Passive/Aggressive

Knud Viktor – Naturmusik mellem hvilende skrøbelighed og alarmerende aggression

Kritik November 24 2017 8b499b184348eba78e1a2f3a25ed59a0

Knud Viktor “Ambiances” og “Images” (Institut for Dansk Lydarkæologi, 2017) – anmeldelse af Nils Bloch-Sørensen

Som en anden Zarathustra sad han på sit bjerg. Han optog de lyde, der var omkring ham, også de lyde det blotte øre ikke kunne nå. Sådan sad han og åbenbarede en verden for os, der skulle lytte. Sådan sad han på sit bjerg, den Povl Kjøller-lignende eremit Knud Viktor, og borede sig ind i den verden, der var tættest på ham – så langt ind i det velkendte, at nye verdener åbenbaredes. Isoleret. I færd med et endeløst arbejde. Som en modernistisk parafrase på så mange mytiske figurer, der har søgt op i bjergene for at finde klarhed.

Knud Viktor blev født i 1924 og døde i en færdselsulykke i 2013. Påkørt af en bil i København, hvor han siden 2010 havde boet efter en halv menneskealder i Provence. Han var egentligt uddannet kunstmaler fra det Det Kongelige Danske Kunstakademi, og det var maleriet, der i starten af 60’erne drev ham til Lubéron-dalen. Som inkarneret Van Gogh-fan ville han ned og se det lys, der flød overalt i forbilledets værker. Men der, midt i det varme sydfranske lys, begyndte han at lytte. At forstå hvordan lyd påvirker alting, optages af alle væsner. Han oplevede, hvordan sanser overlapper, og begav sig ud på et synæstetisk eventyr der skulle holde ham beskæftiget resten af livet. I huset på bjergsiden begyndte han at lave sine lydmalerier, komplekse kompositioner bestående af realoptagelser, indfanget med hjemmebyggede mikrofoner og periodens primitive bærbare båndoptagere. Han optog lyden af cikaderne, der ændrede sig med lysets bevægelser. Han optog humlebierne, når stødte mod vinduets rude. Han optog termitterne, som de gnavede sig gennem skabet i hans værksted. Han optog det oversete liv i naturen, vi kun kan høre, når vi virkelig lytter efter. Bjergenes ekko, Duranceflodens strømninger, årstidernes skiftende lydlandskaber. Viktors kompositioner står i klar gæld til den franske Musique Concrète-tradition, men er langt fra så fragmenterede og syntetiske. Han var inde og røre ved de organiske ur-lyde – langt fra modernismens bittersøde fascination af det industrielle.

Hvor Viktor til stadighed er tilnærmelsesvis ukendt herhjemme, opnåede han i Frankrig en hvis grad af anerkendelse for sine eksperimenter med feltoptagelser og sin akustiske økologi. Det bliver der forhåbentligt ændret på nu. Læs resten

Dedekind Cut – Ruly ambiance (live report)

English November 22 2017 IMG_20171108_182305_986

Review by Ivna Franic, Dedekind Cut @ Mayhem, 8.11.2017.

With one of 2016’s finest albums, an excellent recent EP, two great mixtapes and a record deal with Kranky under his belt, Dedekind Cut was easily one of the most significant names to have played in Copenhagen this concert season.

A packed venue on a regular weekday testified to that, the fixed up Mayhem also proving to be a near-perfect setting for Dedekind Cut’s absorbing ritual.

Red candles and the lack of reflector lights set the mood for an intimate evening not quite as ominous as it might have appeared at first, yet not necessarily gentle either. Dedekind Cut, real name Fred Warmsley, starts the set off with a wash of ambiance that doesn’t lead to a potentially expected outburst of noise. Instead, more abrasive parts appear as razor sharp cuts through the ambient (as well as the literal, fog machine generated) haze. Læs resten

Et afskedsbrev – Le Salon Pissoir est mort, vive Salon Pissoir!

Feature November 20 2017 Foto: Jonathan Hjorth

Kære København, musikelskere og kammerater

Vi er taknemmelige for alle de øjeblikke af stilhed mellem tonerne, og at vi sammen kunne skabe det rum. Et rum hvor livemusikken var det vigtigste, selvom højttalerne nogle gange slog fra og gik ud.

Ethvert miljø skal have sine scener, og vi føler, at vi skabte denne her scene sammen. En lille scene lavet af træ, som ikke ser ud af meget, men som holdt nogle af de stærkeste lydoplevelser for vores ungdom.

