Passive/Aggressive

Danielle Dahl – I kødets udflydende jungle

Kritik April 23 2018 Danielle Dahl

Danielle Dahl “Loosening Orions Belt” (Abstract Tits 2018) – anmeldelse af Mads Kjeldgaard Nielsen

Det kropslige, kødelige og korporlige manifesterer sig fra første skæring af komponist, performer og improvisator Danielle Dahls (Dirty Nun Tekno Crew, Tigers Mind, Lumphy Space Princess m.fl.) debut, “Loosening Orions Belt: En højfrekvent knitren som små fingre, der stryger hårene inde i dit øre og får neuronerne til at tænde. En dyb, monoton synthesizer-tone dukker op. Den vokser sig langsomt bredere i spektret og i stereobilledet. Det er en elektronisk “centrering” af selvet, som var det en meditation, en centrering af både det lyttende og det lige om lidt syngende, og det begynder i berøringen. Det er en særlig form for monotoni, indser man, ligesom tonen akkompagneres af sparsomme trommer, harske overtoner og Dahls nærmest ceremonielt messende stemme synger “To return to the body where I was born”. Læs resten

Equis – Mødet mellem maskine og miljø

Kritik April 21 2018

cover_web_1500x1500px

Equis, Sitios (Resonans Recordings, 2018) – anmeldelse af Alexander Julin

Xenia Xamanek har med sine ekspressive og særdeles ukonventionelle, flygtige collage-kompositioner markeret sig som et bemærkelsesværdigt navn på den danske elektroniske musikscene. Xamanek har spillet og udgivet under flere aliasser og konstellationer, heriblandt som en del af free jazz-bandet Boujeloud, men det er i særdeleshed i kraft af sine to forrige solo-udgivelser som Equis, at hun har markeret sig som et unikum i senere tids danske musik.

Equis forrige udgivelse, “No Plants : No Life” efterlod mig både overmættet og alligevel sulten efter mere i kraft af de utallige og kortvarige elementer i musikken. På hendes kommende LP, “Sitios”, er det derimod spartansk og maskinel repetition, der frembringer en ambivalent tilstand: På trods af at man føler sig sanseligt bombarderet, er man fortsat ivrig efter atter at blive indhyllet i det ellers fremmedgørende lydlandskab. Læs resten

Afsky – En depressionens elegi

Kritik April 20 2018 Afsky-Portraet-preview

Afsky “Sorg” (Vendetta records, 2018) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Depression er en ensom tilstand. Der findes terapigrupper for sorgramte og deprimerede, men det er en sygdom, mange går alene med længe. Derfor virker det også naturligt, at man går solo, når man skal spille depressiv black metal.

Det gør Ole Luk fra Solbrud så på sit første fuldlængdealbum under navnet Afsky. Den depressive black metal er ellers mest blevet dyrket i Danmark af Make a Change … Kill Yourself – der dog ikke er et solo-projekt – som udgav deres fjerde album i januar i år. Læs resten

DJ Nigga Fox – En hæsblæsende fest for alle med åbne ører

Kritik April 19 2018

dj nigga fox

DJ Nigga Fox “Crânio” (Warp, 2018) – anmeldelse af Alexander Julin

DJ Nigga Fox er en af de primære årsager til de seneste års store opmærksomhed omkring den batida-relaterede klubmusik, som især det portugisiske pladeselskab Príncipe er bannerfører for. Sammen med bl.a. Nídia (Minaj) og DJ Marfox har Nigga Fox (alias Rogério Brandão) været med til ikke blot at eksponere den portugisiske klubmusik, men også at skubbe til dens grænser. Uanset hvor meget man kender til batida-musikken er hans musik en udfordrende lytteoplevelse. Det bliver understreget af hans seneste udgivelse, “Crânio”, der for nylig udkom på Warp og bl.a. bragte ham forbi Tape i Aarhus, hvor han spillede en fænomenal koncert. Læs resten

Severin – At lade skærmen blive en protese

Kritik April 14 2018

Press Photo 1
Anmeldelse af Severin “Safe Following Distance” (Petrola 80, 2018) – Af Emil Grarup

På fredag udkommer den tredje udgivelse på Petrola 80, et relativt nystartet pladeselskab, som har sine rødder i det københavnske miljø for eksperimenterende elektronisk musik. EP’en har fået navnet “Safe Following Distance”, er 4 numre lang og kan tilskrives Severin, et nyt alias, bag hvilket Jens Konrad Barrett gemmer sig. Udover sit virke i technoduoen Lyra Valenza (som for nyligt er blevet af signet af britiske Opal Tapes), i det akustiske ensemble Josiah Konder og som medlem af gruppen bag Petrola 80, har Jens Konrad tidligere været aktiv under navnet Sansernes Rus samt som hovedansvarlig for det hedengangne båndselskab Blodrøde Floder.
Læs resten

The Home Current – Dansk veteran sender friske pust fra fortiden på albumdebut

Kritik April 10 2018 py57

The Home Current ”Another Way of Falling Apart” (Polytechnic Youth, 2018) – anmeldelse af Mikkel Arre

Omgivet af rumklang ringler og klirrer syntetiske klokker og vækker mindelser om 80’ernes børne-tv: Sådan her lød det, når man som seer skulle forstå, at der altså nu var ved at ske noget magisk. Men selv om albummet er blottet for den slags staveplade-pædagogik, er det nu alligevel, som om det er et lignende signal, der bliver sendt af de første sekunder på The Home Currents debutalbum: Velkommen ind i et univers, hvor den elektroniske musik er genfortryllet. Læs resten

Rex Kyed – Transithallernes ambivalens

Kritik March 29 2018 Rex Kyed Uhørt 2014_John Eduard

Rex Kyed “S/T” (Infinite Waves, 2018) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

“At rejse er at leve” er nok et af de mest slidte citater på dansk. Det er blevet skamredet så meget, at det næsten har mistet sin betydning. Det var nok også mere ophidsende på H.C. Andersens tid. Nu er det muligt for alle at rejse, og mange gør det tit. Globaliseringen har normaliseret kulturer på tværs af kloden, så forskellene er knap så overvældende som i 1800-tallet.

Den nye duo Rex Kyed har lavet en EP om sit ambivalente forhold til at rejse. Ifølge gruppen selv drejer den eponyme plade sig tematisk om de tos eget liv, om ensomhed, at rejse ind og ud af tryghed, at være væk fra familien, at være undervejs. Den ambivalens kommer til udtryk i nogle sparsomme droner og blippende synthtoner blandet med enkelte field recordings her og der.

Selv om duoen er ny, er det et par erfarne herrer, der står bag. Læs resten