En serie af Simon Tornby

Popol Vuh var et tysk band med en flydende besætning, dannet i 1969 af pianist Florian Fricke sammen med Holger Trülzsch (trommer), Bettina Fricke (percussion) og Frank Fiedler (produktion). Fricke var meget interesseret i verdens forskellige kulturer og religioner, og bandet blev opkaldt efter en af Mayaernes hellige skrifter kaldet “samlingens/folkets bog”.

Florian Fricke (1944-2001) startede med at spille musik allerede som 11-årig, men det var først i 1969, da han kom i besiddelse af en Moog III-synthesizer, at han begyndte på bandets første plade “Affenstunde” – efter eget udsagn var det den anden Moog i hele Tyskland på det tidspunkt. Den første ejede hans nabo. Fricke introducerede i øvrigt også krautrock-kollegerne Tangerine Dream for Moog-synthesizeren og spillede med på “Zeit” i 1972, inden han solgte den videre til Klaus Schulze et par år senere.

Fricke mødte Werner Herzog i 1967 – og viste sig i en birolle i filmen Signs of Life (Lebenszeichen) fra 1968, men det var først i 1972, at bandet leverede det første soundtrack. Efter et mislykket forsøg på at få et Morricone-soundtrack hyrede Herzog i stedet Fricke og Popol Vuh til at komponere musikken til Aguirre, The Wrath Of God. Og de leverede herefter musik til yderligere fem Herzog-film: The Enigma of Kaspar Hauser (kun Fricke) (1974), Heart of Glass (1976), Nosferatu (1979), Fitzcarraldo (1982) og Cobra Verde (1987).

Popol Vuhs musik er ikke typisk filmmusik, som noget, der understøtter opbygning af stemninger, eller udløsning af spænding. Men deres helt særegne lyd kombinerer verdensmusik og rockmusik med spirituelle elementer, som er helt ufatteligt stemningsmættet og tilfører Herzogs film en ekstra dimension.

Popol Vuh gik i opløsning, da Florian Fricke døde i 2001.