Sign Libra – Varme og vedkommende måne-meditationer
Sign Libra “Sea to Sea” (RVNG, 2020) – anmeldelse af Alexander Julin Mortensen, foto: Kristine Madjare
Lettiske Agata Melnikova debuterede i 2016 med “Closer to Equator”, der var komponeret til en ballet-koreografi af Milana Komarova. Hendes debut osede af en nærmest subtropisk varme, der også skinner igennem på hendes nye udspil, det ligeledes synth-entusiastiske værk “Sea to Sea”.
Det slår mig derfor også som en overraskelse, at Melnikova på “Sea to Sea” efter sigende har draget inspiration fra det golde månehav og opkaldt hver af albummets kompositioner efter et af disse arealer på månen. For hendes musik er alt andet end øde, men en varm og vedkommende affære.
Den gennemgående tematik giver dog også et potentielt set fejlagtigt indtryk af, hvad der overordnet karakteriserer Sign Libras musik. Det er nemlig ikke en musik, der fremstår som selv-reflekterende og kompleks, selvom det fremgår af presseteksten, at Melnikova på “Sea to Sea” intet mindre end: “(…) studies the philosophical and mythological nature of this surreal landscape, framed by the illumination of the sun, the shadow of the earth, and the personal perceptions of its inhabitants”. Det er nemlig snarere en umiddelbar og ukompliceret popmusik, som jeg oplever den.
Mens den bagvedliggende tematik altså bidrager med et interessant perspektiv til, hvordan man har mulighed for at opleve hendes musik, så bliver “Sea to Sea” dog ikke et fattigt værk uden det tematiske perspektiv, der har ligget til grund for det. Musikken er nemlig ikke bare enormt fængende og vedkommende, men Melnikovas – som hovedregel – ordløse vokal åbner også for et mangefold af tolkningsmuligheder, hvorfor musikken altså ikke tynges af at have en entydig mening. Frem for at tilskrive hendes musik et bestemt narrativ fremtræder hendes stemme i stedet som et melodisk element, der komplimenterer de i forvejen fængende instrumentale produktioner og den varme, vedkommende stemning, der overordnet kendetegner “Sea to Sea”. Selvom hendes vokal på flere numre ligger forholdsvist langt fremme i billedet, så står den sjældent som et hierarkisk privilegeret element i fokus. Vokalen er i stedet et ligestillet element blandt andre, der sammen med den sprudlende synth bidrager til den melodiske fængende harmoni, som “Sea to Sea” så overbevisende dyrker.
Trods det konceptuelle afsæt er “Sea to Sea” altså i al sin umiddelbarhed som et veludført pop-album, der vidner om en kunstner med en exceptionel forståelse for at sammenstøbe en fængende melodiøsitet.
Info: “Sea to Sea” udkommer d. 14. februar på RVNG.
