Sami Baha “Free for All” (Planet Mu, 2018) – anmeldelse af Emil Grarup
Den tyrkiske producer Sami Baha, der bor og arbejder i London, udgav i juni sin debut-LP, “Free for All”, på det velansete britiske pladeselskab Planet Mu, der forrige år også udgav hans EP, “Mavericks”. Ligesom på EP’en er der på det 13 numre lange album tale om et udtryk, der både ...
Årets 10 bedste udenlandske LP’er i 2017 ifølge redaktionen på Passive/Aggressive
Chino Amobi: “PARADISO” (NON)
At lytte Chino Amobis seneste opus “PARADISO” igennem kan vække mindelser om den scene i filmen “A Clockwork Orange”, hvor hovedpersonen Alex DeLarges fikseres og tvinges til at se en række voldelige billeder. Hos Amobi er det bare vores støjende og voldelige virkeligheds lyde og forbrugsmønstre, vi tvinges ...
Claude Speeed “Infinity Ultra” (Planet Mu, 2017) – anmeldelse af Emil Néné Rasmussen, foto: Linda Wagener
Skotske Claude Speeeds ”Infinity Ultra” kan tilgås på et væld af forskellige måder – både via det rent musikalske projekt, men også via den implicitte historieskrivning, der finder sted på numrene. Pladen, der blev udgivet tilbage i juli på det mildest talt famøse Planet Mu, indoptager en imponerende ...
Mr. Mitch “Devout” (Planet Mu, 2017) – anmeldelse af Mikkel Arre
De seneste par år har grime nået et uvant stort publikum, og med opbakning fra megastjerner som Kanye West og Drake er den hårdtslående genre kommet langt uden for scenens epicentrum, London. Det hårde liv i hovedstaden afspejles dog stadig tydeligt i teksterne – med våben, masser af territorieafpisning og generel macho-brovten – ...
Af Andreas Syr
Footworks tilværelse som et obskurt, hyperlokalt fænomen, der kun med besvær kan opstøves uden for Chicagos ghettoer, er endegyldigt ovre. Andreas Korsgaard Rasmussen introducerer genren og anmelder RP Boos første egentlige album “Legacy”.
Genren, der på papiret burde tiltale fans af alt fra abstrakt hip-hop, såsom Dr. Octagons synæstetiske sci-fi eller Def Jux’ aggressive eksperimenter, til den rå ghettohouse hvorfra den har ...
Af Jesper Buhl, anmelder af elektronisk musik og medlem af Det Sejler I Effekter
Med sine opklippede, MPC-manipulerede vokalssamples og frenetiske beats er den Chicago-bårne genre juke lyden af repitioner ophøjet til kunstart. Ligesom det friske fodarbejde, der gav navn til den battle-baserede dansestil footwork, som juke udviklede sig i tandem med, er kernen de hurtige, ofte abrupte repetitioner i konstant flux.
[Chicago Footwork http://www.youtube.com/watch?v=f06H1ezvjEg]
Juke udspringer ...