Multi-instrumentalist og vokalist Solveig Roseth balancerer et foruroligende, gotisk udtryk mellem fløjlsblød indadvendthed og smertefuld forløsning på debutalbummet Ossiphage. Roseth kredser over de fællesmenneskelige vilkår, at vores kroppe er skrøbelige, og fysisk lidelse er uundgåelig, mens vi lever.

I sophie-lous debut EP "It's easy to be soft” vil en klokkeklar og kraftfuld vokal fortælle dig, at der er styrke i at stille sig frem i lyset, selvom man har lyst til at gemme sig i mørket. Det er musik som imponerer ved at omfavne sin lytter og inviterer dig ind i et pigeværelse af klang, samhørighed, sorg og længsel.

MINU fokuserer målrettet på det allernyeste. Både i form af risikovillighed hos arrangørgruppen til at sætte nye talenter på programmet og i målsætningen om at ville udfordre hvad eksperimenterende samtidsmusik er.

FOEG er en bred festival for et snævert publikum. Dens profil er lige så let afkodelig, som den er forvirrende, dens publikum lige så genkendeligt, som det er diverst. Fra i dag til natten til søndag danner Kildevæld Kulturcenter i København ramme om kunstinstallationer og koncerter med navne, du ikke kender: Vi guider til fem navne på festivalen.

Allerede fra første tone af Chants, Pauline Hogstrands nye album, fornemmer man en mærkelig spænding mellem det konkrete og det udefinerbare. Lyden er både nærværende og fjern, fysisk og drømmende.

What does the beginning of life sound like as it emerged in volcanic vents in the deep sea billions of years ago? Jakob Kudsk Steensen has created a deeply poetic and transformative soundscape echoing past and future in the fluid, underground veins and dark chambers of Cisternerne.

Der er ingen reel nytteværdi for andre end dem selv i Town Portals musik. Den københavnske trio er endda selv i tvivl om, hvorfor de egentlig bruger tid og kræfter på at skabe kompleks og modsætningsfyldt instrumental rock. Hvorfor mødes hver tirsdag aften i øvelokalet og bakse med kropumulige musikstumper i forsøget på at få dem til at samle sig til formfuldendte numre?

At lytte til “Solids for Voices” føles lidt som at være sammen med en seksårig, der åndsfraværende udforsker sin stemmes klangspekter, mærker lydene forme sig i munden og resonere i det indre øre, mens man selv støt drives ud over vanviddets rand.

At kalde en EP Beautiful i 2025 er ikke bare en æstetisk beslutning. I en kultur af ekstrem syntetisk glans og meme-ironisk selvforelskelse har beauty mistet sin konventionelle uskyld. Ordet er slidt op.