Passive/Aggressive

Varg – Erindringen om et åndedræt

Kritik August 16 2018 varg

Varg ”Nordic Flora Series pt. 4: Techno Music & pt. 5: Crush” – anmeldelse af Lasse Skjold Bertelsen

Første gang jeg stiftede bekendtskab med Varg, var det via en anbefaling af anden del af svenskerens ”Nordic Flora Series” med undertitlen ”En Ros Röd Som Blod” udgivet på Posh Isolation. Den ambitiøse, tredobbelte kassettebåndsudgivelse overraskede mig, fordi det til dels var svært at ryste den grundige udforskning af stemninger i det ambientindustrielle udtryk af sig, og fordi denne udforskning aldrig veg fra fundamentalt at beherske virkemidlerne i det både længsels- og rædselsvækkende lydmaleri.

Efter i mellemtiden at have udsendt ”Pt. 3. Gore Tex City” er manden bag projektet, Jonas Rönnberg, nu klar med, hvad der kunne ligne afslutningen på udgivelsesrækken. Læs resten

Sami Baha – Stilbevidst grimehåb udvider paletten

Kritik August 15 2018 Sami-Baha-ATC

Sami Baha “Free for All”  (Planet Mu, 2018) – anmeldelse af Emil Grarup

Den tyrkiske producer Sami Baha, der bor og arbejder i London, udgav i juni sin debut-LP, “Free for All”, på det velansete britiske pladeselskab Planet Mu, der forrige år også udgav hans EP, “Mavericks”. Ligesom på EP’en er der på det 13 numre lange album tale om et udtryk, der både trækker på trap, drill, hiphop og grime, og som, frem for alt, kan karakteriseres som stramt og kontrolleret. Denne stringens i udtrykket kan både være en svaghed og en force. Læs resten

Peter Brötzmann Octets “Machine Gun” – På jazzens slagmark

Kritik August 12 2018 booklet (1) brötzmann

The Peter Brötzmann Octet “Machine Gun” (Oprindeligt fra 1968, genudgivet på cien fuegos, 2018) – anmeldelse af Morten Østergaard Rasmussen

I 1968 samlede den unge tyske jazzsaxofonist Peter Brötzmann syv af den nordeuropæiske jazzscenes mest lovende musikere og dannede The Peter Brötzmann Octet. Senere samme år udgav oktetten sit eneste album, “Machine Gun”, på Brötzmanns eget meget kortlivede label BRÖ, der umiddelbart efter udgivelsen af albummet blev lukket ned med kun to udgivelser i bagkataloget: “Machine Gun” og Brötzmanns eget debutalbum “For Adolph Sax” fra 1967. Nogle år senere blev begge albums dog genudgivet på det noget mere succesfulde pladeselskab Free Music Production, bedre kendt som FMP, som Brötzmann også selv var en del af. Desuden blev Brö også genoplivet som et ‘imprint’ under Eremite Records i 2003 med en række af Brötzmanns nyere duoindspilninger. Læs resten

Josiah Konder – Dyster sommerfolk på nippet til et mentalt sammenbrud

Kritik August 8 2018 JoKo

Josiah Konder ”Songs for the Stunned” (selvudgivet, 2018) – anmeldelse af Simon Lund Pedersen

Tidligere på sommeren udsendte københavnersekstetten Josiah Konder sin debutplade, ”Songs for the Stunned”. Josiah Konder samler sig om frontfigur Julius Ernsts sangskrivning med Albert Aagaard Hertz, Jens Konrad, Anton Funck, Andy Reynish og Valdemar Kragelund ombord som besætning. Med en fælles fortid i både J.E. Useless og Ocean View er Ernst og Funck velkendte ansigter på hovedstadens rockscene, og Josiah Konder kan hurtigt associeres med flere toneangivende københavnerbands såsom Marching Church, Lød og Værket. De 10 sange på debutalbummet trækker dog også tydelige tråde tilbage til en svunden fortid, og markante folk-pionerer som Leonard Cohen og Bob Dylan har sat præg på Josiah Konders minimalistiske tilgang til den traditionelle sangskrivning. Læs resten

