Passive/Aggressive

Festival of Endless Gratitude 2017 – Sketching the outer edges of sound (reportage)

October 14 2017 2017_FESTIVALOFENDLESSGRATITUDE_SH-27

Festival of Endless Gratitude 2017, Sydhavnsgade, September 29-October 1. Reportage by Javier Orozco – photos by Stefan Thorndahl, videos by Morten Sichlau Bruun.

The chant of ‘Gabestok! Gabestok!’ pervaded the air anticipating the Copenhagen-duo’s ground level performance. As soon as their sonic assault was unleashed, the choir became all fists and mosh pit. Those of us who stepped out of the rumble still felt the local duo’s menacing short set, underneath the building’s wooden structure and amongst the art installations these moments screamed punk as fuck. Minutes later British experimental-duo Gnod’s divisive and largely improvised performance was well worth a what-the-fuck. These performances separated merely by minutes could not have been more different from each other. And this was only halfway into the second night of the 10th edition of Festival of Endless Gratitude.

Over the course of the last years this annual festival has created a cross-disciplinary space that gathers art-installations, analogue projections, film, performances and chiefly music (with a vigorous focus on sonic expansion and diversity); simultaneously it has provided a platform for experimental and underground local bands, while offering rare performances by international cult acts (Faust, RP Boo, Arpanet). Along with its determined aesthetic selection the festival has kept a devoted DIY spirit which is tangible in different facets of its personality: the active audio engineers, the food and drinks, and the way the premises are appropriated. At the core FoEG feels as the love-child of music enthusiasts with an ear for the peripheral and the uncharted; at its best one feels like crashing a large party of music enthusiasts. Læs resten

Når industrien giver kunstnerisk afkast – 12 solide genudgivelser fra 2016 (udvalgt af redaktionen)

Feature December 29 2016 Ahmed-Malek-12BD

Hvis der blev lavet en undersøgelse af antallet af genudgivelser, så ville det sikkert vise sig, at 2016 har væltet lydmuren ved rystelserne af det kvantitative omfang alene. Det massive antal reissues skyldes bl.a. et nyklassicistisk vinylboom, hvilket har sat ‘industri’ tilbage i musikindustrien. Men det har også positive konsekvenser, nemlig at tilgængeligheden og prisen for genpres af musikalsk pionerarbejde er tilbage inden for rækkevidde, og at udgivelser fra fjerne egne, i år f.eks. Algeriet, Brasilien og Finland, og også i forståelsen ‘fjern’ fra datidens mainstream i form af tysk avantgarde, ny spiritualisme og normfri moderne komposition, har fået ny aktualitet.

Det her er en liste i tilfældig rækkefølge med 12 af de genudgivelser, midt i et hav af genudgivelser, vi rent faktisk har fået hørt og sætter pris på i 2016. Udvalgt og redigeret af redaktionen. Foto Ahmed Malek / Habibi Funk Records. Læs resten

Pekka Airaksinen “Vitae Tennis Nest” – Skudt af i de 999 buddhaers land

February 27 2016 Pekka Airaksinen

Af Simon Christensen

Alt er godt ved Pekka Airaksinens “Vitae Tennis Nest”.

Indspillet i 1998. Udgivet på CD-R i 2003. Genudgivet på LP i januar 2016 på eget selskab One Point Life, der næsten er opkaldt efter den finske pianists vistnok legendariske soloalbum fra 1972, “One Point Music”, og specialiserer sig i ‘musiikki, joogaa ja meditaatiota’. Det var så besværligt først at finde lydeksempler fra udgivelsen og derefter skaffe dette album fra selskabets fortrinsvist finsksprogede website, at det naturligvis bidrog til oplevelsen af at høre albummet for første gang. Men hvis man er hurtig, besvarer Maarit mails inden for et par dage med en Paypal-konto, så man faktisk kan have vinylen inden for et par uger – og inden den bliver udsolgt.

Albummet “One Point Music” udkom ganske kort tid efter bandet The Sperms eneste album, “Shh!” (1970), der blandede finsk freejazz (der var en sund freejazz-tradition på dette tidspunkt!) med minimalistiske lydøvelser og vilde performances. Den ‘ultra-radikale og skandaløse proto-noise-gruppe’ The Sperm blev dannet i 1967 i Helsinki af Mattijuhani Koponen og Pekka Airaksinen og talte i løbet af sin korte levetid en stribe forskellige medlemmer. Til koncerterne handlede gruppens performance om at ‘bryde seksuelle tabuer’, og Mattijuhani Koponen måtte endog tilbringe noget tid på en lukket afdeling (angiveligt efter at have kopuleret med en anonym kvinde på et flygel under én af koncerterne), hvilket understregede, at denne form for avantgardisme alligevel gik væsentligt over stregen under ungdomsoprøret i Finland. Læs resten