Town Portal – grinder hele dagen
Interview af Jon Albjerg Ravnholt. Foto: Mads Ogstrup Nielsen.
“Vi er nogle glade, lutherske masochister, der elsker at grinde.”
Der er ingen reel nytteværdi for andre end dem selv i Town Portals musik. Den københavnske trio er endda selv i tvivl om, hvorfor de egentlig bruger tid og kræfter på at skabe kompleks og modsætningsfyldt instrumental rock. Hvorfor mødes hver tirsdag aften i øvelokalet og bakse med kropumulige musikstumper i forsøget på at få dem til at samle sig til formfuldendte numre?
Et bud på et svar giver guitaristen Christian Henrik Ankerstjerne med ordene ovenfor. Det er en form for sisyfosarbejde, der giver dem glæde hver især, og derfor har begrebet “Grindwork” også givet deres kommende album sin titel.
“Vi tænkte på Sisyfos, som vågner glad, solen er oppe, og nu skal jeg bare gøre min ting: Jeg skal rulle den her sten op ad bakken, og jeg er ligeglad med, om den ruller ned igen, for så kan jeg gøre det igen i morgen,” fortæller trommeslageren Malik Breuer Bistrup med et stort tandsmil i sit buskede skæg over den videoforbindelse, vi mødes på en søndag aften.
Bassisten Morten Ogstrup Nielsen uddyber, hvad de tre forstår ved at kværne sig gennem et stykke arbejde, og hvordan det kan anvendes på den måde, de selv arbejder med musik:
“’Grindwork’ refererer til den grind-kultur, man ser i finanssektoren, hvor folk ofrer en meget stor del af deres liv i håb om rigdom og social anseelse. Vi ofrer selv sindssygt mange timer på det her dybest set meningsløse projekt, hvor vi kravler ned i en meget dyb mine og kommer op igen med nogle mærkelige og egentlig ret ubrugelige genstande, som vi kan vise verden og være utroligt stolte af. Vi insisterer ligesom Sisyfos på, at arbejdet med at trække de sære objekter op har en betydning. På et kosmisk plan er al grind-kultur latterlig og meningsløs, så det, vi laver, kan være mindst lige så meningsfuldt.”
“Vi finder først titler fra bøger og andet til sidst, når vi laver plader,” forklarer Christian, da jeg påpeger, at en sangtitel som singleforløberen “‘”Crushed Under Something Gentle”’” både peger tilbage på albumtitlen og beskriver lyden af Town Portal, der kombinerer det spændstigt letfodede i guitarmelodierne med den tungt kværnende bas.
“Vi laver musik, som vi tænker, at det burde være nemt at træde ind i. Hvis du bopper med hovedet i takt med pulsen, så kommer vi tilbage til dig på et tidspunkt.“
Christian Henrik Ankerstjerne, Town Portal
“Der tegner sig gerne en følelse, der gennemstrømmer de ti numre,” fortsætter Christian. “Det gik op for os, at den her plade var blevet legesyg, optimistisk og glad i det musikalske udtryk, men der var egentlig ikke nogen af os, der syntes, at verden var blevet mere optimistisk at kigge ud på. Det hele kører bare af sporet, hvis man ikke er så glad for fascisme, klimakollaps, og hvad der ellers foregår. Så hvorfor var pladen mere lalleglad, når det ikke er sådan, vi går og har det? Vi snakkede om, at det, at vi mødes tirsdag og grinder og får skabt noget ud af det, kan føles som en modstand mod de stemmer, der styrer verden nu.”
Bop med hovedet, så finder vi dig
Nogle uger før vi mødes online, spiller Town Portal deres første koncert i København i over et år. På spillestedet Alice er der pænt fyldt op med velkendte ansigter, flere af dem helt tilbage fra dengang, Morten bookede koncerter på spillestedet Lades Kælder. I det lille kælderlokale på Strøget – der for længst er blevet til en shots-bar – præsenterede han i slutningen af 00’erne bands, der spillede math rock, post-metal, post-rock, sludge og andre af de genreeksperimenter i grænselandet mellem metal, hardcore og art rock, som allesammen skulle blive en del af det musikalske afsæt for Town Portal, der blev dannet i samme periode.
Nu er det seks år siden, Town Portal udgav albummet “Of Violence”. I vinteren 2024 dukkede de ud af tirsdagsøveren og turnerede i Europa, om sommeren spillede de en enkelt koncert i Byhaven sammen med grindcore-bandet New Money, men nu er der et nyt album lige rundt om hjørnet. Som koncerten skrider frem, konstaterer jeg, at alle omkring mig står på samme måde som jeg selv: Storsmilende og nikkende med hovedet i en takt, de indimellem stopper op i, når det går op for dem, at bandet egentlig spiller i en helt anden takt end den, de havde skabt sig inde i hovedet.
