Back to Passive/Aggressive

Pauline Oliveros, San Francisco Tape Music Center 1967 (c) The Center for Contemporary Music, Mills College

“Bryd stilheden” er en af tre tekster af Pauline Oliveros i en kommende udgivelse, oversat til dansk af Mathias Ruthner og udgivet af Passive/Aggressive med velsignelse fra The Pauline Oliveros Trust. “Bryd stilheden” udkommer på print 31. marts og kan bestilles via mail. Læs mere herom i bunden.

Pauline Oliveros (1932-2016) er en pioner inden for elektronisk og kontemporær musik som komponist, udøvende musiker, underviser og forfatter. Hun var stiftende medlem og den første leder af San Francisco Tape Music Center og grundlægger af Center For Deep Listening. Gennem improvisation, elektronisk musik, ritualer, undervisning og meditation har hun gennem flere årtier skabt værker, der har opløst barriererne mellem musik, lyd og liv. I sine Deep Listening Pieces og Sonic Meditations indarbejder Oliveros de naturlige og menneskeskabte baggrundslyde, der altid omgiver os, som en del af den musikalske optræden.

Bryd stilheden

 

“Og et stort tegn viste sig på himlen,
en kvinde klædt i solen,
men månen under sine fødder
og med en krone af tolv stjerner på sit hoved.”

Johannes’ åbenbaring 12:1

 

Musik er den vigtigste koordinerende og synkroniserende kulturelle kraft på Jorden. Alle samfund anerkender og respekterer musikkens kraft. Musik bruges til at regulere samfund og i kirkens, statens og uddannelsesinstitutionernes tjeneste. For virksomheder er musik et simpelt redskab til at skabe et marked for deres produkter. Musik er også underholdende. Men musik har også mange andre funktioner og er en særlig måde at tænke på. Kreativ musik, ny kompositionsmusik eller improviseret musik kan skabe forandring ved at udfordre de sædvanlige tankemønstre. Forandring udfordrer til mere tænkning og dialog. Tænkning, vaneændring og dialog yder modstand mod forældede sociale institutioner. Derfor bliver kreativ musik ofte kritiseret af konservative interesser, der føler sig truet.

På nuværende tidspunkt kan musikkens mest positive funktion være at hele de adskillelser, der skygger for den menneskelige ånd. Alene af denne årsag er der mere end nogensinde før brug for kreative bidrag fra kvinder, som er de traditionelle healere (ligesom dem der blev brændt på bålet i det syttende århundrede). I forskellige af verdenshistoriens kulturer har kvinders musikalske deltagelse altid været tilknyttet overgangsritualer som fødsler, aldersmarkeringer, ægteskaber og død. Kvindens rolle som respekterede vogtere af disse ritualer er altid blevet undertrykt gennem en favorisering af kunstmusik, der er komponeret af mænd. Kunstmusikkens oprindelige rolle var at underholde og hylde aristokratiet i lande som Østrig, Italien og andre steder. Hvad er dens værdi og for hvem? Hvordan kan kunstmusik komponeret af både mænd og kvinder fungere på nye måder?

At ændre et paradigme er et overgangsritual. Udelukkelsesparadigmet vil ikke ændre sig uden kvindernes deltagelse og energi – uanset om det drejer sig om kompositionen af eller deltagelsen i kunstmusik eller en anden form for musik. Kvinder må virkelig tage ansvar og gå forrest for disse ændringer. Vores vestlige kultur lider under manglen på den ånd, som findes i den musik, der traditionelt er blevet skabt af kvinder. Det er ikke nok, at kvinder deltager i kunstmusik – uanset hvor attraktiv den er – og lærer de teknikker og former, som er skabt og undervises i af mænd. Det nye årtusindes musikalske heltinde må opdage sin indre stemme og findes sin egen musikalske vej. Hun må undgå at deltage i den kompetitive og barske karrierebane, som oftest tilhører hendes felt. Hun må besvare kaldet fra alt den glemte musik, som er skabt af kvinder op igennem tiden. Ud af de mange kvinders forenede indre stemmer vil der opstå årtusindets musik – den musik vi har brug for, for at finde balance og skabe harmoni i vores samfund. For at finde balance og skabe harmoni, er det nødvendigt at indsamle, lære og fremme et højt niveau af samarbejde og strategi, at skabe netværk sammen, støtte hinanden og bevæge os hen mod en heling af den adskillelse, der så åbenlyst bliver ved med at eksistere – kvinders adskillelse fra hinanden, fra mænd og fra musikkens kreative proces og kraft. Alle mennesker er født med en ret til kreativitet.

