Passive/Aggressive

sæNk – Kontroltab er ikke lig personlighedstab (interview)

Feature December 4 2017 23998212_10155972691733169_1949692040_o

Af Claus Haxholm

sæNk er et band, der er lavet af billedkunstner Sufie Elmgreen og klassisk guitarist Mathias Klarlund, af og til med Mads Egetoft, Jesper Christoffersen og Lasse Buch. Måske tit improviseret, men ikke altid eller hvordan? Skal man spørge Sufie og Mathias?

Læs resten

sæNk – Betonsurfer og containerpuder

December 4 2017 sænk

Af Claus Haxholm (P.S. denne artikel er et akkompagnement til interview med sæNk).

Jeg vil prøve at lave et omrids, en introduktion til sæNk af en art bagvej. sæNk er et band, der er lavet af billedkunstner Sufie Elmgreen og klassisk guitarist Mathias Klarlund, af og til med Mads Egetoft. Det er et band! Ihvertfald også lyd. I et noget der i høj grad minder om tungt støjende fri-rock. Mindre rock og mere fri. Men guitar og distortion får mig til at tænke på rock. Det må jo jeg indrømme.

Alt dette igennem mine øre, udi gennem mine fingre. Flere forskellige typer støj er der gerne, og nogle gange en klar nok rytme, ikke nødvendigvis urytmisk, men opløst og repeterende, som den mest simple form for rytmisk fremdrift eller fravalg af samme. Mange forskellige lyde over en række af Youtube-videoer. Fra helt ren midi-kadence undersøgelser til rock til abstraktion og betitlede afdelinger til hele klodser af samlet vilje som i form for bandisk udlyd.

Flere mennesker, men forskellige tanker, der udsiger sig på ét styks medie. WRESTL. Der er også tit, eller nogle gange sang. Utydelig og effektueret sang. Rumklang. Tremolo. Distortion og sikkert effekter, jeg ikke kender ord til. Men det fungerer. Forskellige grafikker og skrifttyper, men vi bevæger os primært i noget mørkt, koldt og hårdt. Måske ikke helt hårdt, måske slet ikke hårdt. Det skifter nok. Det samme med temperaturen, og det er måske noget af det, der er forvirrende og giver næring i disse klange. Voldsomt, men også blandet. Mixed emotions. Ikke et klart svar. Måske bare ikke klart. Jeg ved ikke med svaret. PITCHBLCK. VIVI6 jammin’ og gemmensigtig skrift.

Man kan også improvisere med at lytte på forskellige videoer frem og tilbage og gå videre. Keyboard med meget ekko og guitar i rifflås! Klare glasanslag. Duo? Er de en duo mest? Eller bare flere? Blanding? Men aldrig/sjældent flere end en 3-4 stykker? Er det rigtig forstået? Lydene giver ikke i sig selv et svar.

Men det rocker og er besværligt. Betonsurfer og containerpuder. Jam/Improv? Middelalderkor-øvelser.. .. .. Maver. To og to. 2×2. Tucker maver med V. Er det VIVI? Aaaaah. Så en mave med V og én med I og så kopiere det ud. Hvor kommer 6-tallet fra så? Stærk rød farve? Tiden er 6.45, så måske dér. Hornet er med. Hornet er med. Som folk ikke er flest. Riffet bliver holdt så godt og ind med det hele. Mest af alt vedholdenheden.

Som en optakt til at snakke med Sufie Elmgreen og Mathias Klarlund fra bandet sæNk lavede jeg en simpel oplevelsestranskription af to numre. De kan læses her: Læs resten

Mayhem – Alt er som før (interview)

