Vokalist, musiker og frontkvinde Mai Soon Young Øvlisen debuterer som komponist med det requiem inspirerede værk R.E.Q.U.I.E.M. Light & Loss (For the Uncrushable Spirit and The Little Ones Sleeping on the Mountain Side). Sammen med sit band Meejah har Mai Soon Young Øvlisen netop ur-opført det nykomponerede requiem i Seoul som en kunstnerisk mindemarkering for de mange børn, der er bortadopteret fra Sydkorea.

“The loud, the silent, the usual, the weird, the collective, the solitary, the traditional, the radical.” BÅKBÅK Festival, som blev afholdt på spillestedet Basement den sidste fredag i august viste, hvordan stemmen er sit eget instrument, en vildt kompleks arkitektur, og at der i stemmen findes så mange skjulte kamre og underjordiske gange, som kan åbne endnu uanede universer.

Til forsvar for de bløde værdier: Københavnske Josie spiller så sødmefuld en indiepop, at det hviner i tænderne. For dem er der en pointe i at gøre plads til det søde, det kærlige og det omsorgsfulde i en verden domineret af såkaldt “maskuline” værdier.

Hidden from the road behind a small parking lot, nestled in Askeby’s bucolic landscape, Kunsthal 44Møen was already welcoming visitors for Dream Theory, a "two-day sound ritual" that took place on the first weekend of August.

Duvet, the new album from Ingri Høyland and Ida Urd, explore the eerie tensions that run through the desire for rest and solitude.

Jesus vender tilbage som transkvinde. Det er afsættet for den britiske dramatiker og performer Jo Cliffords teatermonolog The Gospel According to Jesus, Queen of Heaven, der siden sin præmiere i 2009 er blevet fremført verden over, fra Skotland til Brasilien, og som under Copenhagen Opera Festival blev nyfortolket i regi af KLUB KREATUR på Sort/Hvid.

Måske er det ikke alle, der ved det. Men i Struer findes en international biennale for lydkunst – helt oppe ved Limfjorden, lige sydøst for Harboøre og Thyborøn. Her mødes nogle af verdens mest avantgarde lydkunstnere i tre dage og dyrker deres kunst parallelt med den lille bys knap 10.000 indbyggeres stille liv.

Jeg hoppede på en rød sejlbåd torsdag og lørdag fra Nyhavn til Ungdomsøen på vej til den elektroniske festival Kune med følelsen af at have udsigt til at komme i land på en mytisk ø, noget spændende trolde-noget, og det gjorde mig nat-gal efter den musikalske fryd, der potentielt kunne indfries i horisonten.

En anden persons fodtrin knaser under mine fødder, og mine skridt føles ikke længere som mine egne. Lydkunstner Frederik Heidemann går et par meter foran mig med sin kraftfulde, retningsfølsomme shotgun-mikrofon rettet mod jorden.