I mange andre kulturer end den vestlige har kvinder skabt musik siden tidernes morgen. Kvinder blev respekteret som præstinder – ritualbærere og ritualmusikere. Kvinder var sandsynligvis de første musikere, der sang vuggeviser til små børn og sørgesang for de døde. Selvom kvindelige komponister, så som Hildegard von Bingen (der er en fejring på vej i forbindelse med 900-året for hendes fødsel), igennem århundreder har fundet deres stemmer, så er den vestlige kulturs kvinder i særdeleshed blevet afskrækket fra at komponere kunstmusik. Kvinders værker er ikke blevet respekteret, de er blevet nedgjort, undertrykt eller glemt og udelukket fra opførsler og publikationer. Med ødelæggelsen af Sapphos værker blev kvinder frataget et komponistforbillede ved den vestlige kulturs begyndelse.

Der er gået to tusinde år siden Paulus i Biblen bekendtgjorde, at kvinder skulle forblive stille i kirken. I forlængelse deraf skulle kvinden også forblive stille i alle patriarkatets andre offentlige institutioner. Kvinders stilhed er sidenhen blevet håndhævet igennem folkemord, hekseafbrænding, piskning, tæsk, omskæring og fodbinding; psykologisk chikane så som latterliggørelse, at blive sat til nedværdigende opgaver, servile opgaver, fattigdom, forbud mod at uddanne sig eller eje noget, at blive behandlet som kvæg, slaveri og frem for alt en nægtelse af ligestilling og valgfrihed. Den rest af alt dette, der findes i den kollektive kvindelige bevidsthed, som i dag komplementeres af en de facto fortsættelse af fysisk og psykisk vold, er så sandelig afgørende for, at mange kvinder er bange for at sige deres mening og tage ejerskab over deres eget liv og kreativitet. Selvom det intellektuelle paradigme vedrørende kvinders frihed til at deltage aktivt i det offentlige liv og musik har ændret sig i en mere positiv retning i vores tid, så må man stadig italesætte og hele den tilbageværende frygt, der findes i kvinders kollektive ubevidste, for at der kan ske virkelige forandringer i vores kultur på et psykologisk og emotionelt plan.

Fra det attende århundrede og frem til i dag, har aristokratisk ikonografi og patriarkalsk semiotik haft en stor indflydelse på skabelsen og opfattelsen af vestlig kunstmusik. Kompositionen af kunstmusik har været et territorium, der udelukkende var forbeholdt mænd. Frem til for nylig har kvinder vægret sig ved eller frygtet at titulere sig selv som ”komponist”, hvis de skabte musik. Hele systemet med mæcener, der finansierede kompositionen, opførslen, publikationen og formidlingen af musik opstod ud af Wienerskolen. Kvinder var udelukket fra denne skole. Man etablerede en mandlig musikalsk ghetto af ”store” mænd. Selvom man åbnede op for at lade borgerskabet være publikum, så fortsatte den Anden Wienerskole udelukkelsen af kvinder. Kvinder blev overladt til ”støttegruppen” af mæcener og tilbedere. En nutidig mandlig opfattelse af kvinder har forstærket Paulus’ bekendtgørelse. F.eks. er her et citat af komponisten, Alban Berg, fra et brev til Arnold Schönberg, der handlede om Alma Mahler – komponist, Gustav Mahlers enke og hovedmæcen for Arnold Schönberg.

