The Black Nothing: “Stilleben” (ILK Music, 2020) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen Jeg hører spøgelser. Men ikke altid. Mest når jeg hører The Black Nothings nye plade, “Stilleben”. I det her genrelegetøj, komponist Anders Filipsen kalder The Black Nothing, har spøgelser sneget sig ind.

Af Viktor Retoft, redaktør på Balthazar – tidsskrift for filmkritik. Da jeg oprindeligt så Mati Diops “Atlantics” var noget af det første, der slog mig, filmens soundtrack. Filmen begynder realistisk, næsten dokumentarisk, med en afbildning af senegalesiske konstruktionsarbejdere, der klager over manglende lønudbetaling. Da soundtracket første gang optræder, skabes der et auditivt kontrapunkt til denne – ved første øjekast – realistiske, visuelle fremstilling af ...

Oprindeligt skrev svenske Erik Enocksson dette soundtrack til “Apan”, men senere besluttede Enocksson og instruktøren Jesper Ganslandt, at filmen var bedre helt uden lyd. Musikken blev hjemløs og udgivet i begrænset oplag kort efter, men nu har Posh Isolation mastereret og genudgivet Enockssons musik på LP – og det kan man kun bifalde.

I anledningen af, at Dirty Beaches kommer til København og giver koncert (RSVP), har Alex Zhang Hungtai og hans trommeslager samlet en playliste med musik, de lytter til. Udvalget bærer et vist slægtskab med Dirty Beaches’ univers, og siden det er et band, der ynder at sample gamle numre – alt muligt blues, fransk popmusik og punk fra 30’erne-70’erne – så giver deres musikudvalg ...