Passive Aggressive

Feature August 13 2016

Båndsløjfernes atonale utopi – En introduktion til musique concrète

Expo 1958 paviljoen van Philips

Af Mads Kjeldgaard

Vi er i den franske radios lydeffekt-arkiver i foråret 1948. Ingeniøren Pierre Schaeffer er på jagt efter dimser og instrumenter. Det er noget, han har tænkt på i et stykke tid, om man kan lave en symfoni af støj og larm. Schaeffer er ligesom mange af sine samtidige besat af idéen om at opfinde nye former for musik. Det er i tiden efter anden verdenskrig, og Europas avantgarde er i stormløb mod “skønhedens kult” i et kontinuerligt forsøg på at blive fri for fortidens romantiske musiktraditioner. De traditioner, som de autoritære regimer før, under og efter krigen tog patent på, skal erstattes med ny musik.

Schaeffer beder om kokosnødder, cykelhorn og klokker, men ekspedienten i arkivet bliver irritabel, forklarer Schaeffer senere i sine dagbøger: “Som regel spørger folk ham om specifikke ting. Der er ingen lydeffekter uden en paralleltekst, eller er der? Men hvad med den person, som vil have støj uden tekst eller kontekst?” Ekspedienten er fastlåst i et paradigme, der forbinder en lyd med en anekdote, og det er netop denne forbindelse, Schaeffer om lidt vil opløse, når han præsenterer verden for sin opfindelse: musique concrète eller på dansk: Konkretmusik. Læs resten

Feature August 2 2016

Phinery – En dansk ø i et hav af båndforbindelser (interview)

13246262_1211527248887239_8790290327540766725_o

Af Mikkel Arre – coverfoto: Aaron McElroy

Med sine blot lidt over 1.000 indbyggere betragtes den nordsjællandske landsby Vejby sjældent som et vigtigt fikspunkt for den danske musikscene. Ikke desto mindre er det her, landets formentlig mest aktive undergrundslabel, Phinery, hører hjemme. Siden 2014 har Phinery udsendt i omegnen af 60 kassettebåndsudgivelser – og søsterselskabet Speaker Footage nærmer sig at have udgivet 25 bånd i løbet af blot et års tid.

Udgivelserne er lavet af (ofte ukendte) internationale artister og kommer i små oplag på f.eks. 25 eller 50 eksemplarer, hvoraf hovedparten bliver sendt til internationale købere.

Det voldsomme udgivelsestempo til trods er Phinery et enmandsprojekt drevet af Benjamin Krarup, der for tiden er midt i en begivenhedsrig sommer. I denne uge debuterer Phinery sammen med Scala Tapes som festivalarrangør med Lost Lands på Mayhem i København, og i juni udsendte han selskabets første vinyludgivelse. Et album, der har vakt mere furore, end Benjamin Krarup havde forudset. De vanskeligheder vender vi tilbage til. Læs resten

Favorite Records July 6 2016

Busy Doin’ Nothin’ – Beach Boys efter Pet Sounds (mixtape)

BB_plakat

Tekst og mixtape af Jonas Munk

For et par somre siden satte jeg mig for at lave den ultimative Beach Boys-playliste – en liste, der fokuserede på de kvaliteter, jeg elsker mest ved bandets albums: den afdæmpede kaleidoskopiske art-pop, hvor easy listening møder psykedelia, og hvor gruppens karakteristiske vokalharmonier forenes med synthesizere og alternative produktionsteknikker. Med andre ord ville jeg i det store hele forbigå det Beach Boys, de fleste kender: de klassiske hits fra perioden 1961-1965 – naive popnumre, der handler om piger, strande og biler.
Men interessant nok tog jeg også mig selv i at udfase ”Pet Sounds”-numrene, efterhånden som playlisten gradvist blev forfinet. Jeg havde simpelthen hørt den plade til døde – hvorimod store dele af deres katalog fra perioden 1966-1976 stadig besad en friskhed i kraft af sin relative obskuritet.

