Passive/Aggressive

Slægt – Kontamineret retro-metal

Kritik May 26 2017 Slaegt_Maarten de Boer

Slægt “Domus Mysterium” (Ván Records, 2017) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

På sit nye album, “Domus Mysterium”, er københavnske Slægt næsten blevet for suveræne til at emulere metal-historien. Kvartetten har gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling siden debutalbummet, “Ildsvanger” fra 2015. “Ildsvanger” er nok melodisk black metal, hvilket Slægt stadig spiller, men har en mere klassisk lo-fi black-production, som noget fra en demo, godt og grundigt slummet, og der er generelt mere smadder på. “Domus Mysterium” har ikke fået en moderne, top notch, super-high-fidelity-produktion, men lyden er bestemt blevet rengjort. Den lyder faktisk som en metal-plade fra 1980’erne, og det er muligvis også, fordi bandet i langt højere grad end før henter sin inspiration fra den periode.

Udviklingen var allerede tydelig på “Beautiful and Damned”-ep’en, og den virker nu fuldt udviklet. Det thrashede fra Mercyful Fate, slut-firser-Metallica og Celtic Frost – der er et Tom Warrior-“Urh”-udbrud på titelnummeret – med deres lange numre og akustiske mellemspil blandet med det melodiske og episke fra Judas Priest og New Wave of British Heavy Metal-bølgen, Iron Maiden, Angel Witch, Diamond Head osv. På Bandcamp kalder Slægt det selv for “black heavy metal”, og det er en temmelig rammende betegnelse.

De spiller sig altså ind i en meget klar metal-tradition, som er kontamineret retro, fordi de ikke kun blander thrashen med britisk firser-heavy, men også roder 90’ernes melodiske black metal, mest åbenlyst Dissection, ind i mixet. Det er en dødbringende kombi, som får mit metalhjerte til at svulme, ja, jeg kan nærmest høre hjertekamrene boble af blod. Den snerrende vokal, de episk lange numre, feedback-drevne guitarsoloer, den bløde, rumlende bas, romantisk-akustisk guitar- og klaverspil og temposkiftene fra dommedagsriff til thrashy ridt frem til hensynsløse stormløb, fuld dobbeltpedal. Det er eminent skruet sammen og et bevis på det unge bands imponerende udvikling på kort tid.

Men jeg kan heller ikke undgå at have en lidt sukret smag i munden. Som da jeg blev fuldstændig begejstret for “Stranger Things”‘ suveræne pastiche på 80’er-Hollywoods sci-fi- og gyserfilm. Det er et varmt tæppe, man bliver puttet med, trygt, så man kan glemme en kompleks verden, hvor man konstant gruer for skiftende magthaveres luner, robotternes overtagelse og øko-katastrofen. Jeg bliver ikke udfordret, men bekræftet i mit verdensbillede.

Det er der som sådan ikke noget i vejen med. Man kan ikke hele tiden fylde sit legeme med nye indtryk, har til tider behov for det genkendelige som afstressning, og hvis man har slidt 80’er-klassikerne ned, kan det være rart med et band, der ligner, som man samtidig kan opleve live, sultne og blodtørstige.

Men jeg kan ikke slippe følelsen af, at Slægt nu har nået et niveau i sangskrivning og komposition, hvor det er vigtigere for dem at fokusere på en personlig lyd, så de får revet det der varme tæppe af mig, får skubbet mig ud i kulden, det kunne godt være en mørk skov, så jeg lige kan hilse på nogle ulve.

“Domus Mysterium” udkom 5. maj på Ván Records

v1984 – Splintrende ømhed

New Music May 24 2017 v1984

Af Alexander Julin

Koreansk-filippinske Christopher Ramos debuterede som v1984 sidste år med EP’en ”Becoming (N)one” på Glacial Industries. Ligesom adskillige andre nyere producere (fx omkring selskaber som Halcyon Veil og PAN) står han i et krydsfelt mellem intuitivt modstridende poler. I dette tilfælde er det mellem klassisk-klingende pianostykker, glitches og klubbede beats. Med EP’en ”Pansori”, der nu er ude på Knives, har Ramos skabt fem nye kompositioner, der ligesom på ”Becoming N(one)” kammer over af følelsesladede melodistrukturer inden for kompositionelt uforudsigelige rammer. Læs resten

Loke Rahbek – En intim nydelse af det maskinelle

Kritik May 23 2017 Photo: Jane Pain

Loke Rahbek “City of Women” (Editions Mego, 2017) – anmeldelse af Emil Néné Rasmussen. Foto: Jane Pain

For første gang har Loke Rahbek udsendt en soloudgivelse under sit eget navn (selvom han førhen har udgivet både under mellemnavnet Sebastian Kruse og under initialerne LR). Pladen “City of Women” udkommer via Editions Mego, og altså ikke på Posh Isolation, som mange sikkert vil associere med Rahbek og hans øvrige projekter, der bl.a. tæller Croatian Amor, Body Sculptures og Damien Dubrovnik. Det giver dog god mening, at pladen udkommer på det Wien-baserede label, eftersom Editions Mego også har udgivet mange andre prominente eksperimentelle acts som Stephen O’Malley, Merzbow, Oneohtrix Point Never og Jim O’Rourke.

