Passive/Aggressive

Christoph Berg – Perfekt afvejet kammermusik i indre dialog

New Music June 11 2017 sonicpieces025LPH

Af Mathias Ruthner

Den tyske violinist Christoph Berg pladedebuterede i 2009, men ”Conversations” er blot hans andet album i eget navn. Under kunstnernavnet Field Rotation har han excelleret ud i det elektronisk-akustiske med en blanding af håndspillede instrumenter og field recordings. Det var således først i 2012, at Christoph Berg i eget navn debuterede med ”Paraphrases”, hvor han bevægede sig i retning af en mere organisk lyd.

”Conversations” er Bergs første udgivelse på tyske Sonic Pieces, som efterhånden har specialiseret sig i at udgive skrøbelige kammerkompositioner med et absurd højt bundniveau. Læs resten

Uden titel – Passive/Aggressive udsender nyt tidsskrift

Feature June 8 2017 Optimistisk Festskrift

Passive/Aggressive udgiver i denne uge et tidsskrift, der er en samling af tekster skrevet, udformet og illustreret af musikere/kunstnere selv. En refleksion over musikkens betydning i 2017, hvor hverken længde, format eller indhold er blevet dikteret af en redaktion – den slags beslutninger har ligget i hænderne på den enkelte forfatter.

Tekster og illustrationer af Tom Blancarte, Emil Elg, Greta Eacott, Anders Hjernø, Holger Hartvig, Louise Dam Eckardt Jensen, Kim Kristensen, Jomi Massage, Ursula Nistrup, Jenny Gräf Sheppard og Peter Voss-Knude. Forsideillustrationer og opsætning er lavet af Mathias Skafte Andersen. Læs resten

Sciahri – Nyt lys over technoens monotoni

New Music June 7 2017 Sciahri

Af Alexander Julin

Den italienske technoproducer Sciahri har både udgivet på Illian Tape og Black Opal, søster-labelet til det prominente label Opal Tapes. Begge selskaber præsenterer eksperimenterende og ofte dunkel – hvis ikke decideret dystopisk – elektronisk musik inden for et bredt musikalsk genrespektrum (bl.a. Patricia, Basic House og Cremation Lilly). Sciahri hører til i den mere klubbede ende af selskabernes diskografi, og efter en trilogi på sit eget label, Sublunar Records, er Sciahri nu tilbage hos Black Opal med EP’en “Quiet Witness”.

Sciahris egne produktioner er ofte monoton og nærmest tranceskabende techno, der uden de store udsving får lov til at fortsætte i et fast tempo. Det kræver derfor også af lytteren, at man er indstillet på at overgive sig til den repetitive og monotone malstrøm af beats og dunkel melodiøsitet, før man kan give sig hen til hans numre. Læs resten

Ecocidal – Refleksioner over teknologiens frigørende og destruktive potentiale

Kritik June 5 2017 Ecocidal

G.V.A ”Ecocidal” (selvudgivet, 2017) – anmeldelse af Nils Bloch-Sørensen

For et par måneder siden modtog vi et mixtape fra en vis Gaucho von Als, der under navnet G.V.A havde udgivet mixtapet ”Ecocidal”. Hvorvidt der er tale om et nyt dæknavn for et af undergrundens usual suspects eller om en sydamerikansk/sønderjysk cowboy, er uvist, men da jeg et par uger senere satte mig ned for at skrive om dette mixtape, kunne jeg i hvert fald konstatere, at musikken var blevet taget ned igen. Jeg forhørte mig hos von Als om musikkens tilstand og fik svaret: “Musikken har slået sig selv ihjel og findes ikke længere.” Efter at jeg havde kondoleret, blev svaret dog modereret med beskeden om, at en ny version ville blive lagt op senere.

