Passive Aggressive

Feature May 26 2016

Moral Defeat – En ny geografi for kompromisløs og ekstrem musik (interview)

11647296_1008385975862321_1396667049_n

Af Simon Christensen

Siden 2014 har Martin Schacke drevet Moral Defeat: et undergrundsforetagende af den hyperaktive og gamle skole, som både udgiver noise, techno, zines, binær visuel kunst og arrangerer koncerter. Ud over at drive sit eget label er Martin Schacke desuden aktuel med et bånd på Fallow Field og soloprojektet Schacke på det nystartede danske label Ectotherm.

Martin Schacke dukkede op for nogle år siden i dj-miljøet, men har særligt de sidste par år arbejdet med ‘ekstrem og kompromisløs’ musik i form af bl.a. arrangementerne Copenhagen Harsh Noise Assault og med en stribe noise-udgivelser under diverse synonymer som Prognostic Circle, Prostitutes Of The 19th Century og Body Stress.

Af hans mange engagementer er soloprojektet Haraam og noise-labelet Moral Defeat det bærende. Læs resten

Feature May 23 2016

Organ Sound Art Festival – og en kronologisk introduktion til moderne orgelværker

working title: BEUYS (FLUXUS) & CHRISTIANSEN (FLUXUS) 1969 Joseph Beuys 1921-1986 ARTIST ROOMS  Acquired jointly with the National Galleries of Scotland through The d'Offay Donation with assistance from the National Heritage Memorial Fund and the Art Fund 2008 http://www.tate.org.uk/art/work/AR00715

Af Jan Stricker, orgel-entusiast og redaktør på The Lake og Seismograf – Poster af Henning Christiansen & Joseph Beuys

Fra den 25ende til og med den 27ende afholdes for første gang Organ Sound Art Festival i Koncertkirken med en række samtidige kunstnere på programmet; Jonas Olesen & Sandra Boss, Michael Mørkholt, Antti Tolvvi, Simon Toldam og flere andre.

Orglets historie går tilbage til før Kristi fødsel (med vandorglet), men orglet har siden 700-tallet været en integreret del af den kristne kirkes liturgi. Pibeorglet, som er det største instrument i størrelse og lyd, har siden 1400-tallet være det primært anvendte. Det er king of instruments.

De seneste 200 år er orglet blevet fravristet den religiøse kontekst, og indgår herfra også i en sekulær musikhistorie. Fra 1940’erne og frem fatter de mere eksperimenterende komponister også interesse for orglet; i Europa primært i Frankrig og Holland. I USA er det hos 60’er-minimalisterne. Herhjemme har bl.a. Bent Lorentzen skrevet en række fantastiske værker for orgel.

Her følger en række lidt tilfældigt sammensatte eksempler på kunstnere og komponister, som har arbejdet med orgel (orgel her i et udvidet forståelse). En youtube-playliste at varme op med til Organ Sound Art Festival.

Moondog – Organ Rounds (1957)
Henk Badings – Musik fur die 31-Stufige Orgel
György Ligeti – Harmonies (1967)
Henning Christiansen & Joseph Beuys – EURASIENSTAB fluxorum organum op. 39 (1967)
Mauricio Kagel: Fantasia for organ with obbligati (1967)
Poul Gernes – untitled track (1969)
Philip Glass – Music In Fifths (1969)
Klaus Schulze – 1. Satz: Ebene (1972)
Terry Riley – Persian Surgery Dervishes (1972)
Jon Gibson – Cycles (1975)
Philip Glass – Mad Rush (organ version, 1979)
Edward Artemiev – Exodus (1979)
Hermann Nitsch – Orgelstück Prinzendorf [Schlossorgel Prinzendorf A.D. Zaya, 1986]
Ton Bruynel – Dust (version Haarlem, 1993)
John Cage – 5 Min 48 sek von 639 Jahren – ASLSP in Halberstadt
Jonas Olesen & Sandra Boss – New work for organs (2016)

Læs resten

Feature May 17 2016

Pop Revo 2004–2016 – Den aarhusianske undergrundsfestivals svanesang (interview)

Badstue3

Af Simon Christensen – foto: Anne Struwe

Siden 2004 har den årlige Pop Revo præsenteret ‘indiemusik’ i ordets absolut mest positive forstand i dengang Århus og nu Aarhus. Fokus har særligt været på den svenske og den britiske undergrundsscene, repræsenteret ved de to bookere Bjørn Lydén (også Badstuerock) og Nikolaj Thorenfeldt (Smash!Bang!Pow!), samt været tegnet af pionerer og outsidernavne såsom Television Personalities, Norman Blake, The Clientele, The Bear Quartet, The Embassy og lignende samt 18th Dye, Cola Freaks, Kirsten Ketsjer, Thulebasen og Iceage fra den danske scene.

