Passive/Aggressive

DJ Sports – A new species in dance music

In English Kritik September 25 2017 milanZ

DJ Sports “Modern Species” (Firecracker Recordings, 2017) – review by Morten Løwenstein

When diving into DJ Sports and his back catalogue, you automatically dive into the world of Regelbau. My first intention was not to include any intro to the Aarhus-based collective. However, the background is of great significance in this case. With a crew tally of no less than 11, Regelbau’s members have put Denmark and Aarhus on the dance music map, while simultaneously developing their own unique and confident approach to dance music – or all music – and to the scene itself.

The much-deserved hype of the Regelbau crew has grown in a rarely seen organic way, and the fact that the crew is built on a strong foundation of friendship and common musical interests is clear. Læs resten

Tandoori – Uforudsigelig percussion-entusiasme

Kritik September 22 2017

 

Af Alexander Julin

“World Tour Part 1” er den første udgivelse på det københavnsk/tyske pladeselskab (og distro) Twin Cities, der også har stået bag en række mixes og arrangementer i Københavns byliv. Aliasset Tandoori dækker over Kasper Marott, der ligeledes er en af kræfterne bag Twin Cities.

Udgivelsen består af to numre, “Ravn” og “Ny Sommer”, der begge domineres af afrikansk-klingende percussion. Melodiøsiteten er begrænset til et minimum uden helt at forsvinde og består af enkelte synthlinjer, der skyder frem og bøjer sig febrilsk under lydtapetet af percussion. “World Tour Part 1” er derfor også først og fremmest en udgivelse, der centrerer sig omkring rytmik og besidder en helt intuitiv appel til at bevæge sig i takt med dets rytme. Læs resten

Pessimist – Om at opbygge og nedbryde lydlige rum

Kritik September 20 2017 slider_06-1200x675

Af Emil Grarup

Bristol-produceren Kristian Jabs har under aliasset Pessimist udgivet sit selvbetitlede fuldlængdedebut på det London-baserede pladeselskab Blackest Ever Black. Som navnet kan antyde, har selskabet – hvis bagkatalog tæller navne som Prurient, Regis, Vatican Shadow, Lustmord, Raime og John T. Gast – fået etableret sig som et særdeles interessant navn, når det kommer til mørk og stemningsmættet musik inden for genrer som techno, dark ambient og drone. Læs resten

Marie Eline Hansen – Huller i trosbekendelsen

Kritik September 19 2017 MarieElineHansenAgnostiskeSalmer

Marie Eline Hansen “Agnostiske salmer” (2017) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Har agnostikere brug for salmer? Salmer synges vel i menigheder, kirker, familier, ved højtider, men altid i fællesskaber. Og kan agnostikere blive enige om andet, end at vi ikke kan vide, om der findes en gud? Salmer besynger de guder, religionen dyrker, hvilket gør det svært at lave salmer til en gud, man ikke kan erkende.

Ikke desto mindre har Marie Eline Hansen (bl.a. Traening, Bleeder Group og Mit Nye Band) modigt gjort forsøget med sine “Agnostiske salmer”, fordi hun savnede tidssvarende og “neutrale” sange (pressemeddelelsens citationstegn). Læs resten

Claude Speeed – Ny nostalgi for gamle lyde

Kritik September 17 2017 CSpeeed

Claude Speeed “Infinity Ultra” (Planet Mu, 2017) – anmeldelse af Emil Néné Rasmussen, foto: Linda Wagener

Skotske Claude Speeeds ”Infinity Ultra” kan tilgås på et væld af forskellige måder – både via det rent musikalske projekt, men også via den implicitte historieskrivning, der finder sted på numrene. Pladen, der blev udgivet tilbage i juli på det mildest talt famøse Planet Mu, indoptager en imponerende mængde indflydelse fra historisk set meget forskellige baggrunde, hvilket resulterer i en af de mest æstetisk varierede plader, jeg har hørt i et godt stykke tid. For blot at give et kort overblik rækker det fra rent ekstatiske rave-synths til langsom og opbyggelig ambient og videre udi tyk, forvrænget bas.

Det er imidlertid meget naturligt, da pladen er et sammendrag af gamle projekter, der rækker tilbage til bagmanden Stuart Turners tidligste elektronisk-musikalske forsøg og på den måde peges der i retning af mange af numrenes ekstremt digitaliserede lyd, som var de hentet fra gamle, uopdaterede versioner af Logic Pro-samples. Desuden er computer-distortion et gennemgående træk i flere numre, hvor det rent digitale kæmper mod lyden af en harddisk-hukommelse, der langsomt svigter – på trods af idéen om det digitales uforgængelighed. Læs resten

Roberto Cacciapaglia – Hypnotisk minimalisme for tidlige computere, kor og orkester

September 15 2017

cacciapaglia

Det Glemte Guld – En serie af Mikkel Kongstad

Roberto Cacciapaglias ambitiøse minimalistiske værk for orkester, computer og kor – “Sei Note In Logica” fra 1979 – er ikke alene enestående for Cacciapaglias egen diskografi (Cacciapaglia har, mildt sagt, taget en noget tvivlsomt søgende rejse gennem sin musikalske karriere), men albummet er også bemærkelsesværdig i forhold til sin tid og den minimalistiske kompostionsmusik anno slutningen af halvfjerdserne. Dette skyldes i særdeleshed den tidlige brug af computer-lyde og elektronisk manipulering af stemmer, men værket er i sig selv også egenrådigt og gennemført nok til at Cacciapaglias værk bør stå på samme hylde som ikoniske udgivelser fra diverse musikalske peers indenfor genren.

“Sei Note In Logica” er en to-delt lydsuite, der , som titlen antyder, udforsker en seks-toners progression henover to gange cirka 16 minutter. Undervejs udvikler “Sei Note In Logica” sig dynamisk som et skvulpende hav, der går fra ebbe til flod. Elegant tæmmet af dirigenten Giuseppe Garbarino og fremført af Ensemble Gambarino. Læs resten

Hype Williams – Skøn nihilisme i det støvede beatarkiv

Kritik September 13 2017 Hype_Williams_2017_Credit_Ron_Mexico_8_mqbs9b

Af Emil Grarup

Altid gådefulde Hype Williams har for nylig udgivet deres første officielle fuldlængde-LP, siden “One Nation” (2011) udkom på det hedengangne New York-selskab Hippos in Tanks. Det nye album, “Rainbow Edition”, udkommer på engelske Ninja Tunes underselskab Big Dada Recordings og er 20 numre langt. I pressemeddelelser hævdes det, at der har været en udskiftning i besætning: De oprindelige medlemmer, Dean Blunt og Inga Copeland, skulle angiveligt ikke være involverede længere, og to nye medlemmer, Slaughter og Silvermane, skulle nu i stedet udgøre duoen. Om det er Copeland og Blunt, som, i tråd med Hype Williams’ vanlige selvmytologiseringpraksis, står bag aliaserne Slaughter og Silvermane, er svært at sige. Klang- og stilmæssigt tyder meget dog på det. Læs resten