”Jeg beder dem, kære Hr. Schönberg, om ikke at tage Fru Mahlers handlinger for seriøst. I sidste ende ved hun godt – for så vidt en kvinde overhovedet kan forstå det – hvem du er, og hun ønsker med sikkerhed, at disse uenigheder ryddes af vejen. Det er ikke andet end vægelsind, der er født ud af humørsyge hos en kvinde, der er vant til at udvise vilje eller uvilje afhængigt af midlertidige luner og indfald. For at kærlighed bliver til had og had til kærlighed, afkræver det ikke sådan et væsen mere overvejelse, end når vi skal vælge mellem et lyst eller mørkt slips. Måske er det det, som Weinberger kalder kvindens amoralitet. Det ville også forklare alt andet: Det samme væsens legesyge, skruppelløse evne til at tilpasse sig Mahlers moralitet og Karpaths amoralitet”

Berg-Schönberg korrespondance

 

Ingen af disse breve i Berg-Schönberg korrespondancen afslører, at Alma Mahler også er komponist. I skyggen af sin kendte mand, handler brevenes mange referencer, inklusive Bergs respektløse kommentarer om hende og kvinder generelt, kun om Alma Mahlers rolle som hovedmæcen for Arnold Schönberg. Kvinder forventedes at indtage sådanne roller og blev til tider tvunget til det af deres omgivelser eller af insisterende mænd såsom Berg.

Få kvinder har været i stand til at bryde stilheden som komponister uden at møde latterliggørelse, chikane og manglende støtte. Det kræver en fortsat indsats for at overkomme de samfundsmæssige forhindringer, som møder kvinder og alle andre ekskluderede grupper. Som komponister er vores situation kun forbedret en smule med tiden. Det er nødvendigt med festivaler som Frau Musica (nova) og meget andet for at vise styrken og vitaliteten hos de kvinder, som skaber musik. Kvinder er nødt til at mødes for at skabe musik, for at fejre hinandens arbejde, for at skabe strategier for hvordan de ændrer deres forhold til musik og for at hjælpe hinanden af med den resterende frygt, som stadig eksisterer efter to tusinde års undertrykkelse. Vi er nødt til at fortsætte dette, indtil kvinder er fuldstændig integreret i alle niveauer af det musikalske felt.

Musikindustrien har ikke ændret sig nok, og nu må den ændre sig endnu hurtigere, hvis vi skal høste frugten af den kamp, vi har kæmpet i vores levetid. På trods af Kvindebevægelsen og Borgerrettighedsbevægelsen er den mandlige ghetto stadig fremherskende i musikken og understøttes af en infrastruktur, der består af agenter, managere, bookingbureauer, musikforlag, producere og fondsmidler. Kunstmusikprogrammer består stadig hovedsageligt af hvide, mandlige komponister. Medierne bringer sjældent historier om kvindelige komponister. Kvinders musik er ikke en del af nogle etablerede musikorganisationers standardrepertoire. Musikformidlere inkluderer sjældent materiale om kvindelige komponister i deres artikler eller undervisning, udøvende musikere inkluderer ikke musik af kvindelige komponister i deres repertoire, og de underviser heller ikke elever i musik, der er skrevet af kvinder. Der findes selvfølgelig undtagelser, så som de musikologer der har skabt en feministisk platform for deres arbejde. De, der arbejder med en oplyst tilgang til kvinder i musik, skal anerkendes, roses og anvendes som eksempler.