Feature December 3 2017

22859943_10155838567564872_3794796989649498353_o

Af Emil Grarup

Mayhem, en hjørnesten i den københavnske undergrund og et spillested med ét efterhånden veletableret internationalt renommé, er otte år efter sin grundlæggelse blevet overtaget af en ny flok ildsjæle. Johannes Lund, Maria Bertel, Tobias Kirstein og Sune TB Nielsen, som etablerede Mayhem i 2009, har valgt at give teten videre til tre, der hver især er særdeles aktive på den københavnske scene: Martin Schacke fra noiseselskabet Moral Defeat og musiker i bl.a. Body Stress, Haraam og som Schacke, der udkommer på Ectotherm; Jesper Bagger Hviid, producer og musiker, som driver pladeselskabet It Was Gnarled og som har udgivet musik med bl.a. Broder, Blot & Bod, Tropisk Klima m.fl og sidst, men ikke mindst, Bjarke Rasmussen, som udover projektet Grøn er ansvarlig for det eksperimenterende pladeselskab Infinite Waves. Vi har valgt i anledning af overtagelsen at bringe et interview med de tre nye forpagtere.
Læs resten

Rainforest Spiritual Enslavement – Ekkoer fra junglens dyb

Feature November 25 2017

news-15-01-prurient

Af Emil Grarup og Morten Østergaard Rasmussen

Naturens besnærende uigennemskuelighed

Den britiske filosof Timothy Morton beskæftiger sig i sin bog “Dark Ecology” fra 2016 indgående med begrebet ‘mørk økologi’, et begreb, han selv har udviklet i et tidligere værk. ‘Mørk økologi’ kan lettest forstås som et modparadigme til, hvad han kalder ‘agrilogistikken’. Agrilogistikken er en ældgammel naturkonception, der insisterer på naturen som noget, mennesket kan og bør tilegne sig, som noget, dét kan herske over. Denne indstilling til naturen kræver nødvendigvis, at naturen også bliver set som grundlæggende gennemskuelig og som dermed kan indrettes efter logiske, kontrollerbare systemer. Mortons idé om ‘mørk økologi’ gestalter naturen som det stik modsatte: Som umulig at forudse, kontrollere og skabe overblik over. Ifølge Morton kan man ikke tale om “Natur” med stort begyndelsesbogstav, da det er umuligt for mennesket at skrive en distance frem mellem mennesket og naturen. Vi er lige så vel en del af naturen som ethvert andet objekt, hvilket placerer os i, hvad Morton meget rammende kalder “the mesh”. Begrebet ‘the mesh’ bruges til at betegne eller beskrive det, at vi som levende væsener grundlæggende er filtret ind i et komplekst væv af levende og døde organismer, som i sin essens er umuligt at at gennemskue. Et vilkår som Morton betegner som naturens ‘weirdness’.

At naturen er uigennemskuelig, er en pointe, vi vil bruge som en åbning videre til Dominick Fernows dark ambient-projekt Rainforest Spiritual Enslavement. Den uigennemskuelighed og medfølgende uncannyness, Morton beskæftiger sig med, vil vi nemlig mene klinger som en grundtone igennem alle Fernows udgivelser som Rainforest Spiritual Enslavement. På de mange udgivelser etableres der en form for mytekatalog eller kreds, som approprierer elementer fra især en række forestillinger fra bl.a. oceanisk og polynesisk mytologi, men dog også indeholder referencer til stamme- og junglekultur i Mellem- og Sydamerika.

Østaten Papua Ny Guinea, som ligger syd for Indonesien i Det Indiske Ocean, har en speciel betydning for projektet: udover at blive refereret til utallige gange, danner den nemlig også rammen for den tilblivelseshistorie, der florerer omkring projektets oprindelse. Bl.a. lyder det i pladeselskabet Blackest Ever Blacks beskrivelse af deres remasterering af “Black Magic Cannot Cross Water” (2012), at optagelserne er: “Sourced from a box of cassettes found at a market in Port Moresby, and thought to be recorded some time in the 1980s by a group of Christian missionaries shortly prior to their still unexplained disappearance”. De, som har forsøgt at finde kilden til musikken, er altså forsvundet sporløst i den papuanske jungle, et af de mindst udforskede områder i verden kulturelt og geografisk set og ét af de få steder, hvor man antager at der stadig findes stammer, som endnu ikke har været i kontakt med den vestlig civilisation. Læs resten

Dedekind Cut – Ruly ambiance (live report)

English November 22 2017 IMG_20171108_182305_986

Review by Ivna Franic, Dedekind Cut @ Mayhem, 8.11.2017.

