Af Simon Tornby

Italienske Giovanni Giorgio Moroder (1940, Tyrol –) er uden tvivl bedst kendt for sin discomusik. Manden opfandt stort set det, vi i dag kender som disco.

Hans musik var tidligere blevet brugt i andre film, men i ‘78 lavede Moroder sit første egentlige soundtrack, til Alan Parkers “Midnight Express”. Soundtracket blev, som nærmest alt andet han rørte dengang, et stort hit på dansegulvet. Og op igennem 80’erne stod Moroder bag en lang række af store filmrelaterede hits som f.eks: “Take my Breath Away” – indspillet af Berlin til Top Gun; “Dangerzone” – indspillet af Kenny Loggins til Top Gun; “Never ending story” – indspillet af Limahl til The Never Ending Story; “Together in Electric Dreams” – indspillet af Philip Oakley (Human League) til Electric Dreams; “Call Me” – indspillet af Blondie til American Gigolo; “Cat People” – indspillet af Bowie til Cat People; “What a Feeling” – indspillet af Irene Cara til Flashdance; “Love Kills” –indspillet af Freddie Mercury til Moroders restaurering i ‘84 af Fritz Langs Metropolis.

I 2013 dukkede Giorgio Moroder op igen efter 20 års pause på Daft Punks “Random Access Memories” Herefter har han deltaget i en lang række remixes, computerspil, og alle mulige andre musikalske samarbejder. Men mest interessant er samarbejdet med Raney Shockne, og her især soundtracket fra 2018 til tv-serien “Queen of the South”.

Moroder er pt. i fuld gang med at turnere med sine greatest hits, heriblandt flere af sine soundtracks og spillede i Vega i København den 24. maj i år.