In December 2019, the cultural theorist and P/A contributing editor, Macon Holt, published his first book, “Pop Music and Hip Ennui: A Sonic Fiction to Capitalist Realism”, from Bloomsbury Academic. In this essay Holt explains key points of the book and tries to answer the question, What is a Sonic Fiction of Capitalist Realism? – drawing on the writings by Kodwo Eshun, Mark Fisher and Slavoj Žižek, afrofuturist artefacts by Sun Ra and Drexciya, as well as pop music as manifest by Jessie J and Beyoncé.

Essay by Macon Holt. Illustration by Joakim Drescher. Photo by Nick Lowe (creative commons). Læs resten

Pale Blue Af Adam Thorsmark Fire gange om året graver jeg dybt i den uhåndterlige stak af nye sange fra ind- og udland og finder den håndfuld, der har gjort størst indtryk på mig i det kvartal, der lige straks er ovre (og så supplerer jeg med en perle fra arkiverne). Genremæssigt kommer jeg vidt omkring, men den røde tråd er simpel: Det handler om ren kærlighed til ...

Foto: Rose Hermansen Croatian Amor “All In the Same Breath” (Posh Isolation, 2020) – anmeldelse af Ida S. Faaborg De 10 numre på Loke Rahbeks sjette soloalbum under navnet Croatian Amor bevæger sig mellem følelsesfuld klubmusik og svævende og meditative lydlandskaber. Undervejs bliver den elektroniske musik ofte kombineret med akustiske instrumenter, samples og forskellige vokaler, der dukker op og synger hen over melodierne, som ofte indeholder en underliggende ...

By Wieland Rambke Look at a lava lamp. You always see the same thing while the shapes within keep changing. In presenting you with a visual stimulus that is in perpetual motion, it is as predictable as it is surprising. Everything that happens inside the lava lamp merely confirms the limited range of what it does. There is something hypnotic and soothing about staring at the lamp. ...

Lyra Valenza “Nightshade Edition EP” (Petrola 80, 2020) – anmeldelse af Alexander Julin Mortensen Duoen Lyra Valenza har i nogle år været et af Københavns mest interessante og fængende elektroniske projekter. Bag projektetet finder man Hjalte Lehmann og Jens Konrad Barrett, der ud over at drive selskabet Petrola 80 også udgiver musik med soloprojekterne Severin og Yelzin.

”Vaarbrud” Vaarbrud (Forlaget Kornmod, 2020) – anmeldelse af Emil Grarup Forlaget Kornmod kan bryste sig af at have en så heftig udgivelsesfrekvens, at få andre uafhængige pladeselskaber kan følge med. Selskabet, som drives af den unge odenseanske musiker og pladesamler Jonas Torstensen, har sluppet imponerende ni udspil siden begyndelsen af marts. Her kan eksempelvis nævnes Bjarke Valentins ”Vampyr”-LP (som Bankerot) og Gustav Hedemanns sovekammerpoppede EP ...

A few years back, when covering the first Hyperreality festival, I spent an afternoon at Vienna’s mumok. At the time, there were two major exhibitions: ‘Woman’, dedicated to feminist avant-garde of the 1970s, and ‘Oh…’, presenting one contemporary Austrian artist’s bizarre take on mumok’s own collection of modernist and contemporary art.

On display in ‘Woman’ were an extensive collection of stunning and challenging works by women artists like Cindy Sherman, Valie Export and many others, crammed together and categorized around topics typically attached to women such as “household” and “sexuality”, stripped of their respective historical, social and geo-specific cultural contexts that made them important and exciting in the first place.
Læs resten

Vanessa Amara “Poses” (Posh Isolation, 2020) – anmeldelse af Morten Ø. Rasmussen Vanessa Amara består af Birk Gjerlufsen, Victor Kjellerup og Sebastián Santillana. Siden 2013, hvor de debuterede med kassette-udgivelsen “Both Of Us” på Posh Isolation, har den danske trio over fire vellykkede udgivelser forfinet kunsten at komponere smukke og melodiske ambient-ballader. På den 18 minutter lange EP “Poses” sker der dog et ...

I denne mail-korrespondance interviewer musiker/komponist Claus Haxholm den Oslo-baserede musiker/komponist Mads Kjeldgaard, og sammen dykker de ned i Kjeldgaards lyd og praksis.

Claus Haxholm: Jeg tænker, vi starter ved din nye udgivelse “Discussion With Geographical Entities”, der på mange måder opsummerer flere af de kvaliteter, jeg synes, dit arbejde har.

Først og fremmest arbejder kompositionen både med det digitale, og vist nok, til dels, det ‘generative’ (et ord, jeg stadig er lidt i tvivl om, hvor præcist jeg kan bruge; vi kunne også sige det ‘systemiske’ med selvstyrende kompositionsdele) samt et sted, i det her tilfælde en stue (lyder det som).

Min viden er nok ret begrænset på det her område, men jeg synes, at når man har med generativ/systemisk musik at gøre, så er det tit meget “rent” og digitalt, hvor der her bliver blandet med, hvad der nu sker det sted, hvor mikrofonen er placeret.

Vil du uddybe lidt, hvad du tænker om klanguniverset (f.eks. det digitale >< det akustiske, hvis det overhovedet er vigtigt for dig), men måske også lidt på konceptet bag ‘the Vortex’ (programmet brugt til den her udgivelse)?

Mads Kjeldgaard: “Discussions With Geographical Entities” blev optaget i ét take ved hjælp af et af mine selvkomponerede performancesystemer, som hedder The Vortex. Det blev optaget på mit værelse i Oslo Sentrum under Covid-19-krisen, hvor jeg som så mange andre var i karantæne. Her havde jeg sat et hjemmestudio op på et strygebræt, hvor jeg kunne have mine mikrofoner og controllere (jeg fik ganske ekstreme smerter i både skuldre, nakke og knæ af at sidde sådan, det kan virkelig ikke anbefales). Reglerne for karantæne ændrede sig hele tiden på det tidspunkt, så jeg forlod meget sjældent mit rum eller min lejlighed. Når jeg satte mikrofonen til min computer, kunne jeg vælge mellem at pege den mod gaden og optage støjen og larmen derfra og det liv, som fortsatte tilsyneladende ufortrødent derude, eller ind mod rummet, hvor jeg sad og improviserede med at gnide sten mod hinanden, rasle nøgler og bruge min egen vokal i ren og skær kedsomhed. Læs resten