D. 14. maj fik jeg således endelig fornøjelsen af at kunne dykke ned i mixtapets univers af glitchede beats, rastløse digitale gejserudbrud og bitcrushede synthflader, der visse steder ikke er ulig den digitalt forvredne new age, som Fred Warmsleys Dedekind Cut-projekt (særligt debutalbummet $uccessor fra 2016) er garant for. Hos G.V.A er der dog gennemgående et højere tempo og en mere aggressiv fremdrift. Læs resten

Wally Badarou – Futuristiske elektro-caribiske synteser mellem new age og dansemusik

June 2 2017

wallybadarou

Det Glemte Guld – en serie af Mikkel Kongstad

Denne uges indlæg i serien om “Det Glemte Guld” kigger nærmere på franske Wally Badarous spraglede, elektro-caribiske debutalbum “Echoes”, der oprindeligt udkom i 1984, og som senest har været forsøgt reaktualiseret via Music On Vinyls genoptryk i 2016.

Og hvorfor så netop nu? Det er trods alt ikke bare fordi nærværende signatur er blevet ramt af sommervarmen, men i højere grad fordi “Echoes” virker nærmest mere aktuel nu, end da det udkom for snart 30 år siden. “Echoes” er gennemsyret af en signaturlyd af dansevenlige grooves, skæve electro-ritualismer, new-age flirterier og twistede synths blandet med caribiske og afro-vibes, der synes at gå igen i mange af de senere års elektro-udgivelser fra navne som Sorcerer, Jex Opolis, Roskilde Festival-aktuelle Fatima Yamaha og retro-futurister som Todd Terje og Nu Guinea. På samme måde flugter albummets xenomaniske og genrenedsmeltende lyd med den æstetik, der dyrkes på tværs af labels som eksempelvis Music From Memory, Growing Bin Records, RVNG Intl. og sågar det Londonbaserede 22a, hvis futuristiske eksperimenter i grænselandet mellem jazz og house, synes at være i naturlig forlængelse af dele af Badarous lyd på “Echoes”. Læs resten

øjeRum – Nærhedens ambient

Kritik June 1 2017 whenBirds

øjeRum “When Birds Fly, the Eyes of Heaven Can Rest” (Aurora Borealis, 2017) – anmeldelse af Joachim Haugbølle

Siden 2014 har det danske solo-ambientprojekt øjeRum udsendt en lind strøm af udgivelser på hovedsageligt kassettebånd. Bag projektet står Paw Grabowski, der med “When Birds Fly, the Eyes of Heaven Can Rest” udgiver sit første officielle fuldlængdealbum.

På albummet dyrker han et minimalistisk, ambient lydbillede, der fremviser en nærhed, der på samme tid er både skrøbelig og indeholder en vis ro. Netop den nære og umiddelbare form er også noget, Grabowski har udforsket på sine tidligere udgivelser, der bl.a. er udgivet på danske Phinery Tapes, men hovedsageligt på en række udenlandske kassettebåndsselskaber. Derfor virker det også naturligt, at albummet udkommer på det britiske label Aurora Borealis (der tidligere har udgivet bl.a. Jesu og The Haxan Cloak). Læs resten

Modest – Luftighed og selvdestruktion i kulturåret

New Music May 30 2017

Modest

Af Kim Elgaard Andersen

Mens indie i 00’erne forsøgte at eksperimentere med samplere for at gøre indiepop/-rocken mere farverig, så synes der at have været en erkendelse i det meste af 10’erne af, at indierocken som genre, der dækker en bestemt fremkomst af ‘uafhængig musik’, efterhånden er blevet etableret som noget, der blev udført bedst i 80’erne og 90’erne. Sådan noget som Milk Music, Car Seat Headrest og Parquet Courts kværner løs i det spor af amerikanske bands som Pavement, Dinosaur Jr., Superchunk og den flok pløjede i sin tid, dog ofte med lidt mere punket attitude. Århusianske Yung dyrker lidt de samme marker eller i hvert fald nogle med lignende afgrøder.

Men danske bands vender sig også mod den engelske scene nu. Communions har skabt en del opmærksomhed med deres meget britiske lyd, og ligeledes århusianske Modest er heller ikke helt fremmed for den scene. De kunne i hvert fald lyde som noget fra NME’s legendariske C86-album med deres tindrende guitarlinjer blandet med powerriffs i nogle ramlende energiske sange, især på de tempofyldte “Dugout” og “Glory Knight” fra deres nye ep “Pretty Sure It’s Honest”, der udkom på Yung-frontmand Mikkel Holms label Shordwood Records 12. maj. Læs resten