Anmeldelse af Jon Albjerg Ravnholt. Foto: Ali Asperheim. I et sommerhus på Ærø indspillede KØS under den første coronanedlukning deres tredje plade, Worldsorrow. Det lyder af havgus, syngende wirer i masterne, knagende træværk og knugende isolation i et grænsefelt mellem avantgardejazz, kuldsejlet indiepop og ekkoer af folkemusik – og det minder os om, hvor meget de kriser, vi befinder ...

Desto kropumuligere ansatsen, desto større forløsning, når alt samler sig. Peter Friis-Nielsen, Claus Bøje og Christian Rønn har hver især aftjent alt for mange årtier ved freejazz-fronten til at kere sig om musikalsk diplomati.

Det er ikke første gang, at komponisten Kirstine Lindemann benytter teknologien som en anledning til at kaste et blik på det, der danner os og vores forhold til hinanden.

Ethvert musikinstrument er indhyllet i idealet om det uforstyrrede, kunstneriske blik. Et ideal om at vejen fra tanke til lyd bør ske på særlige måder – og hvordan disse måder kan forpurres eller forfines, alt efter hvilket instrument tanken udtrykkes med.

Var jeg i teatret i Vega? Eller var jeg til koncert med Den Sorte Skole og et helt utroligt højtudviklet sceneshow? Det er jeg stadig ikke helt sikker på efter den kæmpe oplevelse, det var at se forestillingen Axis Mundi af Hotel Pro Forma og Den Sorte Skole på premiereaftenen sidste mandag.

Hvordan laver man inderlig poprock i 2025, uden at det bliver fladt eller klichéfuldt? Det spørgsmål hænger som en usynlig overskrift over Emo Regulation, debut-EP’en fra Ydegirl og RIP Swirl.

Under høstmånen blandt moser og enge i slutningen af 2023 indspillede Homesickness deres anden plade, “Anamnesis”.

Mange vil kende den særegne og på én gang tågede og alt for klare følelse af at sidde fast i en bane i et videospil. Man vandrer rundt med digital klaustrofobi i de samme dunkle korridorer og undersøger de samme pixelerede minimursten.

Hver måned udkommer der adskillige nye udgivelser i Danmark – såvel som udlandet – som fortjener dækning og nysgerrig lytning.