Nekrolog af Kristine Haffgaard. Foto: Robin Skjoldborg Martin Halls betydning for den danske undergrundskunstscene kan ikke overvurderes.  Med en kalejdoskopisk kunstnerkarriere som sanger, musiker, komponist og forfatter har Martin Hall skabt en enorm produktion, der omfatter en lang række bøger, udstillinger og teateropførelser samt medvirken på omkring 100 pladeudgivelser. Martin Hall søgte altid skønheden, også i det grimme, obskøne og bizarre. Han var ...

Anmeldelser af Mathias Schønberg og Emma Nophiran af Gelwane, Portal Pets og miaw. Passive/Aggressive er taget på græs for at anmelde koncerter fra Roskilde Festival First Days. Programmet, der også er kendt som “opvarmningsdagene”, har efterhånden udviklet sig til et alsidigt program af overvejende danske og nordiske musikere fra de mere snævre kroge, og oplevelsen de første dage før den officielle åbning kan føles som en lokal minifestival – blot på markant større scener og med et helt andet publikum, end man ellers finder til den slags.  Til og med onsdag 1. juli kan du læse vores dagsrapport fra de koncerter, vi nåede dagen før. Redaktionen består af Mathias Schønberg og Emma Nophiran, som hver især har udvalgt enkelte koncerter at dele vores oplevelse med.

Anmeldelse: Kristine Haffgaard Foto: Presse Kroppen og kropslige erindringer er det samlende omdrejningspunkt for Flavia Huarachis Daliyah-projekt, der bevæger sig i et genrevridende felt hvor ny kompositionsmusik, avantgarde og genfortolkning af gamle folklore traditioner. Debutudgivelsen Distorción sætter kvinders stemmer og erfaringer i centrum, når Flavia Huarachi behandler personlige og transgenerationelle følgevirkninger af voldsomme oplevelser. Flavia Huarachi er fløjtenist, vokalist og ...

Hardcore, grindcore, nowave og støjjazzrock ud i én køre og ind over hinanden: Over to weekender i maj udfordrede Aarhus-bandet Smertegrænsens Toldere hardcore-publikummets åbensindethed i et bravt forsøg på at holde musikken frisk og vild. P/A var med til den sidste aften på Hotel Cecil i København. Det holder aldrig op med at undre mig, når folk, der dristigt og vedholdende opsøger den allermest afsindigt kogte musik, de kan komme i nærheden af, blankt erklærer, at de ikke kan lide jazz. Bare sådan, som genre i det hele taget, nej tak, ellers tak. Jeg mener, du hører harsh noise, grindcore, black metal, støjrock, gamelan, hvad det skal være, men saxofon er for outré til dig?

Folk-punk, thai funk, ufrivillig prog-rock og fjollet middelaldermusik. Om præcis en måned står du måske på Roskilde Festival, og måske kan du også have lidt svært ved at finde rundt i programmet, hvor der igen i år er en enorm bredte af især mindre kendte kunstnere og færre gigastjerner. De færre kæmpenavne i toppen af plakaten er for nogle fast tradition at beklage sig over, men for dig, der læser Passive/Aggressive, er det måske noget af det, der gør Roskilde Festival spændende.

Reportage af Jon Albjerg Ravnholt. Foto: Mitt Brønsholt “Er du gammel punker?” spørger en af fædrene fra klassen, da vi møder hinanden ude foran Dynamo på Odense Havn. Vi er vel omtrent lige overraskede over, at den anden er her til punk- og hardcorefestival på Dynamo, et værksted for samtidscirkus. Ikke at vi burde være det, for når man ser ...

Hvordan rapporterer man fra et award show? – Det er jo i sagens natur ikke noget, man normalt bruger kræfter på, når man som vi på P/A mest beskæftiger sig med musik, som gør mange andre ting end at høste plays og priser.

Den københavnbaserede kunstner har i mange år været en del af den pulserende musikalske undergrund med blandt andet punktrioen Jenny, før soloprojektet Barbro tog form. Men det, der gør Barbro særegen fra resten af den københavnske indiemusikscene, der for tiden har en meget bestemt effortlessly cool lyd, er, at deres lydunivers fremstår mere poppet og blottet end før. 

Drone-metalens moder spøger stadig, også hos danske Lueenas, der på Tender Anger bruger samme tunge jazzede minimalisme til at skabe et album, hvor stilheden er ligeså vigtig som den sønderrivende støj.