Town Portal er definitivt musik, man kan rocke ud til, og der er en tyngde i det, der tilfredsstiller hardcore- og metalpublikummet, men også hele tiden en kompleksitet på spil, der akkumulerer en enorm tilbageholdt energi, som kun lige punktvis udløses.
“Vi har bevæget os hen mod, at der er en puls,” bekræfter Christian nogle uger senere på videoforbindelsen. “Det gør det medrivende, når eksperimenterne er noget, der foregår rundt om den puls. På vores første plader skulle du vide på forhånd, at det gik i 13/7, og på den måde var det meget math rock: 13/7, klap-klap-klap, og så siger alle Hey! Så bliver det mere en klub, hvor du kun kan være med, hvis du kender reglerne. Det har aldrig været vores hensigt at ekskludere nogen. Vi laver musik, som vi tænker, at det burde være nemt at træde ind i. Hvis du bopper med hovedet i takt med pulsen, så kommer vi tilbage til dig på et tidspunkt.”
“Vi ofrer selv sindssygt mange timer på det her dybest set meningsløse projekt, hvor vi kravler ned i en meget dyb mine og kommer op igen med nogle mærkelige og egentlig ret ubrugelige genstande, som vi kan vise verden og være utroligt stolte af.“
Morten Ogstrup Nielsen, Town Portal
Tvunget til at lyde godt
Det er de eksperimenter, Town Portal møjsommeligt udfører hver tirsdag, når de grinder. Det er et kollektiv kompositionsarbejde, som nødvendigvis tager sin tid, fordi trioen arbejder sig igennem flere iterationer af samme nummer for at finde den rigtige form og i den proces ofte ender i kreative blindgyder.
“Halvdelen af eksperimenterne må jo nødvendigvis fejle, men derfor er det ikke sikkert, at der er noget i vejen med det subjekt, vi undersøger. Så må vi gå tilbage og få det tvunget til at lyde godt. Vi synes, det er sjovt at tage noget, som ikke i udgangspunktet lyder godt, og så tvinge det til at lyde som os,” siger Malik.
“Nogle af mine yndlingsstykker på pladen er dem, hvor jeg tænker: Hvordan fanden fandt vi på det? Det var der ingen, der kunne have tænkt sig til det hjemmefra. Der skete bare en fejl, som var fed, og så byggede vi på det,” supplerer Christian. “Vi elsker, når der sker det modsatte af det, man forventede. At sangene har plot twists: Vi elsker, når man tror, det skal til at blive rigtig hårdt, og det så går over i en fanfare, eller det kan gå fra at være sukkersødt og shoegazet til at have et tonset smadr-det-hele-stykke til sidst. Vi er ret vilde med at opstille kontraster og forløse spændingen på uventede måder.”
Den kontrastfyldte oplevelse af på én gang intuitivt at kunne rocke med og samtidig fornemme et væld af facetter nedenunder kan nogle gange kan trække gulvtæppet væk under én som lytter. Det er jeg blevet fascineret af, hver gang jeg gennem årene har set Town Portal live, men det har også tidligere skabt så mange kreative benspænd for bandet, at resultatet blev frustrerende. Sådan havde jeg det med deres foregående plade, “Of Violence” fra 2019, hvor jeg oplevede en konstant påholdenhed med virkemidlerne, der fik musikken til at fremstå uforløst.
Den erfaring tager Morten selv op i samtalen: “På ‘Of Violence’ var vi meget optagede af at udvise mådehold, en form for selvbeherskelse, måske som reaktion på math rock-scenen, som vi følte os fremmedgjorte overfor. Vi ville lave musik, der ikke skulle imponere på alle de parametre, som den slags musik nu gør, så vi havde en meget stædig tilgang til at dyrke tomrum eller den rallende tekstur, der kommer af en dissonant akkord, hvis man bare lader den hænge længe nok. Det synes jeg stadig er en god mission, men vi tabte lidt os selv i den stædighed. Nu vil vi finde tilbage til noget, hvor vi ikke er så beherskede, men bare tænder den kreative vandhane uden at sætte et filter på.”