Om Rahbek bruger sit eget navn her, fordi de øvrige projekter er knyttet tæt til Posh Isolation, eller om det er resultatet af et nyt og mere modnet forhold til sig selv som kunstner, er det naturligvis kun Rahbek selv, der ved. Pladen virker om ikke andet som en meget velkonstrueret, men aldrig helt selvafslørende udgivelse. Læs resten

Una Voce Poco Fa – Guddommeligheden i det uforløste

May 21 2017 UnaVocePocoFa

Af Emil Grarup

Pladeforretningen Insula Music på Blågårdsgade og det uafhængige publikationsstudie KLD Repro har i samarbejde grundlagt et forlag, som de har valgt at kalde Insula École. Den første udgivelse er skrevet af den dansk-italienske kunstner Francesca Burattelli og hedder “Una Voce Poco Fa – The Language of Singing”. Som titlen på forlaget måske kunne antyde, er der tale om et værk (oprindeligt en afhandling fra kunstakademiet Rietveld), som gennem et grundlæggende akademisk begrebsapparat forsøger at undersøge den syngende stemme som et sprogligt fænomen væsensforskelligt fra, hvad jeg har valgt at kalde, den ‘talende’ stemme. Læs resten

Panxing – Elektronisk fremmedgørelse og vansiret popsensibilitet

New Music May 20 2017 Panxing

Introduktion til Panxing – skrevet af Nils Bloch-Sørensen

I begyndelsen af maj udgav Panxing nummeret ”Reveal”, der med sin blanding af kølige teknoide pulsslag og en næsten højskolesangbogs-klingende piano-outro skaber en frugtbar spænding mellem det syntetiske og det organiske, vævet sammen af lette lag af uformelig digital støj.

Bag Panxing står Pernille Zidore Nygaard, der primært har gjort sig bemærket i det danske kunstmiljø, bl.a. som en del af kuratorkollektivet Ponzilla. Nu er hun klar med sit debutalbum ”Anti gone”, der er første udgivelse på det spritnye københavnske kollektive båndlabel NESM og udkommer digitalt og på kassettebånd den 1. juni. Udgivelsen er indspillet og produceret af Panxing selv, mixet og masteret af Aske Zidore. Læs resten

Colin Potter – Fandenivoldsk minimalisme svøbt i nødvendig kassettebåndsæstetik

May 19 2017

Colin Potter

Det Glemte Guld – en serie af Mikkel Kongstad.

Denne uges indlæg i Det Glemte Guld zoomer ind på debutudgivelsen fra Colin Potter (Nurse With Wounds/Current 93) “The Ghost Office” fra 1980, der blev genudgivet tidligere på året. Selvom vi i 2017 oplever, at genreskellene er mere opblødte end nogensinde, så viser “The Ghost Office”, at ‘Berlinmuren’ mellem krautrock, post-punk, techno og elektronisk minimalisme allerede tilbage i 1980 var opløst. Og selvom vi i 2017 i alt overvejende grad synes at diskutere mp3-er vs. vinyl, så viser “The Ghost Office”, at kassettebåndet har sin egen berettigelse i musikhistorien. I såvel 1980 som i dag.

I løbet af de sidste par år har der været en stigende interesse for den britiske DIY-musiker, pladeselskabsmand og studietekniker Colin Potters tidlige kassettebånd, der således er blevet genoptrykt i diverse formater på forskellige labels. Denne nyfundne interesse for de tidlige Potter-udgivelser kulminerer i år med Potters debut-båndudgivelse, “The Ghost Office”, der viser en ung og visionær DIY-kunstner, der bruger formatet kassettebånd og begrænsningen som en mulighed for at skabe et selvstændigt kunstnerisk produkt. Potter er i dag muligvis mest kendt for at være tekniker og livemusiker for Nurse With Wound, men i kraft af de sidste par års genudgivelser af hans tidlige kassettebånd, er der blev skabt en stærk fortælling om den engelske electro/punk-DIY-scene i slut-70’erne/start-80’erne, og hvordan en musiker som Colin Potter bryggede på nye musikalske landvindinger i grænselandet mellem den tyske krautrock, den amerikanske no wave og elektronisk minimalisme. Alt sammen med et ret unikt strejf af en art pop-sensibilitet badet i fandenivoldskhed og dystopisk humor (“Everybody dance/while the world falls apart”). Læs resten

Gylden Booking – Et brændende undergrundiansk hjerte

Feature May 18 2017 Gylden Booking

Gylden Booking Mission Statement. Redigeret af Nils Bloch-Sørensen

Det er tid til et Mission Statement fra det jyske, som denne gang kommer fra Gylden Booking. Foreningen arbejder benhårdt på at skabe og vedligeholde en undergrundsscene i hjembyen Kolding, der kan agere alternativ til byens mere etablerede spillesteder. Læs resten