Passive/Aggressive

Loke Rahbek – En intim nydelse af det maskinelle

Kritik May 23 2017 Photo: Jane Pain

Loke Rahbek “City of Women” (Editions Mego, 2017) – anmeldelse af Emil Néné Rasmussen. Foto: Jane Pain

For første gang har Loke Rahbek udsendt en soloudgivelse under sit eget navn (selvom han førhen har udgivet både under mellemnavnet Sebastian Kruse og under initialerne LR). Pladen “City of Women” udkommer via Editions Mego, og altså ikke på Posh Isolation, som mange sikkert vil associere med Rahbek og hans øvrige projekter, der bl.a. tæller Croatian Amor, Body Sculptures og Damien Dubrovnik. Det giver dog god mening, at pladen udkommer på det Wien-baserede label, eftersom Editions Mego også har udgivet mange andre prominente eksperimentelle acts som Stephen O’Malley, Merzbow, Oneohtrix Point Never og Jim O’Rourke.

Om Rahbek bruger sit eget navn her, fordi de øvrige projekter er knyttet tæt til Posh Isolation, eller om det er resultatet af et nyt og mere modnet forhold til sig selv som kunstner, er det naturligvis kun Rahbek selv, der ved. Pladen virker om ikke andet som en meget velkonstrueret, men aldrig helt selvafslørende udgivelse. Læs resten

Kollapse – Angstens ebbe og flod

Kritik May 16 2017 faces

Kollapse ”Angst” (16 forskellige pladeselskaber, 2017) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Ordet ‘angst’ forbindes i dag primært med den psykiske lidelse, som hver femte oplever på et tidspunkt i deres liv. Men før ordet blev institutionaliseret og en decideret diagnose, var det mere tvetydigt.

Det er denne tvetydighed, som aalborgensiske Kollapse afsøger på deres debutalbum til trods for et citat af psykologen Jung på indersiden af deres cover: ”One does not become enlightened by imagining figures of light, but by making the darkness conscious.” Bandet gør bestemt deres for at gøre mørket bevidst i deres brutale post-hardcore med elementer af sludge og postmetal.

Tvetydigheden ligger i deres tematiske og musikalske tilgang til albummets titel. Der er i hvert fald ingen panikangst her, for det fører til åndenød, og luft har Troels Højgaard Sørensen og Thomas Martin Hansen rigeligt af, når de henholdsvis skriger og brøler deres tekster gutturalt. Læs resten

Mr. Mitch – Grime uden smuds, følelser uden omsvøb

Kritik May 9 2017 mitch

Mr. Mitch “Devout” (Planet Mu, 2017) – anmeldelse af Mikkel Arre

De seneste par år har grime nået et uvant stort publikum, og med opbakning fra megastjerner som Kanye West og Drake er den hårdtslående genre kommet langt uden for scenens epicentrum, London. Det hårde liv i hovedstaden afspejles dog stadig tydeligt i teksterne – med våben, masser af territorieafpisning og generel macho-brovten – og i musikken, der ofte er kold og brutal som masseproducerede lejekaserner i forstæderne.

På den baggrund er “Devout”, det andet album fra London-produceren Mr. Mitch, en kolossal og egentlig også ret befriende U-vending. Her præsenterer han sig som en slags popproducer med en eksperimental indgangsvinkel til sin musik – og en emotionel tilgang til tekster og temaer. Begge dele har hjulpet albummet til at få en hel del medieopmærksomhed især i England, og det har nok heller ikke skadet, at albummet er udgivet af det prominente label Planet Mu (bl.a. RP Boo, Jlin, Kuedo, Traxman og µ-Ziq). Læs resten

Aaron Dilloway – Poetiske lydbilleder fra noise-veteran

Kritik May 2 2017 aarondillowaydaisrecords

Aaron Dilloway “The Gag File” (Dais Records / Hanson Records, 2017) – anmeldelse af Simon Christensen

Han var med til at starte Wolf Eyes, driver en pladeforretning i Ohio og står for utallige udgivelser i mikrooplag i eget navn, ofte i samarbejde med ligesindede lydeksperimentalister som Kevin Drumm, Emeralds, Jason Lescalleet og ikke mindst noiseikonet Robert Turman, der flere gange har krediteret Dilloway for at have genfundet ham og inspireret ham til at genoptage karrieren.

På den måde er Aaron Dilloway en central figur på en del af den hårdkogte og fragmenterede noisescene i USA, selvom hans egne udgivelser i dag er langt mere ambiente og poetiske, end de var i udgangspunktet. Læs resten

Jonas Kasper Jensen – En lydskulptur hørt fra syv forskellige vinkler

Kritik April 25 2017 JKJ_

Jonas Kasper Jensen “Layers of Bridges” (clang, 2017) – anmeldelse af Joachim Haugbølle

Jonas Kasper Jensen er uddannet ved kunstskolen i Frankfurt og har hovedsageligt beskæftiget sig med lydkunst – både under eget navn og som en del af gruppen WULKAN. På hans fjerde udgivelse, “Layers of Bridges”, fornægter hans kunstbaggrund sig ikke, idet albummet beskæftiger sig indgående med lytterens opfattelse af lyd. Det sker ved at lade lytteren møde en lydskulptur, der bygger på en konceptuel tilgang til støj og soundscapes.

Hvert nummer på “Layers of Bridges” er således forbundet til den samme lydskulptur. Læs resten

ORM – Yggdrasils beskytter

Kritik April 17 2017 Ormen

Anmeldelse af ORM “Orm” (Indisciplinarian, 2017) af Kim Elgaard Andersen.

Da black metal som genre og miljø voksede frem i Norge i 1990’erne, fulgte nogle svenske bands med, men i Danmark havde vi ikke et veletableret miljø. Til trods for at den nordiske mytologi, der var grundlaget i de asa-troendes hedenske kirkeafbrændinger, også var en del af Danmarks kultur og historie. Det måske mest kendte band fra den tid er aalborgensiske Nidhug pga. Niels Arden Oplevs efterhånden legendariske dokumentar ”Headbang i hovedlandet”.

De seneste år er der dog efterhånden vokset en mere synlig scene frem med bands som Solbrud, Slægt (der udgiver nyt album i starten af maj), veteranerne Denial of God (som også rygtes at udgive nyt album i år) og selvfølgelig internationalt kendte Myrkur. Nogen samlet scene er der næppe tale om, men det interessante er, at de her bands begynder at nå ud til et større publikum. Slægt har spillet på Vega og et af de andre nye bands, ORM, spillede på Roskilde Festival sidste år. Læs resten

Mono No Aware (もののあわれ) – Skønheden ved altings smuldren

Kritik April 11 2017 Mono No Aware

Af Alexander Julin

“Mono No Aware (もののあわれ)” er den første kompilation på PAN og præsenterer ny og hidtil uudgivet musik fra bl.a Pan Daijing, HVAD, TCF, AYYA, Malibu, Yves Tumor, Helm, Sky H1, Bill Kouligas samt adskillige andre nye navne. Selvom flere af bidragyderne til udgivelsen primært har beskæftiget sig med andre elektroniske stilarter, er de i alt 16 artisters numre på “Mono No Aware (もののあわれ)” ambient. Læs resten