I år finder non-profit-festivalen sted for 13. og sidste gang, og den store finale er dedikeret til venskaberne, som er opstået til festivalen; mellem musikere, publikummer og arrangørerne, der har gjort poprevolutionen til en årlig musikhøjtid, som også både skabte nye relationer og nye scener for alternative danske navne. “Jeg kan godt lide tanken om, at tingene – også de gode – kommer til en ende. Det føles bare rigtigt at stoppe nu,” har Bjørn Lydén sagt om beslutningen om at trække stikket på Pop Revo.

Læser man lidt mellem linjerne, så står det imidlertid også klart, at Pop Revos værdier fra den alternative musikkultur – fx. at opspore de ukendte internationale navne, før major-aktører og tilbyde en scene til de skæve eksistenser – er blevet overhalet af den tilgængelighed, som er en selvfølgelighed i dag. Dels i tilgængeligheden af musikken på internettet, og dels i form af et på nuværende tidspunkt glimrende arrangørliv i Aarhus (og generelt i hele landet) med Flux Festival, Raum Eins, Skovgilde, Tape, Regelbau osv., som har samlet faklen op for den progressive kulturby.

På den måde stopper Pop Revo også med en historie om at have genfundet en række musikikoner, fundet internationale indienavne før deres store gennembrud og (med)opfundet nye initiativer i Aarhus – mest tydeligt omkring Urban Achievers og Flux. Pop Revo 2016 bliver formentlig den største og mest nostalgiske af de i alt 13 årgange, når der er scener på Radar, Atlas, Voxhall samt relaterede aktiviteter på Sway og Tape – og så stopper den med sin kunstneriske integritet i behold, mens festivalens forgreninger og venskaber formentligt vil leve videre i miljøerne som et minde om den evige uafhængighedskamp.

Bjørn Lydén: “Da festivalen i tidernes morgen blev søsat, var det ud fra et ønske om at præsentere nogle af vores yndlingsbands, der ikke ellers ville have spille i DK, hvis ikke vi selv satte et show op. At vi her 12 år senere skulle sidde med et CV, der tæller legendariske kunstnere som Television Personalities, The Bear Quartet, The Clientele (2004 og 2013), The Pop Group, Momus, Norman Blake, Jad Fair og Comet Gain, havde ingen nok turdet håbe på. Læs resten

Feature April 28 2016

Equis – Dansk/honduransk komponist åbner vindue til en anden verden (premiere)

Equis

Af Simon Christensen

Xenia Xamanek Lopez debuterede sidste år som soloartist med båndudgivelsen “Men’s Health” – et smukt lille værk, der tog afsæt i det 20. århundredes kompositionsmusik og kreative samples et eller andet sted mellem Stockhausen og The Books. Den dansk-honduranske saxofonist og lydkunstner, som bl.a. studerer komposition på DIEM, er nu tilbage med et nyt bånd og tilhørende videoværk, som er optaget i ét take (altså musikken), og derfor forfiner og levendegør hendes musik. Læs resten

Feature April 13 2016

Sejerø Festival lukker – En utopi, der mistede sin fremtid (interview)

Samtale om Sejerø Festival 2011-2015 – redigeret af Simon Christensen, video af Brendan Leahy, foto af Lars Colberg.

Den frit kuraterede nonprofit- og outsider-festival Sejerø Festival oplyste efter årets udgave i august 2015, at der ikke ville blive flere festivaler på øen, men at man i stedet ville lede efter muligheder for at flytte festivalen. I dag meddeler folkene bag Sejerø, Thomas Buhl Wiggers og Kasper Lynge Jensen, at festivalen endegyldigt fører en finger hen over halsen efter fem år med levende, eksperimenterende musik og stedsspecifikke kunstværker på øen.

