Back to Passive/Aggressive

Af Simon Tornby

Hvis du kan lide Neil Young, Rolling Stones, Beach Boys eller kender til Phil Spectors produktioner, så har du sikkert også hørt et eller flere af Jack Nitzsches arrangementer.

Jack Nitzsche (1937, Chicago – 2000, Los Angeles) var en vigtig baggrundsfigur i den amerikanske pop- og rockmusik særligt op gennem 60’erne, og han har arrangeret eller bidraget til store populære hits, som bl.a: “Be My Baby” indspillet af the Ronettes og produceret af Phil Spector, “Needles and Pins” skrevet med Sonny Bono, “Up Where We Belong” fra filmen “An Officer and A Gentleman”, som han vandt en Oscar for. Nitzsche har desuden spillet keyboards på og har skrevet arrangementer til flere af Rolling Stones hits, bl.a. “Play with Fire,” “Paint It, Black,” og “You Can’t Always Get What You Want”. Herudover har han samarbejdet med Neil Young op igennem 60’erne og 70’erne, som både medproducer tangentspiller på flere af hans plader.

Udover hans virke som arrangør har Jack Nitzsche også stået bag nogle i mine øjne rigtigt spændende soundtracks. Mine personlige favoritter er Miloš Formans “One Flew Over The Cuckoo’s Nest” fra 1975 og den stemningsmættede musik i William Friedkins “Cruising” fra 1980. “Cruising”-soundtracket indeholder bl.a. også numre med The Germs, Rough Trade og Willy DeVille, der er produceret af Nitzsche.

Efter en række produktive år i 80’erne gik det langsommere med at få skrevet filmmusik i 90’erne, og Nitzsche stoppede karrieren i ‘98 efter et slagtilfælde. Han døde to år senere af et hjertestop.

Audiodromen sendes på The Lake Radio hver anden søndag kl. 21.00.

Audiodrome – N for Nitzsche, Jack

00:00 Surf Finger – Mondo Bizarro (Lee Frost, 1967)
02:23 Suite – Cruising (William Friedkin, 1980)
06:22 Blue Collar – Blue Collar (Paul Schrader, 1978)
07:53 Iraq – Exorcist (William Friedkin, 1973)
09:37 Illicit love – Revenge (Tony Scott, 1990)
12:50 Charmaine – One Flew Over The Cuckoo’s Nest (Miloš Forman, 1975)
19:13 Hardcore, excerpt – Hardcore (Paul Schrader, 1978)
21:16 Cutter’s Way – Cutter’s Way (Ivan Passer, 1981)
24:24 Bad News – Indian Runner (Sean Penn, 1991)
27:08 Last Race – Village of the Giants (Bert I Gordon, 1965)

Back to Passive/Aggressive