Der er brug for forandring på et græsrodsniveau og et fundamentalt plan – undervisningen i, opførelsen, skabelsen, teoretiseringen, historiseringen af og journalistikken om musik. Intet mindre end en fuldkommen forandring af det musikalske felt er nødvendig, hvis man vil sikre en bæredygtig repræsentation. Kvinder må overkomme deres frygt, finde deres stemme og bryde den stilhed, som blev pålagt og opretholdt siden Paulus’ diktum. De må finde styrken, viljen og medfølelsen til at hjælpe hinanden med at organiserer forandringer, der vedrører hele det musikalske felt. Musik kan ikke fortsætte som en skævvreden affære, der kun tilhører mænd. Hvis musikken ændrer sig, så vil verden følge med. Vi har brug for et samfund i balance med en ligestillet repræsentation af både kvinder og mænd og støtte til at komponister og musikere.

 

***

 

Anbefalinger til hvordan du kan hjælpe med at bryde stilheden og ændre det ekskluderende paradigme i musikken:

Hvis du er udøvende musiker, så spil altid musik skabt af kvinder på lige fod med musik skabt af mænd. Gør dit repertoire tilgængeligt og undervis dine studerende i at spille musik af kvinder. Klag hvis konkurrencerepertoirer ikke indeholder musik skrevet af kvinder.

Hvis du er privat musikunderviser, så vær sikker på at du har læringsmateriale, der er skrevet af kvinder. Private musikunderviseres kollektive kraft er enorm.

Hvis du er professor så inkluder kvindelige komponister i din forskning og anmod dit bibliotek om at indkøbe partiturer, der er skrevet af kvinder. Inkluder kvinders værker i dine teoretiske analyser og artikler.

Hvis du er journalist, så skriv om kvinders musik. Lav en liste over kvinder i dit netværk eller din by, der laver musik. Find en måde at publicere din liste på eller læg den op på internettet og forbind den til andre sider.

Hvis du er musikolog, så genskriv musikhistorien, så den også indeholder kvinder. Hellig din forskning til kvinder i musikken.

Hvis du er en interesseret lytter, så lyt mest muligt til musik af kvinder. Skriv breve til de musikorganisationer du støtter og bed dem om at bestille og opføre musik af kvinder.

Hvis du er mæcen, så bestil værker skrevet af kvinder.

Hvis du er komponist, så prioriter at opbygge et fællesskab over at opbygge en karriere. Find måder at samarbejde på, handl i overensstemmelse med fællesskabet og gør det behageligt for dig og dine kollegaer. Stil spørgsmålstegn til den form for musik, du laver. Lytter du til din indre stemme, og besvarer du den? Udtrykker du det, du har brug for at udtrykke, eller udtrykker du det, som du er blevet lært at udtrykke af de etablerede mandlige musikeres kanon? Hvilken værdi har den teknik og form, du har lært, for det musikalske udtryk, som du føler er din egen stemme. Hvilken virkning ønsker du, at din musik har på dit netværk? På verden?

Alle kan blive en del af International Alliance for Women in Music og modtage aktuelle informationer om alle aspekter af kvinder i forbindelse med musik, nyheder om optrædener, komposition og musikologi og for deltagelse i initiativer, der fremmer flere opførsler og musikalske værker af kvinder.

 

Oplæg til Frau Musica (nova)
Köln, Tyskland
januar 1998

Pauline Oliveros “Bryd stilheden” er oversat til dansk af Mathias Ruthner og udgivet af Foreningen Passive/Aggressive med tilladelse fra The Pauline Oliveros Trust.

“Bryd stilheden” udkommer i 100 eksemplarer, 56 sider, København, marts 2021.
Den bliver sendt til alle Passive/Aggressive-abonnenter på Patreon.com/pasaggressive – og kan desuden forudbestilles ved at skrive til foreningens mail info@passiveaggressive.dk. Prisen er 50 kr. inkl. porto.

ISSN: 2245-862X
Foreningen Passive/Aggressive er non-profit.

Tak til Statens Kunstfond og The Pauline Oliveros Trust.

Back to Passive/Aggressive