Denne samtale skal ses i forlængelse af Passive/Aggressives serie af reportager og interviews med initiativtagerne. Første interview kan læses her: En lille ø, en gammel gård, en smuk kyst og et monumentalt rod. Andel del her: Flaskehalse og et åbent hjerte. Tredje del: Indånder kvælstof, producerer ideologi. Fjerde interview her: Kritisk interview og blandede billeder. Reportage fra Sejerø Festival 2012 af Jeppe Berg: Monument over en følelse. Reportage fra Sejerø Festival 2013 af Andreas Syr: Et trip gennem ormehuller, kiosk-københavn og wtf-skalen. Film- og billedmaterialet stammer fra Sejerø-Arkivet, hvor festivalen har dokumenteret det ‘monument over en følelse’, som festivalen oprindeligt startede som. God læselyst.

P/A: Hvordan og hvornår startede Sejerø – den korte historie?
Thomas Buhl-Wiggers & Kasper Lynge Jensen: “Sejerø Festival startede i august 2011 i et uformuleret arbejdsraseri. Den første nat, vi tilbragte på gården – der på det tidspunkt var ufatteligt smadret – var mildt sagt en legendarisk aften for os: kasser med otte år for gamle julebryg, størknede landmandslæderjakker, Take That-plakater, psyko-halmfyr, bjerge af konserves og raketter af ukendt dato affyret i strandkanten. Dagen efter var vi enige om, at det var et sted for os.” Læs resten

Feature April 2 2016

This Heat – Hvorfor “Deceit” er alle plader og tider i én

thisheat1

Tekst af Anders Jørgen Mogensen – musik udvalgt af Nis Bysted

This Heat var Andreas’ yndlingsband, og derfor kunne det aldrig helt blive mit. Han gav mig “Deceit” i 2005, og pladen overraskede mig, som jeg var vant til, når Andreas, eller Nis, gav mig ny musik, der åbnede nye verdener for mig. Specielt havde Scott Walker ændret meget (det var nu Mads Heltberg, der havde introduceret det for mig i 2003), men “Deceit”-pladen var sin egen, ikke mindst fordi den virkede til at være alle plader i én. Og This Heat sang. Det var det første, der ramte mig. De ikke bare kunne synge, de ville synge. Og spille aggressivt imens.

I 2004, efter KLoAK havde indspillet “A boy getting pregnant”, var vi i bandet blevet besatte af at synge. Til den sidste koncert med Ronny, vores oprindelige guitarist, var der tre vokaler på nærmest alle sange, vi spillede. Ronny sang, Niels sang, jeg var ikke længere alene. Derfor ramte “Sleep”, det første nummer på “Deceit”, mig rent, for her var et punkband, der sang og ikke bare gjorde det for at angribe. De arbejdede med harmonier, de udforskede sangen. Jeg var solgt, og “Sleep” blev mit fikspunkt for pladen.

Læs resten

Events May 24 2016

Lyt til Ribe – Ny minifestival for avantgarde–komposition og lydkunst med rødder i domkirkebyen

Lyt til Ribe

Af Simon Christensen

Ud over at lægge navn til en jazzfestival og have haft et vist rimeligt godt metalmiljø i 90’erne er det sjældent, der dukker noget op på musikradaren fra Danmarks ældste by, Ribe. Men i forbindelse med fejringen af Ribe Kunstmuseums 125-års-jubilæum afholder Adam Pultz Melbye og Esbjerg Ensemble minifestivalen Lyt til Ribe, der af ensemblet bliver skarpt beskrevet: “Kunstmuseet har inviteret 4 unge og meget coole komponister og lydkunstnere for at afholde to koncerter. Alle de 4 er med opvækst i Ribe.”

De fire komponister er Adam Pultz Melbye, Jeppe Just, Jacob Kirkegaard og Niels Lyhne Løkkegaard – de to sidstnævnte har for nyligt også arbejdet sammen om projektet Lights – og alle fire medbringer nyskrevne værker til minifestivalen, som afholdes den 11.-12. juni.

Om arrangementet forklarer tovholder Adam Pultz Melbye i en mail: “Vi er alle født (mellem 1975 og 1981) og opvokset i Ribe og har alle på hver sin måde fundet en ståsted inden for eksperimenterende musik, uafhængigt af hinanden. Niels og Jeppe har spillet jazz sammen i gymnasiet, men vi har siden hen hver især sporet os ind på eksperimenter med lyd, akustisk såvel som elektronisk. Derfor synes vi, at det er interessant at lave denne festival, der præsenterer værker fra hver af os. Om Ribe har noget af skylden, er svært at sige. Kulturmiljøet har altid været temmelig stærkt i byen, og måske har det sat nogle ting i gang, der senere har udmøntet sig i forskellige interesser. Det er svært at sige, men i hvert fald kan man lytte til musikken og selv danne sig en mening i juni.”