Fortolkningsvidde
At Town Portal har tændt den kreative vandhane i øvelokalet, betyder selvfølgelig langt fra, at musikken på “Grindwork” bare pøser ud som en fritflydende jamsession. For arbejdet med de forskellige iterationer af de musikstumper, der bliver sat sammen til numre, handler ikke alene om at udforske og udfordre, hvad de enkelte stykker kan, men også om at skabe et narrativ i såvel den enkelte sang som på albummet som helhed.
Gennem sangene på “Grindwork” løber en ordløs fortælling, som det er op til hver enkelt lytter at fortolke ud fra sine forudsætninger – for bortset fra sangtitlerne gives der ingen henvisninger til, hvad man skal føle ved musikken.
“Hvad gør lyrik ved oplevelsen af musik?” spørger Christian og svarer selv: “Hvis der bliver sagt noget om kærlighed, er det rammesat, hvad du skal føle. Hvis man får lov at dyrke komposition som noget isoleret fra lyrik – som man også gør i jazz og klassisk – er der en fortolkningsvidde i, at det ikke er dikteret, hvad den følelse er. Det kan være spændende at blive ramt af nogle komplicerede følelser, hvor man mærker, at der sker et eller andet i mig. Jeg ved ikke lige, om jeg glad eller sur. Man lader noget vende og dreje sig inden i sig selv.”
“Der er en pluralitet i de emotionelle stemninger, vi kommer igennem i løbet af et nummer, hvor nogle af de akavede genrefætre, som du kaldte det i din anmeldelse – post-metallen og post-rocken – lidt har to stemninger, de veksler mellem: Dyb panderynke og eksplosiv katarsis,” siger Morten, mens Malik på sin skærm mimer de to udtryk. “Og man kan næsten altid regne forløbet ud. Vi interesserer os meget mere for alle de gråtoner, der ligger på skalaen mellem sort og hvid.”
“Grindwork” markerer en tilbagevenden efter seks års albumpause: Hvordan var det at åbne for Town Portal igen?
“Vi havde en eksistentiel snak om bandet under corona: Vi sender en T-shirt ud i verden hver anden uge, men er vi et band eller en T-shirt-forretning? Skal vi have en praksis som band. I forlængelse af det diskuterede vi, om ‘”‘Of Violence’ var en slutdestination for bandet? Den fuldt udviklede Pokémon? Var der mere? Skulle vi bare lave den samme plade igen? Den eneste måde at finde ud af det på var at sætte tiden af til at have den praksis som band at mødes hver tirsdag”, fortæller Christian.
“Mere praktisk er ‘Of Violence’ seks år gammel, og det er min datter så også nu,” indskyder Malik. “Så pausen faldt for mig meget naturligt. Den anden side af det er, at i ‘20 havde vi planlagt en USA-turné, og den røg så i vasken. Det havde ligesom været det næste, vi skulle. Det tog lidt pusten ud af bandet. Men vi har flere gange bevist, at vi godt kan finde ud af at holde lange pauser. Tænk, hvis vi havde mødtes igen, og kemien slet ikke var der!”
“Jeg var ramt af en taknemmelighed over at være tilbage i det rum,” siger Christian med et stort smil. “Det gik op for mig, hvor meget jeg havde savnet at være en del af den højeksplosive kreativitet, der opstår mellem os.”
På sin skærm laver Malik et stort hjerte med tommel- og pegefingrene. Hjemme hos sig selv griner Morten smørret. Måske er der også en nytteværdi at hente i at være fælles om at dyrke det slidsomme arbejde med at sammensætte elementerne til musik og skabe en fortælling ud af stumperne? Måske er det i sig selv et gode ved musikken, at den kan deles med dem, man udøver den med? Og nogle gange, som på ALICE, med et lokale fuld af mennesker, der på hver deres måde i den musik finder et udtryk for det virvar af modsatrettede følelser, de bærer i sig selv?
Info: “Grindwork” udkommer fredag d. 14. november på bandets eget label, Dream Bureau. Samme aften spiller de på Musikcaféen i Huset, København. Dagen efter spiller Town Portal på 1000Fryd i Aalborg.
Redaktørens note: Passive/Aggressive arbejder med et klart armslængde princip, bl.a. når der er inhabilitet i redaktionen. Derfor opererer vi ikke med bundne opgaver, og alle artikler er skrevet af vores skribenter på eget initiativ uden medbestemmelse af redaktionen, så længe emnerne er i overensstemmelse med mediets overordnede redaktionelle linje og afspejler vores journalistiske værdier. Passive/Aggressives redaktører giver ikke feedback på selve indholdet i artikler, hvor der er inhabilitet i redaktionen, såsom i dette tilfælde, hvor chefredaktøren arbejder med en af Town Portals medlemmer.
