Nyredolk “s/t” (Caligari Records 2018/Strange Aeons 2019) – Anmeldelse af Klaus Q Hedegaard Nielsen
Kassettebåndscentalen for undergrundsfarlig musik, Caligari Records fra Tampa, udgav oktober 2018 danske Nyredolks demodebut på… ja, kassettebånd, og udgivelsen fik en overraskende god modtagelse. Ikke mindst fordi det toneangivende CVLT Nation gav dem en flot anbefaling og en årslisteplads i blackmetal-kategorien med på vejen.
Nu er selvsamme debutudgivelse endelig ude på 7” vinyl via det nystartede aarhusianske pladeselskab Stranger Aeons, nu med titlen “s/t” i stedet for demo.
Gossiwor “Domestic Saga” (5 Gate Temple, 2019) – anmeldelse af Alexander Julin Mortensen
Duoen Gossiwor består af John T. Gast og Asger Hartvig. John T. Gast har ud over sine soloudgivelser på bl.a. Blackest Ever Black og Planet Mu også samarbejdet med Inga Copeland. Efter at være startet i hedengangne Synd og Skam har Hartvig været involveret i en række musikalske projekter, solo såvel som i samarbejde med andre. Senest som en del af duoen Brynje samt i ensemblet Boli Group, der sidste år debuterede med albummet “N.P.D.S.”. Gossiwor debuterede også i 2018 med “Lighthouse”, en ni numre lang USB-udgivelse. Senest har duoen udgivet 12’eren “Domestic Saga”, der samler tre af numrene fra deres debut på et mere traditionelt medie.
Man kunne forestille sig, at de tre numre “Domestic Saga #2 (All Is Lost)”, “Ava Maria” og “Thank You Lord” ville fremstå svagere, når de blev hevet ud af den sammenhæng, de oprindelig indgik i. Men i stedet former de nærmere et hele på ny og virker fortsat som et helstøbt værk i kraft af både den samlede spilletid på 35 minutter og den stemning, de skaber. “Domestic Saga” fremtræder med andre ord som mere end blot et fragment af den foregående udgivelse.
Philippe Sarde (Paris 1948 –) står bag kompositionerne til flere end 200 film og tv-serier. Han startede allerede som 20-årig et samarbejde med Claude Sautet om musikken til “The Things of Life”, og de to fortsatte med 10 øvrige film i de efterfølgende 25 år.
Sideløbende har Sarde arbejdet, hovedsageligt i Frankrig, med en række større instruktører, heriblandt Roman Polanski, Georges Lautner og Robert Bresson, og har benyttet sig af bl.a. Stan Getz og Chet Baker m.fl. på sine soundtracks.
Sarde var ikke den første komponist, jeg lagde mærke til, men han var den første jeg blev rigtigt vild med. Det var særligt musikken til Polanskis “The Tenant”, som var mit første yndlings-soundtrack. Udover at være fuldstændigt overvældet af filmen, da jeg så den første gang, gjorde soundtracket et uudsletteligt indtryk på mig. Senere har jeg især lagt mærke til, hvordan temaet indgår som en diskret del af handlingen, ved at det bliver spillet til en fest, i en delay-mættet udgave. Jeg fandt senere ud af at Sarde også i “The Big Feast” (“Le Grand Bouffe”) lader filmens tema integrere sig i filmen ved, at Michel Piccoli spiller temaet på klaveret i huset, hvor filmen udspiller sig.
Soundtracket til “The Tenant” har endnu ikke fået en værdig udgivelse, men jeg håber stadig på, at den kommer på et tidspunkt… Læs resten
Iranske Saba Alizadeh udgav i 2018 selv sin debut, “Scattered Memories”, på CD i hjemlandet. Det er dog først nu, ved genudgivelsen på Karl Records (digitalt og på vinyl), at den bliver distribueret uden for Irans grænser, hvilket bestemt er kærkomment. Alizadeh har bl.a. medvirket på Teheran-produceren Sotes omfattende opsamling “Girih: Iranian Sound Artists”, der kortlægger mange nyere ansigter inden for elektronisk og eksperimenterende musik i Iran. Med hans debut står det klokkeklart, at Alizadeh er værd at holde øjne og ører rettet mod fremover.
Godt nok har jjjacob base i København, men ud over at han har lavet et mixtape til Petrola 80, er det svært at koble ham til hjembyen. Hans seneste EP, ”Angelic Hostility”, udkom via Paris-selskabet High Heal, han har udgivelser på vej via flere spanske labels, og han har lavet mixtapes til medier i bl.a. Estland, Tjekkiet og USA. At hans musik virker til at sprede sig i digitale frem for lokale, geografisk baserede netværk, giver perfekt mening, når man lytter til ”Angelic Hostility”.