Foruden de fire komponister selv medvirker Katinka Fogh Vindelev, Lisa Tahara og Esbjerg Ensemble. Stærkt initiativ i domkirkebyen!

Læs resten

Kritik May 20 2016

Goodiepal – Kontrolleret kontroltab

goodiepal organ

Goodiepal “EMEGO211″ (14LP, Editions Mego) – Anmeldelse af Nils Bloch

Søren Kierkegaard beskriver i sin afhandling ”Om Begrebet Ironi” (1841) Sokrates som den ultimative ironiker – en helt igennem negativ karakter. Det vil sige, at Sokrates så at sige aldrig kan forstås som en tænker med et budskab, men snarere som én, der ved sit totale fravær af indhold gennem sin negerende funktion kunne udstille hykleri og indbildskhed i de mennesker og institutioner, han omgikkes.

Sådan kunne man også betragte Goodiepal. Som en sokratisk figur i dansk kulturliv. Om end han bestemt virker til at have et budskab, synes jeg, at han oftest fremstår stærkest som en slags afvisning, en negering, af det musik- og kunstmiljø, han indgår i. Mere om denne flyvske sammenligning længere nede.

Vi ved om Kristian Bjørn Vester, at han er computermusiker, producer, foredragsholder, kunstner, cykelentusiast og multiinstrumentalist, og at han har turneret og udgivet album på pladeselskaber fra hele verden. Han er/har været en del af Syg Nok og V/Vm, skrevet på Den Fri, lavet selvudgivne Demon Bags, skabt bogen “El Camino Del Hardcore”, udstillet på Statens Museum for Kunst og optrådt under en række forskellige variationer over navnet Goodiepal. Men store dele af hans kunstneriske praksis er omgærdet af historier om hans person, hans musik og dens oprindelse. Læs resten

Kritik May 19 2016

Help Recordings – The Golem Tape

zaks

Help Recordings “The Golem Tape” – Anmeldelse af Theo Nymark

Sjældent har så meget forskellig musik optrådt så naturligt side om side, som det gør på det seneste Golem-bånd fra Help Recordings: en bred skare af numre, der strækker sig vidt omkring, men som alle mødes på midten i en kollision af aarhusiansk sound. Hele båndet har en meget varm lyd, som går igen og forener det i en herlig kassettebåndskompression.

Vi kommer igennem alt fra tør instrumental hiphop over eksperimenterende house og atmosfærisk ambient til elektronisk rock. Man bliver yderst overasket som lytter, og der er ingen monotoni eller ensartethed, hvilket ellers er en norm, når man tyr til elektronisk dansemusik. Læs resten

New Music May 14 2016

Lakker – En naturkatastrofe udmøntet i støjende techno

Lakker

Af Alexander Julin

Den irske duo Lakker består af Dara Smith og Ian McDonnell. Duoen udgav sit debutalbum, “Ruido”, tilbage i 2007, men brød for alvor igennem ved udgivelsen af sit andet album, “Tundra”, sidste år. Albummet, der udkom på R & S Records, præsenterede gruppen i en ny kontekst, der både trækker på noise og techno, men uden at passe ind i nogen af disse genrekategorier. “Tundras” vekslen mellem det underspillede og dunkle, den ellers eksplosive sangstruktur og det dissonante kaos gav associationer til noget midt imellem Fuck Buttons og Andy Stott. Mens man kan mene, at både Fuck Buttons og Stott til en vis grad er slået ind på én vej for efterfølgende at udfordre og undersøge den, tager Lakker til gengæld afstand fra den generelle struktur på “Tundra” med sin nye EP, “Struggle & Emerge”.

EP’en, der ligeledes er udgivet på R & S Records, er resultatet af et samarbejde med RE:VIVE, som tilbyder artister at få adgang til arkiver med lydmateriale, som man ellers ikke ville have adgang til, så kunstnerne kan skabe tematiske værker af det givne materiale. Lakker har således brugt hollandske radio- og tv-transmissioner om den voldsomme stormflod fra Nordsøen, der i 1953 resulterede i oversvømmelser og dødsfald i især Holland. Læs resten

Danish Music May 10 2016

SAV – Overraskelser mellem konceptuel minimalisme, guitar og abelyde

savsuckssuperbones

Af Simon Christensen – foto: Opservatorijum.