With one of 2016’s finest albums, an excellent recent EP, two great mixtapes and a record deal with Kranky under his belt, Dedekind Cut was easily one of the most significant names to have played in Copenhagen this concert season.

A packed venue on a regular weekday testified to that, the fixed up Mayhem also proving to be a near-perfect setting for Dedekind Cut’s absorbing ritual.

Red candles and the lack of reflector lights set the mood for an intimate evening not quite as ominous as it might have appeared at first, yet not necessarily gentle either. Dedekind Cut, real name Fred Warmsley, starts the set off with a wash of ambiance that doesn’t lead to a potentially expected outburst of noise. Instead, more abrasive parts appear as razor sharp cuts through the ambient (as well as the literal, fog machine generated) haze. Læs resten

Et afskedsbrev – Le Salon Pissoir est mort, vive Salon Pissoir!

Feature November 20 2017 Foto: Jonathan Hjorth

Kære København, musikelskere og kammerater

Vi er taknemmelige for alle de øjeblikke af stilhed mellem tonerne, og at vi sammen kunne skabe det rum. Et rum hvor livemusikken var det vigtigste, selvom højttalerne nogle gange slog fra og gik ud.

Ethvert miljø skal have sine scener, og vi føler, at vi skabte denne her scene sammen. En lille scene lavet af træ, som ikke ser ud af meget, men som holdt nogle af de stærkeste lydoplevelser for vores ungdom.

Den scene blev ramme for en serie af debutkoncerter, hvor bandets navn nærmest blev lavet til aftenen; Sink Ships og Pardans er blandt dem. Der var Dokument#1 releasefesten, hvor 180 mennesker var pakket ind i vores lille teater sammen med Iceage, Communions, Lower, Hand of Dust og Skurv. Loke ender dansende på baren, kaster sig ud for at gribe fat i loftsbjælkerne og falder ned midt i et vildt dansende, tætpakket publikum. Sofie Hvid, der rejste hele vejen fra en efterskole på Fyn, for at spille en uopfordret guitar-seance for Daniel Frank og Madeleine Kate på Morgenstedet, og senere blev inviteret ind som solo act før Less Win. Og vi, Madeleine Kate og Daniel Frank, har været omgivet af byens smukkeste til at lave Salon:Pissoir; Patrick Kociszewski har kørt gear. Bjørn Manniche fik skabt bro mellem miljøer. Matthew Moller bragte elegancen ind i baren. Jonathan Hjorth ikonificerede øjeblikke med sit kamera. Helene Gianakos, Sarah Armstrong, Victor Vejle og Soho Rezanejad var kattene i døren. Victor Nuno kom forbi og sagde, at Sisyfos-Myten var misforstået, at Sisyfos elsker at skubbe stenen op af bjerget, og så blev Victor hængende. Der var elektricitet, som forsvandt og bragt tilbage af et syngende rum. Læs resten

Tobias Sejersdahl – Ambient på tværs af tusind plateauer (interview & premiere)

November 18 2017

Screen Shot 2017-07-03 at 21.25.34

Af Alexander Julin

Den Aarhus-baserede musiker Tobias Sejersdahl startede som barn med at slå på køkkenredskaber for derefter at blive en rock-entusiast. På sin debut er det imidlertid et helt andet musikalsk felt, Sejersdahl bevæger sig i og udforsker. Albummet “Melile” udkommer i dag på aarhusianske Resonans og vækker på flere måder associationer til bl.a. Tim Heckers kompositioner. Albummet, der er indspillet på modular-synth og klarinet, er et hypnotisk og dragende, ofte decideret ildevarslende værk, hvor intensiteten stiger og falder flere gange i løbet af dens spilletid.

I anledning af udgivelsen bringer vi et interview med Sejersdahl om hans musikalske baggrund som bl.a. studerende på DIEM samt inspirationen til og processen bag “Melile”. Derudover bringer vi en premiere på albummet, der kan streames i sin fulde længde forneden. Læs resten