Af Jonas Okholm Jeg vendte mig rundt i et fuldstændig gult rum i den kolde krig og så direkte ind i en på kassen cokeskønt blåt teenage-øje. Du er nem at holde af. De nye tænder. Overbid og underbid. Pavemobilens kraft i det cowboyagtige Vester Vovvov. Lad os prise en Linnet og prise en Helmig for jordens tyngde og drømme os ind i uendeligheden, hvor kun læberne smøres på hjemadvejen i rus som bus for vores skyld og charme. Lad os ...