Det er jo godt, det her! Mija Milovic fra Kvindebandet og Silent Atoms har en duo med dansk thrazz-jazz enfant terrible Lars Bech Pilgaard, som har efterhånden et par årringe inden for velbalanceret støj-impro for vokal, pedaler og guitarer. Det er en smule lo-fi og råt optaget (er det liveoptagelser/one-takes?), men er stærkt komprimeret i lyden, hvilket man mærker på åbningsnumrene “Brian Lee” og “Reje”.

Deres nye LP “Sav Sucks Super Bones” er inden for de nævnte rammer ret varieret. Mija Milovic er både Kim Gordon (“Majorie”) og Laurie Anderson (“My Life”), mens Lars Bech Pilgaard har et orientalsk flip på “Dasma”. SAV viser, hvad den hårdkogte københavnske støjscene kan producere, hvis man investerer tid og kræfter i et fast projekt, som også har et par turnéer i USA, Tyskland og ex-Jugoslavien under bæltet. For hvor de to har et laissez faire forhold til begrænsningens kunst i andre impro-sammenhænge, mestrer de på “Sav Sucks Super Bones” det minimalistiske og konceptuelle (altså, “Rhinoceros” og “Guitar og abelyde” lyder, som titlerne antyder). Og så er vi tilbage ved begyndelsen: Det her er en overraskende inspirerende plade. Læs resten

Events May 7 2016

Jonas Olesen & Sandra Boss – En introduktion til maskinel terapi og andre lydkilder, der ikke var tiltænkt musik

LAK2013_1

Af Tobias Linnemann Ewé

Hvad er kvasimusik? Betegnelsen dækker over den musik, der opstår, når ting, der ikke var tiltænkt musik, bliver brugt til at skabe musik. Det er en næsten-musik – ikke fordi den er mindre musik end anden musik opført på mere traditionelle instrumenter, men på grund af den forvirring og spekulation, der forekommer, når publikums trænede musikalske forventninger ikke bliver indfriet, men transformeres af objekter, der ellers associeres med helt andre funktioner. En skizofonisk forvirring, hvor lydene afkobles fra deres oprindelige ophav og funktion.

Onsdag aften i Christianshavns Beboerhus er der dobbeltkoncert med Jonas Olesen & Sandra Boss og Ea Borre & Mikkel Pihl. Jonas Olesen og Sandra Boss præsenterer et nyt værk med titlen “Maskinel Terapi”, hvor fundne lydobjekter afsøges for deres terapeutiske, hypnotiske og musikalske kvaliteter. Senere på aftenen spiller Ea Borre og Mikkel Pihl en koncert på deres papirorgler og hjemmebyggede sequencere.

Telefonsvarerbånd, elektriske muskelstimulatorer og søvnmaskiner er lydlige af design, men de har en helt specifik funktion, som Jonas Olesen og Sandra Boss forvrænger i deres lydmontage. Maskinerne har tjent deres formål og ligger nu klar til en mediearkæologisk udgravning, hvor de fundne lydobjekter opstår fra de døde med fortællinger fra den anden side. Det var aldrig meningen, at muskelstimulatoren skulle lyttes til som musik. Det ligger ikke i dens design. Men har vi nogensinde spurgt muskelstimulatoren, hvad den selv vil? Er den overhovedet interesseret i menneskets anatomi, eller har den altid godt kunnet tænke sig at spille i et band? Måske kan vi aldrig vide, hvad en maskines funktion virkelig er, før vi spørger maskinen selv? Læs resten

Kritik May 4 2016

Homies – Frygtløse hovedspring ned i en jazzkløft

1278868_637494189707110_231399852899677275_o 2

Homies “Cliff” (Escho, 2015) – Anmeldelse af Mikkel A. Kongstad

Den københavnske impro/action drone-trio, Homies, smed i al stilfærdighed deres andet udspil, “Cliff”, på gaden i slutningen af 2015 via Escho. Og selvom det fik sneget sig uden om de fleste medier, er der god grund til at hive fat i albummet, der vender tilbage med nyt liv efter et frygtløst hovedspring ned i en dyb jazzkløft.

Homies. “Cliff.” To vinyler. Fire skæringer nådesløst betitlet henholdsvis side A, side, B, side C og side D. Mere hjælp får du ikke til at afkode musikkens hensigt og verden. I stedet må musikken tale for sig selv og lade dig, kære lytter, danne egne billeder og indtryk. Men inden vi går ombord i, hvad impro/action drone er for Homies, og hvordan “Cliff” finder nyt liv i en jazzkløft, så lad os kaste et blik på, hvem Homies er.