Og det er i den forbindelse, at det mixtape, du kan høre i bunden af dette indlæg, også kan være relevant for andre: Det er begrænset, hvor spændende de tidlige sol-og-strand-hits er for andre end vores forældres generation, og vi har alle fået blæst ørene fulde med, hvor stort et værk ”Pet Sounds” er – især nu, hvor pladen netop er fyldt 50, og en lettere ødelagt Brian Wilson endnu engang er på tour med albummet. Og det er jo fint nok, men der er sjældent nogen, der fortæller noget om hvor awesome Beach Boys var efter ”Pet Sounds”, ud over når kool dudes som Julian Cope eller Thurston Moore i ny og næ namedropper ”Love You” eller ”Sunflower”.
Dette mix er tænkt som en introduktion til nogle af de mest undervurderede Beach Boys-plader – nogle plader, der aldrig rigtig er kommet ud af den obskuritet, de havnede i, da de i sin tid udkom. Læs resten

Feature July 5 2016

Moondog – I’m not gonna die in 4/4 time

Moondog i NYC

Af Jeppe Zeeberg

Historien om Moondog er ren Hollywood. En blind og hjemløs amerikansk outsider i vikingekostume, der skaber sin egen indianerinspirerede musikform, opfinder en række musikinstrumenter, grundlægger en besynderlig religion og ender som respekteret komponist på den anden side af kloden. Nu, 100 år efter Moondogs fødsel, lyder musikken lige så moderne og underligt gammeldags, som da den blev skrevet.

På kirkegården i den tyske by Münster står en halvanden meter høj sokkel med en buste på toppen. Busten forestiller en gammel mand med langt skæg, langt hår og lukkede øjne. Soklen bærer teksten MOONDOG Louis Th Hardin 1916-1999. Gravstenen er for lille til at være rigtig bemærkelsesværdig, men samtidig for patosfyldt til at passe ind på den lille, provinsielle kirkegård. Dette kendetegner meget fint den amerikansk-tyske komponist, slagtøjsspiller, poet og undergrundsstjerne, Moondog, der ville være fyldt 100 år i 2016.

Hardcore fans af musikken fnyser af den vægt, der ofte bliver lagt på Moondogs excentriske liv og image frem for kompositionerne. Musikken kan da også høres alene, men lige netop Moondogs selviscenesættelse og usandsynlige historie bør ses som en del af hans livsværk.
Moondogs mest kendte værker er nok hans gademusik fra 50’erne, saxofonstykket “Bird’s Lament” samt det første af to albums med symfoniske værker udgivet af Columbia i 1969. Men dykker man bare lidt længere, vil man opdage et hav af interessante og forskelligartede udgivelser fra tiden i New York såvel som i Tyskland. Her følger en guide til de mest interessante.

Læs resten

Feature June 28 2016

Krigsgudens anbefalinger til Roskilde Festival

Grimes3

Af Jens Franco

Onsdag:

Slayer 19.30 (Arena) Verdens bedste thrash metal-band kigger forbi med et fremragende album fra sidste år, “Repentless”. Tom Araya har antydet, at han ikke vil turnere mere, så der er mødepligt for alle headbangers.

Puce Mary 22.40 (Eschomayhem) Københavns noisedronning # 1 er lige rykket til dette cirka-tidspunkt. Hendes sidste LP, “The Spiral”, er fremragende og fik pæne ord med på vejen af P/A.

Værket 23.30 (Eschomayhem) De unge gutter i progrock-bandet Værket har snart et debutalbum ude. Jeg har altid kaldt dem for en amfetaminudgave af Jethro Tull, men der er meget mere i musikken, som f.eks. et cover af temaet til skandalefilmen “Cannibal Holocaust”.