Primitive Art – En tiltrækkende undergangsscene

Kritik August 6 2018 primitive art

Primitive Art “Crab Suite” (Arcola, 2018) – anmeldelse af Alexander Julin, foto af Piotr Niepsuj

Duoen Primitive Art debuterede med EP’en “Problems” tilbage i 2013 på italienske Hundebiss. Udgivelsen var mildest talt lovende; Matteo Pitt og Jim Nedd formåede på unik vis at forene en latent dystopi med en lethed og ro, idet de fusionerende ambient og industriel techno med melodiøs dub. “Problems” var på sin vis gold og kølig, og alligevel fremstod den både varm og vedkommende. De blot fire numre gjorde, at debuten snarere var en introduktion end en fuldbyrdet udfoldelse af deres musikalske idéer. På den måde vakte udgivelsen mest af alt éns appetit efter mere frem for at mætte én. Læs resten

SØS Gunver Ryberg – En vekselvirkning mellem atmosfæriske kompositioner og skarptskydende rytmer

Kritik June 29 2018 SØS Gunver Ryberg © Emil Hornstrup Jakobsen

SØS Gunver Ryberg “SOLFALD” (Noise Manifesto, 2018) – anmeldelse af Ida Selvejer Faaborg

SØS Gunver Rybergs nye ep, “SOLFALD”, består af seks eksperimentelle numre, som skiftevis bevæger sig fra smukke og atmosfæriske kompositioner til insisterende og ubarmhjertigt hårde technobeats, der omfavner Rybergs mange facetter som komponist og lydkunstner.
Udgivelsen rummer bl.a. optagelser fra live-performances og manipulerede feltoptagelser som f.eks. på åbningsnummeret ”Kredsløb”, der er skabt udelukkende af lyde fra elektromagnetiske felter i Operahuset i København. Her danner SØS Gunver Ryberg med det samme et lydligt rum og en meget kropslig lytteoplevelse, da disse lyde nærmest cirkulerer rundt om lytteren og giver en fornemmelse af at blive omsluttet af en elektrisk strøm. Læs resten

Skee Mask – Vægtløs i storbyens altomsluttende ambiens og mekaniske jungle

Kritik June 25 2018 Skee-Mask-Lord

Skee Mask “Compro” (Ilian Tape, 2018) – anmeldelse af Emil Grarup

München-baserede Bryan Müller udgav for en måneds tid siden sin anden LP under det bankrøver-agtige alias Skee Mask. Albummet hedder “Compro” og er, ligesom sin forgænger “Shred” (2016), udgivet på det glimrende, ligeledes bayerske label Ilian Tape, der til dagligt drives af brødrene bag technoduoen Zenker Brothers.

“Compro” består i al sin enkelthed af to elementer, der sættes i scene på en række forskellige måder: Ambient/choral MPC-pads og breakbeat-trommer. På numre som eksempelvis “Cerroverb”, “Vli” og “Calimance (Delay Mix)”, som alle befinder sig i den mere percussion-fattige ende, kan man drage klare lydmæssige paralleller til 90’ernes store IDM-helte Aphex Twin og Autechre (især tænkes her på Autechres “Amber” (1994) og Aphex Twins “Selected Ambient Works 1985-1992″). Overordnet er der dog på “Compro” en anden rytmisk energi at spore end på disse albums, hvilket især skyldes den dynamik, som Müllers insisterende brug af breakbeats skaber. Müller udviser på albummet en utroligt veludviklet evne til at bruge sine ambient-teksturer til at danne rum, der på samme tid er så faste og så porøse, at de bare står og flagrer – og derefter lade disse breakbeats flakke ind i, ud af og rundt i disse rum som dopede kæmpenatsværmere. De påvirker hinanden gensidigt, men sommetider på en så subtil frekvens, at man kun gradvist lægger mærke til det. Læs resten