Bandet består af tre musikere, der alle huserer på den danske jazzscene, men bestemt også kan siges at høre til på alle andre scener. Måske er det i virkeligheden også der, hvor jazzen hører allermest til efterhånden? Ikke bare på én scene, men på alle? Det er trods alt 36 år siden, at Miles Davis hev jazzen helt ud af sin comfort zone og optrådte på den legendariske rockfestiva, Isle of Wight sammen med bl.a. Jimi Hendrix, The Doors og Jethro Tull. Den vender vi lige tilbage til. Læs resten

Kritik April 30 2016

Flowers of Yes! – Tidslommesyning

flowerspresse1

På tredje album fra Flowers of Yes! strækker bandet tiden i sin eksperimenterende dronefolkrock med et væld af fascinerende modsætninger.

Flowers of Yes! ”Silence & Trust” (The Cat Box Corp., 2016) – Anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Modsætninger driver i os alle. De får os til at tænke, til at vælge, til at dumme os og ikke mindst til at føle os godt tilpas med os selv, når vi har skabt balance mellem dem.

Modsætningerne trives hos Flowers of Yes! Navnet kontra musikken. Disse ja-blomster springer ud i improvisationer og træder over tøven, de folder sig ud. Men så er der udråbstegnet. Et smæld! En kraft, som bandets musik kun sjældent har i sine sonderende droner.
Flowers of Yes! tager sig tid til at lade musikken blive til. Det tager ikke under syv minutter og kan gerne tage et kvarter. Smældet udebliver. Tanja Vesterbye Jessens og Marie Aarup Jensens vokaler er slørede, den ene, den dominerende, er i hvert fald. Jeg ved ikke, hvem af de to den tilhører. Den anden er lysere og ligger som backing. Igen en modsætning, en klassisk kontrast, mørket og lyset. Det er sjældent til at høre, hvad de synger omme bag sløret, bag de støjende guitardroner, der hele tiden presser sig frem i lydbilledet og overtager, sluger vokalerne. Læs resten

In English April 23 2016

F.E. Denning – Waves of unstoppable noise

f-e-denning-under-the-linden-tree

F.E. Denning “Under the Linden Tree” (The Tide of the End, 2016) – Review by Andrew Hannah

On some ambient or drone records, there’s a feeling of stasis. As passages of music unfold – or don’t – as a listener you can feel moved without moving, your heart beats faster or slower, your synapses flicker to life … but physically things stay the same. It might be that this is the fault, or the intention of the musician, to highlight an inability to move or progress, to be stuck somewhere without hope of moving on.

The music of Copenhagen’s F E Denning does not feel like this; drones start small and rumble to earth shattering crescendos. While your heart pumps and your cortex is exercised, forests are decimated and cities crumble, laid waste by the force of Denning’s compositions on “Under the Linden Tree”.
It’s not just man-made or natural constructions being brought down on this wasteland of a record; Denning is turning his gaze on society from a point of isolation, away from the madding crowd perhaps sheltering from the gathering storm under the titular tree. Læs resten

Danish Music April 21 2016

”Collision With an Insignificant City” – Et øjebliksbillede af Aarhus’ undergrund i fuldt flor

yung-11

Anmeldelse af Daniel Niebuhr

Collision With an Insignificant City var navnet på den aarhusianske engangsforestilling, som løb af stablen i forbindelse med sidste års udgave af snart hedengangne Pop Revo. Arrangementet – hvis formål var at hylde byens blomstrende musikalske undergrund, der gennem de senere par år har fået tilsat en ordentlig omgang progress – er nu klar som liveudgivelse.

Det er uden tvivl en lang række af de mest iørefaldende og interessante navne fra de breddegrader, som er samlet under CWaIC-fanen, hvor i alt 13 aktørers respektive bidrag til den halvanden time lange forestilling er blevet indkapslet. Death/noise/free-jazz/rocksekstetten Narcosatanicos får lov til at stå for første indslag med ”Nausea”, der ligeledes er at finde på gruppens debut fra 2014. På ”Collision With an Insignificant City” nyder nummeret rent faktisk godt af det uforfalskede og mere direkte livemix, der fungerer som katalysator for Narcosatanicos’ destruktive kaosagenda. Læs resten