V/A – Refuse to Surrender (Vinyltroll Records & Virkelighedsfjern, 2024)– anmeldelse af Simin Stine Ramezanali Portishead er et britisk band, dannet i 1991 i Bristol, der er kendt for at være pionerer inden for triphop-genren. Med deres debutalbum Dummy fra 1994 etablerede de en karakteristisk lyd, præget af melankolske melodier, langsomme beats og Beth Gibbons’ intense vokal. Bandet, der også inkluderer Geoff Barrow og Adrian Utley, ...

Aske Zidore – “Lark Animations” (Dacapo, 2024) – Anmeldelse af Kristoffer Møllegaard Sidste år havde jeg muligheden for at opleve komponist og musiker Aske Zidores ”Lærkeanimationer” opført live som en del af nu hedengangne Gong Tomorrows program. Jeg var dengang ikke just imponeret, og jeg kan huske, at jeg tænkte, at mens ideen bag værket var interessant, så formåede slutresultatet ...

J. Ludvig III – “Emotan” (B4 Sounds, 2024) – anmeldelse af Martin Funder. Foto: PR Jonathan Jull Ludvigsen, som går under kunstnernavnet J. Ludvig III, udkommer i dag med opfølgeren til debutalbummet Sadboy Fusion fra 2021. Hvor debutalbummet var en fusion af emotionelle strømme af dekonstrueret pop, er Emotan en eksplosion af glitchy breakbeats og nostalgiske referencer. Det er et væsentligt mørkere ...

Anton Friisgaard – ”Minor Blossoms” (Vaagner, 2024) – anmeldelse af Kristoffer Møllegaard. Foto: PR Den københavnsbaserede ambientmusiker Anton Friisgaard (tidligere Hviledag) præsenterer med Minor Blossoms en musik, der, i forlængelse af tidligere udgivne værker, føles næsten formløs. En sådan karakterisering skal ikke læses som en kritik, men snarere en opfordring til, at man som lytter indstiller sig på en musikoplevelse, der ikke ...

Blomsten – “Pladsen” (Aar & Dag, 2024) – anmeldelse af Kristoffer Møllegaard, foto: PR Kvartetten Blomsten, bestående af Mads Forsby (aka. Illdjinn), Anders Bach (aka. GNOM), Victor Dybbroe (Girls in Airports) og Anders Vestergaard (ditto), er navngivet efter deres særlige setup, når de skal spille: En tætpakket cirkel fyldt med trommer og andre perkussioninstrumenter. Omkring denne blomst står de fire musikere og spiller på ...

Rune Kielsgaard, Aase Nielsen og Lil Lacy – “20_14 trio 1 w/Lil Lacy Aase Nielsen Rune Kielsgaard” (20_14, 2024) – anmeldelse af Claus Haxholm Rune Kielsgaard er en dansk trommeslager, der har arbejdet med et væld af både internationale og danske musikere indenfor et bredt genrespekter inklusiv den mere eksperimenterende musik, bl.a Mija Milovic, Clarissa Connelly og Cæcilie Trier. Over de sidste ...

Fire! – “Testament” (Rune Grammofon, 2024). Anmeldelse af Jon Albjerg Ravnholt. Fra den ene yderlighed til den anden: Den svenske jazztrio Fire! skraber alt væk, så kun skelettet af musikken står vaklende tilbage på pladen “Testament”. På den måde bliver den antitesen til sidste års maksimalistiske “Echoes”.

Simon Toldam – “Fem små stykker med tid” (ILK, 2024) – anmeldelse af Kristoffer Møllegaard, foto af Andreas Omvik Jazzkomponist og -pianist Simon Toldams soloalbum ”Fem små stykker med tid” er et værk, hvor musikken i lige så høj grad handler om det, der (ikke) sker mellem noderne, som det handler om noderne i sig selv. Et studie af mellemrummene mellem klaveranslag. Selv refererer Toldam ...

Sortlegeme – “They Are Many” (Barkhausen Recordings, 2023) – anmeldelse af Simin Stine Ramezanali Efter at have sat et betydeligt præg på den danske undergrundsscene med udgivelser på labels som Moral Defeat, Katharsis og Perfect Aesthetics, lover Jeppe Dalsgaard Andersens seneste album som Sortlegeme, “They Are Many” at være et eftertænksomt dyk ned i svampede soniske territorier. Andersens inspiration fra ...