Det er en særlig opgave som kunstner at afgøre, hvornår noget er færdigt. At sætte et punktum og sige: Her slutter det. Men hvad sker der, hvis en sang ikke behøver at have én endelig form, men kan forandre sig, hver gang den bliver sunget? Hvis teksten ikke er noget, der på et tidspunkt skal færdiggøres, men noget, der kan blive ved med at bevæge sig mellem betydninger, gentagelser og nye muligheder? Og kan digitale udgivelsesformater og platforme rumme denne form for bevægelse? Det er her, Sara Flindts nye EP begynder. Sara Flindt er sangskriver og performer, tidligere kendt under navnet ZAAR. EP’en, med titlen Hvad man kan være bekendt hvad man kan være, består af fem forskellige versioner af den samme sang. Ingen af dem er originalen. Ingen af dem er den definitive udgave. De er alle sammen sangen. Læs Aria Leth Schützes anmeldelse.

Nekrolog af Kristine Haffgaard. Foto: Robin Skjoldborg Martin Halls betydning for den danske undergrundskunstscene kan ikke overvurderes.  Med en kalejdoskopisk kunstnerkarriere som sanger, musiker, komponist og forfatter har Martin Hall skabt en enorm produktion, der omfatter en lang række bøger, udstillinger og teateropførelser samt medvirken på omkring 100 pladeudgivelser. Martin Hall søgte altid skønheden, også i det grimme, obskøne og bizarre. Han var ...

Roskilde Festival har i år, ligesom de sidste mange år, dedikeret et helt program til ’Arts & Activism’. Jeg var nysgerrig efter at forstå, hvordan Roskilde Festival selv forstår og formidler aktivisme. Kunst kan kurateres og programlægges, det kan musik også. Men gælder det samme for aktivismen? Kan den på samme måde sættes på programmet med et tidspunkt i festivalguiden uden samtidig at miste det, der gør den til aktivisme: dens funktion som forstyrrelse og udfordring af de rammer, der er til rådighed? Det forekommer mig umiddelbart uforeneligt, at der med et Arts & Activism-program tildeles rammer, indenfor hvilke aktivisme kan foregå. Passive/Aggressive sendte i år aktivisme-rapporter Asta Iris Rohde til Roskilde Festival.

“Hvor går han hen, når han holder bal? Han går på Roskilde Festival!” sang Red Warszawa, dansk metals længst eksisterende jokeband, om den sortklædte Johnny i “Den Sorte Garderobe” for mange år siden. Jeg kan identificere mig med Johnny. Ikke fordi jeg er udsat og fra Ballerup, men fordi jeg har mange sorte t-shirts, og fordi Roskilde Festival er mit bal. 18 gange har jeg været afsted, og 18 gange er jeg kommet hjem, smadret og begejstret i varierende grad, men altid klogere." Læs dette gæsteindlæg af Emil Hansen, forsanger og guitarist i metalbandet Terminalist.

Anmeldelse af Ilsebil Søe Iwan. Kan et eksperimenterende, nordisk bigband få os til at sanse de intergalaktiske, biologiske top-hemmeligheder? Ja! Ja, det kan det. I årets første sommerdage har jeg lyttet intenst til albummet Øyeblikk af ensemblerne Caktus og OJKOS. Og det har betydet, at jeg har lært noget at kende, som jeg vil betegne som mikrobiologisk jazz. Med musikken i ørerne har jeg følt mig som noget nær en Alice i Eventyrland remixet med minimoyseren Arthur. Det ene øjeblik i formindsket størrelse, i ave over at vandre omkring i et koloenormt blomsterbed. Det andet øjeblik tilbage i normal størrelse, mens musikkens mikrobiologiske funktioner puster naturen, cellerne, bladenes strukturer, vinden i pilen og søernes åkander op. Øyeblikk er som en portal, et musikalsk mikroskop, der åbner mine sanserne for naturens fortryllelse og intime impulser.

Foto: Yngel og Rasmus Daugbjerg af Liv Blazejewicz. “Vi lider jo i Indre By under jazzfestivalen. Vi har en hel måneds jazzfestival, der forpester med rigtig, rigtig kedelig musik og folk overalt, der, sådan, hengiver sig til det der jazz. Jeg har så svært ved at holde det ud,” beklagede forfatteren Merete Pryds Helle sig for ni år siden på P1, så man levende ...

På andendagen skal tankerne og oplevelserne igennem endnu et slør af varme, slushice og støv, før de overhovedet finder frem til tastaturet. Søndagen ligger bag os som et varmt aftryk i kroppen, mens mandagens program på Roskilde First Days i den grad bød på kontraster.  Passive/Aggressive er taget på græs for at anmelde koncerter fra Roskilde Festival First Days. Programmet, der også er kendt som “opvarmningsdagene”, har efterhånden udviklet sig til et alsidigt program af overvejende danske og nordiske musikere fra de mere snævre kroge, og oplevelsen de første dage før den officielle åbning kan føles som en lokal minifestival – blot på markant større scener og med et helt andet publikum, end man ellers finder til den slags.  Til og med onsdag 1. juli kan du læse vores dagsrapport fra de koncerter, vi nåede dagen før. Redaktionen består af Mathias Schønberg og Emma Nophiran, som hver især har udvalgt enkelte koncerter at dele vores oplevelse med.

Anmeldelser af Mathias Schønberg og Emma Nophiran af Gelwane, Portal Pets og miaw. Passive/Aggressive er taget på græs for at anmelde koncerter fra Roskilde Festival First Days. Programmet, der også er kendt som “opvarmningsdagene”, har efterhånden udviklet sig til et alsidigt program af overvejende danske og nordiske musikere fra de mere snævre kroge, og oplevelsen de første dage før den officielle åbning kan føles som en lokal minifestival – blot på markant større scener og med et helt andet publikum, end man ellers finder til den slags.  Til og med onsdag 1. juli kan du læse vores dagsrapport fra de koncerter, vi nåede dagen før. Redaktionen består af Mathias Schønberg og Emma Nophiran, som hver især har udvalgt enkelte koncerter at dele vores oplevelse med.

Ved hjælp af biograf-projektoren og det omsluttende lydsystem i Empire Bios mørklagte sal 2 inviterede kuratorduoen, GAZE, d. 13. juni publikum ind i et lyttekammer for rumlig lyd. Hele aftenen var som en invitation til at lytte på en anden måde og undersøge rummet som en aktiv del af lytningen. Her blev vi i to timer ført igennem et lydlandskab bestående af fem forskellige værker, som hver skulle tænkes som sin egen bevægelse. Også distraktionen og desorienteringen, fortabelsen og fordybelsen, den skrøbelige opmærksomhed hos lytteren er tænkt ind som bærende elementer i kompositionernes indbyggede spontanitet.