Af Simon Tornby
John Barry Prendergast (1933 – 2011) er uden tvivl mest kendt for musikken til James Bond-filmene, selvom der har hersket en del tvivl om, hvorvidt det er ham, eller Monty Norman, der har skrevet det ikoniske James Bond-tema.
John Barry havde en baggrund som trompetist i hæren og som frontmand i sit eget jazzorkester, The John Barry Seven, da han blev hyret som back-up komponist til at arrangere musikken til den første Bond-film, “Dr. No” (1962). Han endte med at komponere musikken til i alt 11 Bond-film, som regel med tidens hotteste navne til at synge, eller medkomponere, titelmelodien. Men udover at stå for det musikalske Bond-univers og det velkendte tema til serien The Persuaders, har Barry stået bag en masse andre gode soundtracks.
Groft sagt falder Barrys soundtracks i to overordnede kategorier; den første er oscar-baskerne, som “Dances With Wolves”, “Chaplin” og “Out of Africa” etc., der er fyldt med omfangsrige orkesterværker med emotionelle strygerarrangementer og/eller klassiske guitarballader. Den anden, som er min favoritkategori, er oftest kendetegnet ved en enkel og klar melodisk idé, sparsom brug af orkesterarrangementer og ofte et par uforudsigelige valg af instrumenter, fx barytonguitar, synthesizer (Barry var tidlig til at introducere synthesizere i sine arrangementer allerede i 1969), cembalo, lirekasse, ustemte klaverer eller en cimbalom.
Audiodromen er kompileret af Simon Tornby for Passive/Aggressive og sendes på The Lake Radio hver anden søndag kl. 21.00.
B for Barry, John – Audiodrome #28
00:00 The Persuaders – The Persuaders (Various, 1971-1972)
02:05 The Adventurer – The Adventurer (Various, 1972-1973)
04:12 The More Things Change, instrumental version (Unused track)
– On her Majesty’s Secret Service (Peter R. Hunt, 1969)
06:51 Midnight Cowboy Theme – Midnight Cowboy (John Schlesinger, 1969)
09:35 The Ipcress File – The Ipcress File (Sidney J. Furie, 1965)
13:32 Boom! – Boom! (Joseph Losey, 1968)
15:56 Highway 101 – Petulia (Richard Lester, 1968)
18:27 Vendetta – Vendetta (Various, 1966-1968)
20:27 Wednesdays’ Child – The Quiller Memorandum (Michael Anderson, 1967)
22:36 Beat Girl – Beat Girl (Edmond T. Gréville, 1960)