Passive/Aggressive

Schacke – I tempoets vold

Kritik August 16 2017 11647296_1008385975862321_1396667049_n

Schacke “Make Them Remember” (Ectotherm, 2017) – Anmeldelse af Emil Néné Rasmussen

Det stadig spæde københavnske techno-label Ectotherm er tilbage med endnu en Schacke-udgivelse under titlen “Make Them Remember”. Denne gang i en mindre dubtechno-klingende udgave end på hans Ectotherm-debut, “Patterns of Susceptibility”. Den mest markante forskel er et kursskift fra den dystre, noise-inspirerede produktion på debuten hen imod en nyfunden elegance med fokus på melodi. Det kan man særligt høre på den adrenalinfyldte progression i titelnummeret. Læs resten

Blodrøde Floder – At gøre det urovækkende smukt

Kritik July 3 2017 flod

Minais B “Tråde” & Sansernes Rus/Arson-splitbånd (Blodrøde Floder, 2017) – anmeldelse af Emil Grarup

Det københavnske båndlabel Blodrøde Floder har valgt at gå i opløsning. Selskabet, som blev grundlagt af Jens Konrad og Søren i 2013, har igennem de sidste fire år etableret et bagkatalog, som indeholder nogle af de interessante nyere navne inden for ambient, noise og field recordings i Danmark: Argot, Hvide Nætter, Sansernes Rus, Tradework, Andreas Høegh og F.E. Denning.

Som en sidste gestus, før selskabet lukkede, nåede Blodrøde Floder at føje endnu to udgivelser til sit oeuvre, begge i båndformat: “Tråde” af Minais B og et unavngivent splitbånd produceret i samarbejde mellem Sansernes Rus og Arson. Læs resten

Philippe Hallais – Sportsdokumentarer i langstrakt forfald

Kritik June 26 2017 PHILIPPE-HALLAIS-Photo-by-Louis-Canadas-e1493067051542

Philippe Hallais “An American Hero” (Modern Love, 2017) – anmeldelse af Alexander Julin

Philippe Hallais har i flere år udgivet eksperimenterende, støvet techno under navnet Low Jack – et projekt, hvis diversitet var tydelig på sidste års album “Lighthouse Stories” på Modern Love (Andy Stott, Demdike Stare m.fl.). Med “An American Hero” debuterer Hallais under eget navn og udvider sin musik til at omfatte et både sælsomt og dramatisk udtryk, der på alle tænkelige måder adskiller sig fra Low Jack-udgivelserne. Læs resten

Hiraki – Klassekampen opløst i permanent krisetilstand

Kritik June 22 2017 HIRAKI_live_JonGotlev

Hiraki “Modern Genes” (Enough Said Music, 2017) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Den moderne verden er dysfunktionel. Kriserne vælter ind over os, og det er begrænset, hvad det enkelte menneske kan gøre ved det ud over at pleje sin dårlige samvittighed med bæredygtigt forbrug. Samtidig gør magthaverne ikke nok ved problemerne, og masserne har vendt sig mod deres egne behov.

På “Modern Genes” fremstiller aarhusianske Hiraki et dystopisk samtidsfremtidsbillede af samfundets sammenbrud. Ifølge dem selv er det “kafkask individualisme, proletarisk narcissisme og snæversynet overklasse-modernisme”. Læs resten

Ecocidal – Refleksioner over teknologiens frigørende og destruktive potentiale

Kritik June 5 2017 Ecocidal

G.V.A ”Ecocidal” (selvudgivet, 2017) – anmeldelse af Nils Bloch-Sørensen

For et par måneder siden modtog vi et mixtape fra en vis Gaucho von Als, der under navnet G.V.A havde udgivet mixtapet ”Ecocidal”. Hvorvidt der er tale om et nyt dæknavn for et af undergrundens usual suspects eller om en sydamerikansk/sønderjysk cowboy, er uvist, men da jeg et par uger senere satte mig ned for at skrive om dette mixtape, kunne jeg i hvert fald konstatere, at musikken var blevet taget ned igen. Jeg forhørte mig hos von Als om musikkens tilstand og fik svaret: “Musikken har slået sig selv ihjel og findes ikke længere.” Efter at jeg havde kondoleret, blev svaret dog modereret med beskeden om, at en ny version ville blive lagt op senere.

D. 14. maj fik jeg således endelig fornøjelsen af at kunne dykke ned i mixtapets univers af glitchede beats, rastløse digitale gejserudbrud og bitcrushede synthflader, der visse steder ikke er ulig den digitalt forvredne new age, som Fred Warmsleys Dedekind Cut-projekt (særligt debutalbummet $uccessor fra 2016) er garant for. Hos G.V.A er der dog gennemgående et højere tempo og en mere aggressiv fremdrift. Læs resten

øjeRum – Nærhedens ambient

Kritik June 1 2017 whenBirds

øjeRum “When Birds Fly, the Eyes of Heaven Can Rest” (Aurora Borealis, 2017) – anmeldelse af Joachim Haugbølle

Siden 2014 har det danske solo-ambientprojekt øjeRum udsendt en lind strøm af udgivelser på hovedsageligt kassettebånd. Bag projektet står Paw Grabowski, der med “When Birds Fly, the Eyes of Heaven Can Rest” udgiver sit første officielle fuldlængdealbum.

På albummet dyrker han et minimalistisk, ambient lydbillede, der fremviser en nærhed, der på samme tid er både skrøbelig og indeholder en vis ro. Netop den nære og umiddelbare form er også noget, Grabowski har udforsket på sine tidligere udgivelser, der bl.a. er udgivet på danske Phinery Tapes, men hovedsageligt på en række udenlandske kassettebåndsselskaber. Derfor virker det også naturligt, at albummet udkommer på det britiske label Aurora Borealis (der tidligere har udgivet bl.a. Jesu og The Haxan Cloak). Læs resten

Kara-Lis Coverdale – Elektroakustisk minimalisme i opløftelsens tegn

Kritik May 29 2017 coverdale

Kara-Lis Coverdale “Grafts” (Boomkat Editions, 2017) – anmeldelse af Emil Néné Rasmussen

Den canadiske komponist og musiker Kara-Lis Coverdale har udgivet flittigt siden 2014: tre plader og for nylig en EP. Først kom den sample-opbyggede “A 480”, der måske bedst kan sammenfattes som en selvkritisk øvelse i kompositions- og tidsbrud. Coverdales stilarter spænder meget vidt, så det er svært med ord at tegne et generelt overblik, men pladen “Aftertouches” (fra 2015) er en glimrende indfaldsvinkel til de øvrige værker, idet den på overbevisende vis trækker på Coverdales tydelige smag for både minimale kompositioner og automatiserede nedbrydninger af dem.

Coverdales nye EP, “Grafts”, består af ét stykke i tre dele og er på overfladen en mere direkte og minimalistisk affære end de tidligere værker. Læs resten