Sleep 00.00 (Avalon) Doom metal-kongerne vender tilbage til Danmark. “Dopesmoker”, anyone? De blev dannet i 1990, holdt en pause i det meste af 00’erne, og vendte så tilbage igen i 2009. Med folk fra High On Fire og Om. Læs resten

Feature June 24 2016

Thoughts on Fitting In – a conversation with Rabit and Why Be

rabit-announces-us-and-european-shows-posts-mix-body-image-1454192225

Written by Nicolai Vesterkær Krog

Though having a genre-defying approach to his artistry, Rabit – the moniker of Houston, Texas based Eric Burton – has often been mentioned in association with the (otherwise London-centric) grime genre, especially in its more “weightless” forms. Meanwhile, that simplification has long proven insufficient. Culminating with the debut album “Communion” and the preceding EP “Baptizm” (both released by Tri Angle), Burton showcased new sides of Rabit, weaving environmental noises and sound effects into his grime-approved sound palette. With a much more brutal dynamism than on previous outings (and contrasted with more delicate phases), both records cinematically merge grime, industrial, noise, jungle and ambient into a distinct sound. Both releases address his catholic upbringing and express to have found new strength in what he had previously been taught to consider weaknesses, displaying a more politicized (though never directly political) thematic occupation. Burton’s album also largely stepped away from club functionality, being a record that requires countless listens and the listener’s undivided attention to fully unfold. Læs resten

Danish Music August 19 2016

Live at Audio Rebel – Elektrisk improplade i legenes skygge

IMG_5752

Af Simon Christensen

At De Olympiske Lege buldrer af sted i Rio de Janeiro, har en relation til et lille kassettebånd i Danmark. Årsagen skal findes i brasiliansk kulturpolitik. I foråret kritiserede den brasilianske befolkning, at regeringen bruger milliarder på OL, mens landet er i dyb økonomisk recession og politisk krise efter en række af korruptionssager. I foråret havde desperationen nået de højder, at man måtte skære både på velfærd og infrastruktur, og i maj lukkede man Kulturministeriet (for siden at genåbne det). I den forbindelse mistede en gruppe brasilianske improvisatorer muligheden for at udgive “Live At Audio Rebel”, så den nu er trykt på dansk jord. At der så samtidig er kommet spændende musik ud af det, har ikke noget at gøre med kulturpolitikken. Læs resten

Kritik August 18 2016

Boujeloud – Desorienteringens nulstilling

13569040_924060551073601_129299141015681834_o

Boujeloud ”Candy Prince” (Boujeloud 2016) – Anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Jeg ved ikke, hvad Boujeloud vil. Måske desorientere mig. Det er de i hvert fald lykkes med. Og det er nok vigtigt at blive desorienteret indimellem. Vi er så vant til at være orienteret; om hvad det nuværende trusselsbillede i Europa er, om hvad der sker med vores børn i skolen, om strategien for vores arbejdsplads de næste fem år. Vi har brug for at blive desorienteret, at blive nulstillet, ikke være bevidste om os selv og vores omverden.

Det gør Boujeloud med en sælsom blanding af no wave og freejazz med elementer af funk og afropop. Ja, det lyder farverigt og eksotisk, og det er det også. Læs resten

Kritik August 9 2016

Værket – Fløjter i flammer

Værket1-759x397

Værket ”Jealousy Hits” (Escho, 2016) – Anmeldelse af Søren Jakobsen

Den nu desværre hedengangne Pop Revo-festival i Aarhus har ved gud lagt scener til mange mærkelige koncerter igennem årene. Men danske Værkets koncert på dette års festival hører alligevel til de mere sælsomme.

En bande langhårede kids iført propert 70’er-regalia, der som det mest ubesværede i verden valser ind på Voxhalls alligevel lidt intimiderende scene foran et publikum af musiknørder i alle mulige afskygninger og prompte begiver sig ud i at spille en ny udgivelse i fuld længde, anført af en relativt androgyn forsanger – læbestift og det hele. Sådan kan man også fange opmærksomheden hos en halvgnaven rockist. Og de fleste andre i rummet, tilsyneladende.

