Interview af Jon Albjerg Ravnholt. Fotos: Peter Gannushkin.
Signe Emmeluth er en af jazzens mest ekspressive unge danske stemmer. Hun er det bare ikke i Danmark. Den 31-årige fynbo er en del af en alternativ jazzscene i Norge, der er misundelsesværdigt aktiv og nysgerrig.
En hvæsen, et brøl, en trille, en sart frasering, et skingert skrig. Signe Emmeluths sprog på saxofonen ...
Af Claus Haxholm, foto af Cisser Mæhl
Maria Dybbroe har base i Oslo efter en del år mellem Århus og København og er en unik stemme i dansk jazz og har en særlig lyrisk tone, der ligger og ulmer mellem det sårbare, undrende og sælsomme. Hun er en aktiv figur på den danske, såvel som norske jazzscene, både den mere frie del ...
Dancer “1” (Mastermind Records, 2020) – pladeanmeldelse af Rasmus Søndergård Madsen.
Den nye Aarhus-trio Dancer, bestående af Nikolaj Heyman på guitar og orgel, Jakob Buchanan på trompet og Thomas Eiler på trommer, giver på sit debutalbum en improvisatorisk tur rundt i moderne jazz. De tre har afsæt i vidt forskellige baggrunde, som spænder over alt fra lyrisk ECM-jazz, vidtfavnende rockproduktioner og storslåede orkesterværker til hårdtslående impro- ...
Køs – “An Uncaught Bird” (Forlaget Kornmod, 2020) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen
Fuglen symboliserer ofte frihed, fordi den kan flyve, hvilket mennesket ikke kan uden remedier. En frihed fra kroppens bundethed til det jordiske liv. Vores sjæl flyver til himmels, når døden indtræffer. Sådan har myter skabt fuglens symbolske bibetydninger. Men hvor fri er den egentlig? Den er lige så afhængig af ...
Anmeldelse af Signe Dahlgreen “Kunki Snuk” (Insula Jazz/Astral Spirits, 2018) af Simon Christensen. Yes Deer-foto af Peter Gannushkin.
At saxofonen er et både velegnet og mangefacetteret soloinstrument, det har utallige udgivelser og koncerter gennem historien bevidnet. I lighed med danske musikere som Mette Rasmussen, Sonja LaBianca, Laura Toxværd (med videre) er Signe Dahlgreen på sin solodebut også på udforskning af rumlighed, tekstur, extended techniques ...
John Chantler & Johs Lund “Endless Sky” (selvudgivet, 2017) – anmeldelse af Simon Christensen
Vi får at vide, det er en synthesizer, men det lyder som et strengeinstrument, der producerer en lang meditativ drone. Samtidig hører vi ‘cirkular breathing’ på altsaxofonen fra Johs Lund, som hele tiden overskrider den rene tone og bliver gradvist mere abstrakt i løbet af albummets første side. Den anden ...
Boujeloud ”Candy Prince” (Boujeloud 2016) – Anmeldelse af Kim Elgaard Andersen
Jeg ved ikke, hvad Boujeloud vil. Måske desorientere mig. Det er de i hvert fald lykkes med. Og det er nok vigtigt at blive desorienteret indimellem. Vi er så vant til at være orienteret; om hvad det nuværende trusselsbillede i Europa er, om hvad der sker med vores børn i skolen, om strategien for ...
Lars Bech Pilgaards Slowburn ”Som før” (Mom eat dad records, 2016) – Anmeldelse af Kim Elgaard Andersen
Orkesteret Slowburn er noget af det mere afdæmpede, guitaristen Lars Bech Pilgaard er involveret i. I bands som SVIN, Magnus fra Gaarden eller Klimaforandringer støjer det hele lige lidt mere, eller tempoet er skruet op, eller improvisationerne er mere frie. Det har de til dels også været ...
Homies “Cliff” (Escho, 2015) – Anmeldelse af Mikkel A. Kongstad
Den københavnske impro/action drone-trio, Homies, smed i al stilfærdighed deres andet udspil, “Cliff”, på gaden i slutningen af 2015 via Escho. Og selvom det fik sneget sig uden om de fleste medier, er der god grund til at hive fat i albummet, der vender tilbage med nyt liv efter et frygtløst hovedspring ned i ...