hvem der synger den, hvordan den synges, og hvad der sker i det øjeblik, den opstår.
I almindelige måder at tale om kunst på er originalen ofte det stabile udgangspunkt, mens variationen og fortolkningen kommer bagefter. Flindt vender den rækkefølge på hovedet. De fem versioner på EP’en er ikke variationer over et originalværk, men fem samtidige muligheder.
Hos Flindt er sangen levende materiale. Det gælder også på scenen, hvor improvisationen ikke er et brud med værket, men en del af det. Det uforudsete er ikke noget, der skal korrigeres, men noget, der får lov til at påvirke, hvad sangen bliver. Der er en varme og en cirkularitet i denne tilgang, som kan høres i musikken, i hendes måde at fortælle historier på og i den bløde instrumentering.
“Materialet behøver ikke at blive brugt op. Det kan vende tilbage, forandre sig og åbne nye veje”
Det får mig til at tænke over bæredygtighed og genbrugelighed i kunstnerens materiale. Når en kunstner genbruger tekster og melodier, åbner det for en mere cirkulær måde at forstå den kunstneriske praksis på. Materialet behøver ikke at blive brugt op. Det kan vende tilbage, forandre sig og åbne nye veje.
Spørgsmålet om sangen bliver også et spørgsmål om sproget. I løbet af vores skolegang lærer vi at betragte sproget som et system, der skal beherskes. Der findes korrekt stavning og korrekt grammatik. Fejlen er det, der skal findes og rettes. Flindt undersøger, hvad der sker, når denne logik ikke længere får lov til at bestemme.
Hun interesserer sig for grammatiske forskydninger, misforståelser og betydninger, der ikke kan reduceres til én fortolkning. Sproget skal ikke nødvendigvis kontrollere betydningen. Det kan også åbne den. Det afgørende hos Flindt er derfor ikke at finde frem til, hvad sangen egentlig handler om. Betydningen må gerne flytte sig.
Den tilgang udspringer også af Flindts eget forhold til sproget. Hun blev diagnosticeret med dysleksi som 21-årig og har gennem sin opvækst oplevet sprogets normer som forbundet med skam og følelsen af ikke at slå til. I mange år forsøgte hun at skrive inden for reglerne. I dag er hun mere interesseret i, hvad der sker, når sproget får lov til at bøje sig, fejle og forandre sig.
“Det ufærdige skærper min nysgerrighed for musikken og for det menneske, der sender det ud”
For mig åbner Flindts tilgang til komposition, ikke blot sproget, men også min måde at møde musikken på. Det ufærdige skærper min nysgerrighed for musikken, for kunstneren bag den og for det menneske, der sender det ud. Måske er det de ord, som der bliver sunget på, måske er det netop i omfavnelsen af, hvad en fejl er, og om det overhovedet er en fejl i sidste ende.
Fem versioner af den samme sang. Ikke fem forsøg på at finde frem til den rigtige, men fem måder at lade den bevæge sig videre på. Fem stillbilleder indkapslet i en udgivelse med åben ende. Da jeg lyttede til EP’en, fik jeg næsten lyst til også at trykke på ”shuffle”, bare så numrene ikke fik lov til at danne én bestemt rækkefølge hos mig, men netop kunne flyde frit uden hierarki.
EP’en hvad man kan være bekendt hvad man kan være udkom i dag 14. august 2026. Den 20. august under Louisiana Literature Festival vender Sara Flindt tilbage til den danske scene med sin første danske solokoncert siden 2023.