Selvom det kan forekomme at være en dyd at kunne skrive om et band uden at drage for mange paralleller til alle mulige andre orkestre, så er det ekstremt svært, når det gælder Værket, i og med at vægten af fortiden er så umanerligt tung. Og så er lyden af tværfløjten satans gennemgående – ikke at det gør det fjerneste.

Det seks mand høje band må nødvendigvis betegnes som en art nutidig arvtager til Yes, King Crimson, Jethro Tull (det er altså svært ikke at nævne) og alle de andre, gamle stødere fra progrockens guldalder, men der er knageme også mange andre ting på spil. Dels live, hvor de udvikler sig i rivende fart; dels på deres nyudgivne debut-ep, ”Jealousy Hits”. Læs resten

Kritik August 6 2016

Broder – Geografiens mudrede historie

BRODER_

Broder ”Under den Jydske Fane” (It Was Gnarled, 2016) – Anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Med den dronende doom metal-udgivelse ”Under den Jydske Fane” hylder to brødre deres herkomst i det jyske. Eller mere korrekt, det jydske. Dobbeltformen jysk/jydsk udgik af retskrivningsordbogen med udgaven af 1955. Denne detalje er vigtig, da albummet ifølge brødrene selv er en ode til historicitet som en del af at være. En opfattelse af, at vores eksistens er præget af vores oprindelsessted. Om denne væren skal forstås filosofisk eller psykologisk, er ikke helt klart, men det er vel svært for de fleste at afvise, at de på en eller anden måde er præget af de omgivelser, de er vokset op i.

Projektet virker dog ikke til at pege ind mod brødrenes eget selv, men udad mod naturen og bagud mod historien. Læs resten

International July 2 2016

Huerco S. – Før trancen indtræffer

huerco-s

Af Alexander Julin

“For Those of You Who Have Never (And Also Those Who Have)” er det første regulære album af den amerikanske producer Huerco S. siden “Colonial Patterns”, der udkom på Software i 2013. Siden har Huerco S. udgivet en række EP’er på Proíbito, der ligeledes udgiver dette album.

Man kan nemt forfalde til at vurdere musik alene ud fra standarderne for den genre, som musikken befinder sig i. Men jeg ønsker at ikke negligere et værks kvalitet til blot at være et spørgsmål om, hvorvidt værket stemmer overens med en genre eller bryder med den. Formen må aldrig berøve lytterens fokus fra værkets særegne indhold. Ikke desto mindre er “For Those of You…” et ambientalbum, der får mig til at tænke, om man overhovedet vil kunne lide ambientmusik i almenhed og ikke samtidig lide Huerco S’ seneste udgivelse. Jeg ved ikke, om det er for let, en svaghed eller en uigennemskuelig styrke.

Og alligevel knækker filmen et sted. Læs resten

New Music July 1 2016

Kvartalets bedste singler – passiv voldsvoyeurisme, Helmigficering og en ruskende doom–orkan

Chino Amobi

Kvartalets bedste singler – udvalgt af Adam Thorsmark

Fire gange om året samler jeg med vanvittigt subjektiv facon op på de bedste nye sange fra ind- og udland (samt en enkelt perle fra gemmerne), som har sat det tydeligste præg på mig i det forgangne kvartal. Et miskmask af både oversete og mere kendte sange, med fællestråden: ren kærlighed til det, der har gjort størst indtryk. Her er mine highlights fra andet kvartal af 2016. På gensyn, når september er omme! Læs resten

Kritik June 27 2016

LLNN – Tabet som en cementblok i fald

LLNN_

LLNN ”Loss” (Pelagic, 2016) – Anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Da The Psyke Project gik i opløsning i 2014 efter 15 imponerende år, hvor bandet fik skabt sig en international karriere inden for sin niche i grænselandet mellem hardcore og metal, frigav det guitarist Christian Bonnesen og trommeslager Rasmus G. Sejersen til at forfølge deres egen lyd sammen med bassist Jakob Sture Winnem Larsen og keyboard-spiller Ketil Sejersen, Rasmus’ bror. De udgav ep’en ”Marks” allerede samme år, og sidste år udgav de ”Loss” digitalt. Det album får nu en mere officiel udgivelse via Pelagic Records.

