Af William Kudahl

Misunderstood
and disillusioned,
I go on describing this place
and the way it feels to live and die

Hvert år på denne tid, når efterårets klare kølighed hænger sig fast i luften, begynder disse linjer at sive ind i mig. Det sker i takt med, at bladene skifter farve, dør ud og lægger sig på jorden i naturens egen cyklus. Dér hænger de fast, sammen med tonerne og stemmen, der synger ordene, indtil træerne står tilbage med bare grene, og det er blevet vinter.

Linjerne stammer fra Mount Eeries album “Clear Moon”, som hvert år strømmer gennem mig ved denne årstid. Læs resten

Klein “Tommy” (Hyperdub, 2017) – anmeldelse af Alexander Julin

Den engelske producer Klein havde et produktivt ‘opstartsår’ i 2016, der både talte de to digitalt selvudgivne albums “Lagata” og “Only” (senere udgivet på USB, LP og CD) samt den digitale EP “Bondage 007” på NON. I år har der imidlertid været stille på udgivelsesfronten, indtil hun for nylig udsendte EP’en “Tommy”, hendes første udgivelse på Hyperdub.

Rent stilistisk lægger “Tommy” sig i forlængelse af Kleins to forrige udgivelser: Enkelte melodilinjer holdes i korte og begrænsede loops og akkompagneres af vokalsamples, der enten får lov at ligge i front som et mere dikterende element i musikken eller i baggrunden under de simplistiske klaver-samples. Udgivelsen fremstår mere koncentreret end forgængerne, fordi det virker, som om sangene er mere nøje udvalgt. Men grundessensen af Kleins musik er det fragmenterede udtryk af enormt minutiøse sample-strukturer, der enten får lov til at være konstante eller udvikle sig ganske begrænset i løbet af numrene. Ofte pitches de blot og forgår så siden hen.
Læs resten

Erik Enocksson “Farväl Falkenberg” (Posh Isolation, 2017) – anmeldelse af Emil Grarup

Siden genudgivelsen af det mesterlige “Apan”-soundtrack på Posh Isolation i 2015 har den svenske komponist Erik Enocksson været et navn, jeg har været opmærksom på. Posh Isolation har også udgivet et album med optagelserne af uropførelsen i Hellig Kors Kirke af Enockssons musik til filmen “Man tänker sitt” (2009), og nu er turen så kommet til Enockssons første album fra 2007, “Farväl Falkenberg”. Det blev oprindeligt skrevet til instruktøren Jesper Gansladts film af samme navn fra 2006 og udkom første gang via Göteborg-selskabet Kning Disk. Læs resten

Festival of Endless Gratitude 2017, Sydhavnsgade, September 29-October 1. Reportage by Javier Orozco – photos by Stefan Thorndahl, videos by Morten Sichlau Bruun.

The chant of ‘Gabestok! Gabestok!’ pervaded the air anticipating the Copenhagen-duo’s ground level performance. As soon as their sonic assault was unleashed, the choir became all fists and mosh pit. Those of us who stepped out of the rumble still felt the local duo’s menacing short set, underneath the building’s wooden structure and amongst the art installations these moments screamed punk as fuck. Minutes later British experimental-duo Gnod’s divisive and largely improvised performance was well worth a what-the-fuck. These performances separated merely by minutes could not have been more different from each other. And this was only halfway into the second night of the 10th edition of Festival of Endless Gratitude.

Over the course of the last years this annual festival has created a cross-disciplinary space that gathers art-installations, analogue projections, film, performances and chiefly music (with a vigorous focus on sonic expansion and diversity); simultaneously it has provided a platform for experimental and underground local bands, while offering rare performances by international cult acts (Faust, RP Boo, Arpanet). Along with its determined aesthetic selection the festival has kept a devoted DIY spirit which is tangible in different facets of its personality: the active audio engineers, the food and drinks, and the way the premises are appropriated. At the core FoEG feels as the love-child of music enthusiasts with an ear for the peripheral and the uncharted; at its best one feels like crashing a large party of music enthusiasts. Læs resten

Det Glemte Guld – En serie af Mikkel Kongstad

Denne uge står i Phono-festivalens tegn, og derfor har nærværende signatur udvalgt et g(l)emt elektronisk album, der helt i tråd med Phonos tema ‘Encourage’, er en kolossal og grænseudvidende oplevelse for det nysgerrige og åbne sind. Vi skal se nærmere på den russiske synth-komponist og -avantgardist, en af Ruslands mest indflydelsesrige, moderne komponister Mikhail Chekalin (f. 1959) og et af hans hovedværker. “Post-Pop-Non-Pop” fra 1989 er et electro-avantgardistisk og post-symfonisk værk, der på trods af Chekalins høje status i Sovjetunionen aldrig rigtigt er nået ud af den nu forhenværende unions skrumpende grænseområder. Læs resten

Rafael Anton Irisarri “The Shameless Years” (Umor Rex) – anmeldelse af Alexander Julin

Siden 2007 har den amerikanske producer, multiinstrumentalist og komponist Rafael Anton Irisarri udsendt i alt syv ambient- og drone-albums, som ofte har været præget af spinkelhed. På sit nyeste album, “The Shameless Years”, bevæger han sig i samme genrefelt, men ofte mere patosfyldt og ildevarslende end på især sine tidligste udgivelser. Læs resten

Af Emil Néné Rasmussen

Jeg er stor fan af Argots bånd ”Appeal” fra 2015. Numrene på det bånd er rørende på en måde, som jeg kun kalde for simpel. Numrene har en helt skamløs tendens til blot at give sine følelser frit løb. Synthpop i en helt igennem erotisk, industriel og frustrerende forklædning.

Nu er det cirka to år siden, at Blodrøde Floder udgav det bånd, og noget har tilsyneladende ændret sig. Argot har med sin nye udgivelse, ”Røde Horn”, der udkom på Posh Isolation i september, skiftet sin glatte slangeham ud med pelset og stridt bjørneskind. Læs resten