Bitesize #4 – Nehoki, Mitro & Maizena
Af Alexander Julin Mortensen
Det Aarhus-baserede Regelbau-slæng har i de senere år høstet velfortjent anerkendelse for adskillige af sine udgivelser. Mens det måske nok er nogle af de mest dansable projekter, der har fået størst opmærksomhed, udgiver flere af Regelbau-aktørerne også musik, der rækker langt ud over det klub-orienterede. Flere af de øvrige projekter dyrker bl.a. et mere sumpet og introvert udtryk. Kvaliteten er som hovedregel høj, men det er udgivelsesfrekvensen i den grad også: Sammenlagt udgav kollektivets medlemmer sidste år 11 udgivelser på Help, Extra Help, No Hands, PRS, Saino og Regelbau – enten sammen eller på egen hånd. Dertil kommer to udgivelser, hvor andre også bidrog, heriblandt den enormt fængende debut-EP fra NL110; et samarbejde mellem Lauritz Longejan og Natal Zaks.
Tre – ud af adskillige flere potentielle – nylige højdepunkter fra Aarhus er Nehokis og Mitros debut-udspil samt Maizenas seneste udspil, der alle begejstrede og overraskede mig.
Nehoki – “Petersminde” (Saino)
På Saino udkom bl.a. bandet Nehokis debut; en roligt vuggende, til tider nærmest dubbet instrumental plade, der også sendte mine tanker til “Akrasia EP” af DJ Sports alias Milan Zaks, der også udgør en del af Nehoki. Han udgav endvidere sin første udgivelse med projektet Mediated Ambience i år, der – sammen med Natal Zaks’ musik under Palta-aliasset – byder på noget af det mere ambiente musik, de to brødre har udgivet i senere tid.
Der er som oftest noget umådelig let og ubesværet over Nehokis udtryk – endda i en sådan grad, at jeg ved de første lyt fejlagtigt oplevede albummet som undervældende. Gruppen arbejder stort set ikke med at opbygge intensitet for så at forløse den i et klimaks. I stedet dyrker kvartetten en ro og indadvendthed, der måske ikke rammer én ved første lyt, men snarere sniger sig ind under huden på én over tid.
“Petersminde” er noget af det mest behagelige musik, jeg hørte fra Danmark i 2019, men det betyder ikke, at musikken ikke stiller krav til sin lytter. Tværtimod er man nødsaget til at parkere sine forventninger om målrettede opbygninger, dominante melodier i front eller instrumental ekvilibrisme. “Petersminde” skaber et stille og åbent rum, jeg har nydt at vende tilbage til ad flere omgange, og som jeg ikke har fundet en pendant til i anden musik, jeg hørte i årets løb.
Mitro – “C som Citron” (Extra Help)
Natal Zaks (Central, Palta) udgav sin første EP under navnet Mitro i 2019. Projektet kan placeres et sted mellem den lavmælte ambient, der dyrkes i Palta-projektet, og de mere rytmisk-orienterede udspil, som de bl.a. findes på Central-pladen “Om Dans”. Med undtagelse af det ambiente afslutningsnummer “Danmark” er “C som Citron” en udgivelse med et mere spinkelt produktionsmæssigt udtryk, end Zaks ellers har dyrket med bl.a. gruppen Maizena og på flere af Central-EP’erne. Det ville være en overdrivelse at kalde produktionerne for skrabede, men de er ikke nær så voluminøse som flere af hans mange andre udgivelser. I stedet tangerer “C som Citron” i en vis grad det, man med et godt og grundigt udvandet udtryk kan kalde for en slags ‘lo-fi’ ambient house.
I modsætning til “Danmark” lægger de øvrige numre i højere grad op til dans end slummer. Både titelnummeret og “Nothing’s Here” er f.eks. kendetegnet ved deres fængende melodier samt en klikkende og opkvikkende rytmik, der er alt andet end søvndyssende. Også “G Super” – udgivelsens højdepunkt i mine ører – er en dansabel affære grundet den pulserende rytmesektion. Som et resultat af den støvede ambiens, den er svøbt ind i, vækker nummeret også klare associationer til selskabet Acting Press (PLO Man, Globex, Neurotribe) og den æstetik, de i særdeleshed er blevet eksponent for.
“C som Citron” er altså ikke kun en spændende plade, fordi den viser Natal Zaks udfolde sig i et interessant midtpunkt mellem flere af hans andre projekter, men også fordi numrenes kvalitet i og for sig selv er af en høj standard.
Maizena – “RB10” (Regelbau)
2019’s seneste udspil fra Aarhus-flokken udkom i ultimo december, hvor Maizena udgav sin tredje EP. Kvartetten har på “RB10” parkeret den subtropisk klingende ambient fra bl.a. “Strange Worries” og “Sojouring Music” til fordel for et mere kontant og klub-orienteret udtryk. Klubben spøger altså ikke blot i musikken længere, men er klart og tydeligt tilstedeværende på de fire ubetitlede kompositioner, der udgør “RB10”.
Jeg har altid elsket den trance, kvartetten har formået at fremkalde gennem en sammenstøbning af meditativ ambiens og dansabel house. Derfor er det også en positiv overraskelse, at gruppen fortsat formår at hensætte mig i en – mere eller mindre – tilsvarende tilstand, også selvom det er ad andre veje end gennem den førnævnte vekselvirkning mellem ambient- og house-elementer. Trancen fremkommer atter på “RB10”, men i en mere entydigt ekstatisk facon.
Med undtagelse af udgivelsens første nummer er “RB10” kendetegnet ved et højere og mere intenst tempo end bl.a. “Strange Worries”. Det er uden tvivl også den primære årsag til, at klub-associationer er så meget mere præsente på gruppens seneste udspil. Enhver form for ro, der førhen har kunnet spores i flere af deres kompositioner, er på tre af udgivelsens numre forsvundet til fordel for et accelereret tempo. Til gengæld har Maizenas musik aldrig lydt så intens, som den gør på deres seneste udspil – en intensitet, der dog aldrig indtræffer på bekostning af den velbehag, deres musik også altid oser af.
Info: “Petersminde” er udkommet på Saino, “C som Citron” på Extra Help og “RB10” på Regelbau. Nehoki spiller d. 28. marts til Alter-festivalen i Aarhus (RSVP).