Af Danny Kreutzfeldt fra Gondolin Records.

Hvad får man, hvis man blander den norske black metals oprindelige æstetik med fantasy-nostalgi og industrial-musikkens mørke stringens? Det er ikke halvdelen af en joke, men et relevant spørgsmål, når man beskæftiger sig med i mine øjne en af de mest interessante musikscener i verden lige nu. Læs resten

Mixtape by Chris Shields, introduction by Simon Christensen.

Copenhagen-based musician, producer and sculpturist Chris Shields, also performing under the monikers Ro, Marcel Du Swamp and in the duo Vid Edda, grew up split between Baltimore and relatives on the European continent, mostly in the Alps. As his own music draws from a wide range of sources, so does this new autumn mixtape “Leaves are changing colors, head is turning from the sun towards hands and the ground”, made for Passive/Aggressive. The mixtape reflects the sounds of Ro/Chris Shields who envelopes both noise music, musique concrète, field recordings, recorded speech, modular synthesizer systems as well as handcrafted instruments in wood.

Leaves are changing colors, head is turning from the sun towards hands and the ground. A collection of favorites to enjoy. Track list below.

Frk. Jacobsen “Thin Dry Sticks” (eget værelse, 2018) – anmeldelse af Morten Hviid Melsen

Der er gået fem år, siden Frk. Jacobsens debut-ep, “Lobsters”, begavede os med en håndfuld dejligt spraglede kompositioner, der berettede om utilsigtede mord, hummere på afveje og vandmeloner, der faktisk er hjerner. Nu følges “Lobsters” op af fuldlængdeudgivelsen “Thin Dry Sticks”. Læs resten

die Reihe – Vocoder (Anòmia, 2018), review by Mikkel Rørbo.

“Vocoder” is Jack Callahan’s new EP under the die Reihe moniker. We are told that much in the first few seconds listening to said record. All of “Vocoder” is focused around the reading of a text by Callahan explaining e.g. the history of the vocoder and the components of the EP’s sections; there is a stroke of inspiration in carrying something demanding and abstracted like this via something as concrete as the voice.

On “Vocoder”, Callahan persistently focuses on a specific compositional technique, in this case vocal processing with “a specific type of vocoder called a phase-vocoder” (“Section VI”), with an exaggerating effect which, I believe, activates the listener and makes one aware of one’s situation of listening. These layers of awareness, on Callahan’s side as composer, the contents of the piece and the listener, lead to a formalist expression – something which is surprisingly easy to follow, with distinct sections separated by silence, a logical progression and a definable set of methodologies. Listening to this piece is almost like reading the abstract of a dissertation; a statement of intent, methodology, perspectivation and expected results. It’s honestly very, very pleasant in its formal simplicity. Læs resten

Carlos ‘Mijo’ Santino “The One” (Year 22, 2018) – anmeldelse af Emil Grarup

Under aliaset Carlos “Mijo” Santino har København-baserede Anton Funck, der bl.a. også er bassist i gruppen Josiah Konder og en af kræfterne bag pladeselskabet Mythomania Collection, udgivet kassettebåndet “The One”. Tidligere har Funck spillet i de to rockensembler Ocean View og J.E. Useless. Hans nye bånd er dog ikke udgivet på førnævnte Mythomania Collection, men i stedet på det relativt nyopstartede selskab Year 22. Læs resten

Tim Hecker “Konoyo” (Kranky, 2018) – anmeldelse af Alexander Julin

Tim Hecker er efterhånden en indiskutabelt etableret skikkelse på ambientscenen og har formået at bryde igennem til en større kreds af lyttere med sine stemningsmættede kompositioner. I 2016 udgav han sit første album på 4AD, “Love Streams”, men er med udgivelsen af “Konoyo” atter vendt tilbage til Kranky, hvor han har udgivet størstedelen af sin musik.
Læs resten

En serie af Simon Tornby

Stelvio Cipriani (1937, Rom – 2018, Rom) startede sin karriere som musiker ved et tilfælde. Efter at have opdaget den lokale kirkes orgel ansøgte Stelvio som 14-årig om optagelse på konservatoriet. Herefter spillede han som omrejsende pianist i flere år, bl.a. på jazzklubber og krydstogtskibe.

I 1965 blev han hyret til at skrive musikken til western-filmen The Bounty Killer/The Ugly Ones og startede herefter på en yderst produktiv karriere som filmkomponist med over 200 kompositioner inden for mange forskellige genrer, dog hovedsageligt indenfor giallo og poliziotteschi.

For mig er højdepunkterne The Great Kidnapping og The Bloodstained Shadow, der er lavet i samarbejde med Goblin. Cipriani var i øvrigt flittig til at genbruge linjer og temaer, som f.eks i filmene What Have They Done To Your Daughters?, Execution Squad, Killer Cop og The Great Kidnapping, hvor temaet i sidstnævnte blev genbrugt i Tentacoli (Ovidio G. Assonitis, 1977). Læs resten