Passive/Aggressive

Benoit B – At være sig sin egen kunstighed bevidst

Kritik February 21 2018 26071006_1133568640079726_8591174703677177856_n

Benoit B “Japonaiserie” (Berceuse Heroique, 2017) – Anmeldelse af Emil Grarup

Der er kommet et væld af gode udgivelser ud på det britiske pladeselskab Berceuse Heroique det seneste års tid. Især på techno- og housefronten har selskabet, grundlagt af en græsk DJ, som oftest bare refereres til som Gizmo, gjort sig bemærket: Blandt andet Black Merlins “Proto World” (2017) og “Archives” (2018), Leo James’ “Event Horizon” (2017), Hodges “Beneath Two Moons” (2018) og SKRS “Paradise Magic Traxx” (2018 på underselskabet Ancient Monarchy), er stærkt anbefalelsesværdige. I december 2017 blev franske Benoit Bs mini-EP “Japonaiserie” føjet til bagkataloget, og på mange måder er den en udgivelse, som stilistisk virker både helt naturlig og lidt off i BH-regi.
Læs resten

Sandra Boss – Animal choirs outside of time

Kritik February 17 2018 SB

Sandra Boss ”Luft” (Falt, 2018) – review by Wieland Rambke

Air is the only invisible of the four elements; It can only be seen in its effects. Air is also, mythologically as well as naturally, the element of the voice, of sound and music.
With her most recent release entitled “Luft” (the Danish word for air), composer Sandra Boss has chosen a fitting title; One that encompasses all of these aspects and simultaneously connects them with the mechanical properties of the central instrument of her release: The organ. Læs resten

Dub Tractor – Velkomne forårsstemninger

Kritik February 9 2018 anders-remmmmmer

Dub Tractor “Hello Ambient Wash” (Music for Dreams, 2017) – anmeldelse af Emil Néné Rasmussen, foto: Martin Petersen

I en tid, hvor meget af den danske elektroniske undergrund – med stor succes – forsøger at være fremmedgørende og kold, er Anders Remmers musikalske output under navnet Dub Tractor som altid i sin egen tidløse boble. Remmers seneste udspil hedder ”Hello Ambient Wash”, hvilket på fin vis afspejler musikkens imødekommenhed. Læs resten

Your Planet Is Next – Svensk excentriker forener vemod og komik

Kritik February 8 2018

your planet is next
“Laid Back” Your Planet Is Next (Studio Barnhus, 2017) – anmeldelse af Emil Grarup

Bag aliaset Your Planet Is Next gemmer sig stockholmeren Arvid Wretman. Under dette alias har han tidligere udgivet en række EP’er på labels som tyske Klasse Wrecks, britiske Acid Waxa og svenske Studio Barnhus, samt en LP på ligeledes britiske Opal Tapes. Særligt samarbejderne med Studio Barnhus fra hjembyen Stockholm, hvorpå EP’en “YPIN” (2016) er udkommet, og med Opal Tapes, hvorfra LP’en “Virgo Moon” (2016) stammer, har i min optik været enormt vellykkede. Det er derfor glædeligt at det også er på Studio Barnhus, at Wretmans nyeste udspil som Your Planet Is Next, “Laid Back”, er blevet udgivet.

Generelt er Studio Barnhus et label, som er værd at tjekke ud, da de især inden for housegenren er en af de mest eksperimenterende og stilistisk sikre labels i Skandinavien lige nu: Den utroligt produktive houseproducer Baba Stiltz og selskabets tre grundlæggere Pedrodollar/Petter Nordkvist Kornel Kovács og Axel Boman er garanter for dansabel og eksperimenterede house-udspil i hobetal.
Læs resten

Organ Tapes – Mumlende autotune i kærlighedens navn

Kritik February 5 2018

organ tapesOrgan Tapes “Into One Name” (Genome 6.66 Mmp, 2017) – anmeldelse af Alexander Julin

London-baserede Tim Zhas sange under navnet Organ Tapes rummer den samme nærmest kitchede sensibilitet som eksempelvis hos Uli K og Palmistry. Hans simplistiske sange simrer af bubblegum-pastiche og en sentimental autotune-vokal, der er så snøvlet, at den er utydelig. På papiret lyder Organ Tapes som et fuldstændig gennemsnitligt sovekammerpop-projekt anno slut-10’erne, men sangenes radikale sårbarhed hæver dem langt derover.

På sit tredje album, “Into One Name”, manifesterer Organ Tapes sig som en musiker, der formår at give lyd og stemme til en sindsstemning uden nødvendigvis af den grund at sætte ord på den. Det er fejlagtigt at påstå, at følelserne kommer klarest til udtryk i vores evne til at ytre/verbalisere/udtrykke dem verbalt, at det er gennem en navngivning af vores indre liv, at de får form. Organ Tapes gør det ofte umuligt at tyde teksterne, men hans stemme fylder stadig meget i hans sange. Med sin autotunede sang formår Zha at sætte følelserne i fokus frem for deres navne eller indhold. Når de får lov til at blive sunget uden nødvendigvis at være for tynget af en lyrisk mening, bliver de også sangenes primære fokus. Det degraderer ikke sangene til nonsens, men påfører dem en åbenhed, hvor man selv kan synge sin egen mening ind i de mange passager, hvor lyrikkens indhold er umuligt at dechifrere.
Læs resten

Futura – Ulmende og idérig ambient

Kritik February 1 2018

futura promo 2017_1

Futura “Live at La Blanca” (Infinite Waves, 2018) – anmeldelse af Alexander Julin

Selv om Infinite Waves’ virke ikke er forbeholdt ambient og drone, er det københavnske selskab ikke desto mindre blevet eksponent for noget af den mest interessante, atmosfæriske og repetitive elektroniske musik i Danmark. Med enkelte undtagelser har selskabet indtil nu udgivet nye danske artister, men med “Live at La Blanca” tilføjes nu endnu en undtagelse. Bag den ambiente koncertoptagelse, der oprindeligt fandt sted sommeren 2017, står spanske Victor Heyes med projektet Futura. Læs resten

тпсб – Kærtegn og prygl pakket ind i unødvendigt spin

Kritik January 25 2018

тпсб

тпсб “Sekundenschlaf” (Blackest Ever Black, 2018) – anmeldelse af Alexander Julin

Det er begrænset, hvor meget sikkert faktuelt der er at sige om тпсб. Hvem det end er, der står bag projektet – hvis album, “Sekundenschlaf”, netop er udkommet på Blackest Ever Black – har gjort en dyd ud af at dække over musikkens ophav. Om тпсб’s forrige udgivelser lød det, at musikken oprindeligt var fundet på et harddrive fra Rusland, der var erhvervet gennem Ebay. I presseteksten til “Sekundenschlaf” fremgår det nu i stedet, at det ikke er sikkert, hvem der står bag, men at materialet stammer fra omkring Ladoga i Rusland, tæt ved den finske grænse. Historien om, at musikken blot skulle være fundet, er siden da blevet erstattet med påstanden om, at тпсб udgøres af en vis Fedor Servolenko, men hvorvidt navnet ligeledes er et dække, står stadig ikke klart. Læs resten