Og det forstår man godt, for det er et brutalt album, der veksler energisk mellem aggressioner og følsomhed. Læs resten

Kritik June 15 2016

Body Sculptures – Storladne synthesizere fra øverste lag af den skandinaviske undergrund

unnamed(2)

Body Sculptures “A Body Turns to Eden” (Posh Isolation, 2016) – anmeldelse af Tobias Linnemann Ewé

Body Sculptures er nyt. Body Sculptures er nu. Det er i hvert fald, hvad de fortæller, når man læser om dem på nettet. De består af en række anerkendte danske og svenske navne, der blandt andre tæller Frederikke Hoffmeier (Puce Mary), Loke Rahbek (Posh Isolation, Damien Dubrovnik, Lust for Youth) og Jonas Rönnberg (Varg, Northern Electronics). Sidste år udgav to af medlemmerne den roste EP “The Base of All Beauty is the Body”, og efter en performativ debutkoncert på Berlin-festivalen Atonal blev duoen til en kvintet.

“A Body Turns to Eden” er udgivet på Posh Isolation, og på pladeselskabets hjemmeside står der: ”Body Sculptures is a contemporary project that brings together five unique voices in European experimental electronic music today […] A body turns to Eden is an essential piece for anyone with interest in Scandinavian electronic music today.” [min kursivering] Iscenesættelsen er dermed en del af værket hos Body Sculptures, som blot efter et år skriver sig ind på frontgrænsen af den elektroniske musik. Problemet ved at placere sig i ’nuet’ og på forkanten af skandinavisk elektronisk musik (hvad det så end skal betyde) er, at det sætter barren alt for højt. Hvordan skulle et band kunne favne så bredt og samtidig være på forkant af en allerede fasttømret genre? Læs resten

Kritik June 11 2016

Vanessa Amara – Kammermusikalsk ambiens fra kirkeskibet

vanessa-amara

Vanessa Amara “You’re Welcome Here” (Posh Isolation, 2016) – Anmeldelse af Mikkel Arre

Ingen andre danske udgivelser fra i år har anfægtet mig så stærkt som den danske duo Vanessa Amaras andet album. “You’re Welcome Here” er enormt smuk på sin egen afmålte måde – men vil man længere ned i materien og give en tolkning af, hvad der er på spil, undslipper pladen gang på gang. Selv efter at have lyttet og funderet et helt forår har jeg stadig svært ved at give et kvalificeret bud på pladens temaer eller på, hvad relationen helt eksakt er mellem albumtitlen og musikken.
At pladen kan blive ved med at være så hemmelighedsfuld, er virkelig fascinerende – og anfægtende.

Det er ellers ikke vanskeligt at høre, hvad der foregår på de syv numre. De enkelte instrumenter – kirkeorgel, klaver, cello, violin, trombone og kirkeklokke – træder for det meste rent og klart frem, og det kammermusikalske udtryk bliver først forstyrret, da grynede tapeloops dukker op og dominerer B-siden. Læs resten

International June 3 2016

The Heliocentrics – Elastiske satellitbeats med Miles, Mulatu og Morricone som fikspunkter

Helio

Af Mikkel A. Kongstad

“From the Deep” er en forrygende 2016-transmission fra det måske stærkeste beat-orkester i kredsløb om jorden p.t.: The Heliocentrics. Dobbelttydigheden i albumtitlen på de eklektiske briters nyeste opus er ikke til at tage fejl af. Heliocentrics transmitterer dybt fra arkivet over en indtil videre imponerende karriere, der inkluderer samarbejder med blandt andet Lloyd Miller, Mulatu Astatke og Orlando Julius. Og samtidig er dette gruppens definitivt mest spraglede og transatlantiske undervandsbeat-tapet, der opsamler strømninger på tværs af musikalske oceanbundsplader. Læs resten