Den scene blev ramme for en serie af debutkoncerter, hvor bandets navn nærmest blev lavet til aftenen; Sink Ships og Pardans er blandt dem. Der var Dokument#1 releasefesten, hvor 180 mennesker var pakket ind i vores lille teater sammen med Iceage, Communions, Lower, Hand of Dust og Skurv. Loke ender dansende på baren, kaster sig ud for at gribe fat i loftsbjælkerne og falder ned midt i et vildt dansende, tætpakket publikum. Sofie Hvid, der rejste hele vejen fra en efterskole på Fyn, for at spille en uopfordret guitar-seance for Daniel Frank og Madeleine Kate på Morgenstedet, og senere blev inviteret ind som solo act før Less Win. Og vi, Madeleine Kate og Daniel Frank, har været omgivet af byens smukkeste til at lave Salon:Pissoir; Patrick Kociszewski har kørt gear. Bjørn Manniche fik skabt bro mellem miljøer. Matthew Moller bragte elegancen ind i baren. Jonathan Hjorth ikonificerede øjeblikke med sit kamera. Helene Gianakos, Sarah Armstrong, Victor Vejle og Soho Rezanejad var kattene i døren. Victor Nuno kom forbi og sagde, at Sisyfos-Myten var misforstået, at Sisyfos elsker at skubbe stenen op af bjerget, og så blev Victor hængende. Der var elektricitet, som forsvandt og bragt tilbage af et syngende rum. Læs resten

Tobias Sejersdahl – Ambient på tværs af tusind plateauer (interview & premiere)

November 18 2017

Screen Shot 2017-07-03 at 21.25.34

Af Alexander Julin

Den Aarhus-baserede musiker Tobias Sejersdahl startede som barn med at slå på køkkenredskaber for derefter at blive en rock-entusiast. På sin debut er det imidlertid et helt andet musikalsk felt, Sejersdahl bevæger sig i og udforsker. Albummet “Melile” udkommer i dag på aarhusianske Resonans og vækker på flere måder associationer til bl.a. Tim Heckers kompositioner. Albummet, der er indspillet på modular-synth og klarinet, er et hypnotisk og dragende, ofte decideret ildevarslende værk, hvor intensiteten stiger og falder flere gange i løbet af dens spilletid.

I anledning af udgivelsen bringer vi et interview med Sejersdahl om hans musikalske baggrund som bl.a. studerende på DIEM samt inspirationen til og processen bag “Melile”. Derudover bringer vi en premiere på albummet, der kan streames i sin fulde længde forneden. Læs resten

Aaron Dilloway – Residential tape experiments (premiere)

Blog English November 15 2017 22053817628-44064287f2-k_page_image

By Simon Christensen

I can’t remember a time in Copenhagen with the music scene being as diverse and inspiring as this. Not only are there plenty of interesting local artists, but the number of great musicians and pioneers who have been visiting, recording or setup new projects in Copenhagen in recent years is at an all time high. I am not only talking about Brian Eno, Laurie Anderson and Thurston Moore, but also underground heroes like John Fell Ryan, Dean Blunt, Okkyung Lee, Senyawa, Greg Fox, Roscoe Mitchell, Tyshawn Sorey, and Robert Turman have had residencies and made friends here.

The noise veteran Aaron Dilloway is the latest example, as he joins the Cejero label family with his new LP “Switches”. Læs resten

Iku Sakan – Musikalske mønstre i konstant blomstring

Kritik November 14 2017

Iku Sakan

Af Alexander Julin, foto af Siamak Nejadnourifar

Iku Sakans virke er omfattende: Foruden at være dj og producer har den japanske musiker også samarbejdet med bl.a. Sun Araw, Anders Lauge Meldgaard (Frisk Frugt), Mads Forsby (Illdjinn) og Martin Vognsen (Jvtlandt) i flere konstellationer. Fem år er imidlertid gået, siden Sakan senest udgav musik i eget navn i form af det selvbetitlede debutalbum. I mellemtiden er der levet et liv – et liv, Sakan tager med i sin musik. Han har alene i år udsendt tre fuldlængde udgivelser, “Prism In Us All”, “Human Wave Music” og “Ceheidian”, der alle er kendetegnet ved en virtuositet, der er svær at redegøre eksplicit for, men også svær at benægte. Læs resten

Phono17_Encourage – Clear sight through the largely unexplored

English Feature November 11 2017 Phono Festival 2017 Press Pix Credits: Phono Festival / Daniel Hjorth / Kristian Thuesen / Cameron Pagett

Reportage by Ivna Franic. Photos by Daniel Hjorth and Cameron Pagett.

The latest edition of Phono Festival brought quite a few exciting names from the international electronic and experimental music scene to Odense this past October. Although the festival theme “Encourage” might have hinted at a more cutting edge and/or politically charged sound than the one ultimately presented at the festival, there were more than enough of rewarding performances that embodied the festival concept themselves.

Phono17 definitely gets things right when it comes to the using of space: the cold industrial feel of Kunsthal Ulys’ large concrete hall remains intact, but thanks to the excellent setup of the down-sized stage and a smart floorplan, the venue is at the same time cozy enough to endure three consecutive days spent there. The club venue is well hidden and less compelling, but provides a decent backdrop for post-festival hanging out and mingling. Læs resten