Age Coin “She Who Sold Me Told Me” (Posh Isolation, 2018) – anmeldelse af Emil Grarup

For nylig udgav den efterhånden rutinerede københavnske technoduo Age Coin EP’en “She Who Sold Me Told Me”. Simon Formann, forhenværende guitarist i postpunkkvartetten Lower og nu aktiv med technoprojektet Yen Towers og som medlem af eksperimentalpop-trioen Khalil, udgør den ene halvdel. Kristian Emdal, forhenværende bassist i Lower, nuværende i Marching Church, udgør den anden. EP’en er deres syvende udspil og er, ligesom størstedelen af deres forrige udgivelser, udkommet på pladeselskabet Posh Isolation.

Rutinen til trods virker det dog ikke til, at duoen er gået ned hverken i tempo eller intensitet. Snarere tværtimod, hvis man tager udgangspunkt i “She Who Sold Me Told Me” og deres EP fra tidligere i år, “Maybe Fake Is What I Like”. Begge byder på industrielle techno-kompositioner, der placerer sig i den hidsige ende af skalaen. Læs resten

En serie af Simon Tornby

François de Roubaix (1939, Neuilly-sur-Seine – 1975, Kanarieøerne) startede sin engagement i film i en ung alder. Som søn af en filmproducer/instruktør var det naturligt for François at arbejde med film, og som 20-årig fik han tilbuddet om at skrive sit første soundtrack. Det blev begyndelsen på en produktiv – og alt for kort – karriere som soundtrack-komponist. Roubaixs lyd udviklede sig hurtigt fra at være en kombination af orkestermusik med rock, jazz og funk til et mere eksperimenterende udtryk med synthesizere og trommemaskiner.
Læs resten

Af Alexander Julin

Jeppe Dalsgaard Andersen har foruden droneprojektet Outer Nothingness i særdeleshed gjort sig bemærket med soloprojektet Sortlegeme i de senere år. Mens der i 2016 og starten af 2017 udkom Sortlegeme-udgivelser på både Moral Defeat, Memory No. 36 Recordings og srt, Dalsgaards eget label, er det nu lidt over halvandet år siden, at projektet sidst udgav noget, i form af båndet “Permanence”, der udkom i kølvandet på den ligeledes fænomenale EP “kolossal”.

Selvom numrene på den nye EP, “base materialism”, er henholdsvis mellem 10 måneder og to et halvt år gamle, lyder det, som om de er komponeret i en periode, der tidsligt ligger længere væk fra hans foregående udgivelser. De arabiske samples på “kolossal” er skiftet ud med ældre violin-optagelser, og mere overordnet trækker “base materialism” i højere grad på techno. P/A bringer derfor et interview med Dalsgaard om den nye udgivelse samt et mix af Dalsgaard selv, der præsenterer nogle af hans musikalske inspirationer. Læs resten

Maria W Horn “Kontrapoetik” (co-released by XKatedral and Portal Editions, 2018) – review by Sandra S. Borch

What caused the Swedish composer Maria W Horn’s sounds of burning turmoil is a combination of the sound itself and the intense narrative which she has based her album upon. Maria W Horn explores the past of her home region, Ångermanland, in the north of Sweden. The region is the site of Sweden’s largest documented execution of women accused of witchcraft in 1674 in the form of burning and decapitations. This theme is extremely explicit through the entire album. It comes with a thorough description of mystery, death, ill-fated dogmas, and this is the sound you can hear on the record. She is not out for blood nor revenge. The title alone points at something not poetic, something far from romantic and idyllic. The album is a mirror of horror, a form of skillfully engineered intensity. Læs resten

Speaker Bite Me ”Future Plans” – anmeldelse af Lasse Skjold Bertelsen, foto: Sigrun Gudbrandsdottir

Et af Danmarks allerbedste støjrockbands gennem tiden er tilbage efter 11 års udgivelsespause med den umiddelbart optimistiske pladetitel ”Future Plans”. Hvad titlen nok snarere refererer til, er den ustabile fornemmelse af noget ubestemmeligt, der kan ligge mellem håbet om en bedre verden og et desillusioneret opråb bestående af politiske paroler. Læs resten