Birds & Robotics – Lo-fi popsange om sorg og fuglene i træet

Interview af Sofie Westh

Året er ved at gå på hæld, det er mørkt udenfor og kulden er begyndt at bide fra sig. Mens den trivielle julemusik er begyndt at snige sig ind i andres bevidsthed – jeg ignorerer den selv fuldstændig – er jeg faldet fuldstændig for et helt særligt og ganske unikt musikprojekt, Birds & Robotics. Selvom jeg har mødt Michael Tingsgård, som står bag projektet, i forskellige sammenhænge, har den nylige opdagelse af hans musik blæst mig bagover med sine lofi-pop-produktioner og et nærmest hudløst ærligt tekstunivers. Man kan fint starte ud med at lytte til Mormors Sange og Michaels Sange.

P/A: Har du lyst til at starte med at præsentere dig selv og dit projekt, Birds & Robotics? Navnet antyder en blanding af det naturlige og det mekaniske, men hvad ligger der bag navnet?

MST: “Ja, det vil jeg meget gerne. Jeg hedder Michael, og jeg er førtidspensionist og tegnelærer på en Special Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, og så laver jeg musik under navnet Birds and Robotics. Navnet kommer af, at da min morfar døde for 10 år siden, oplevede jeg en meget intens sorg, som var ret svær at være i. Jeg begyndte at digte små historier om, hvordan jeg kunne se min morfar igen, og en af historierne var, at jeg byggede en robot nede i mine forældres kælder, som jeg en dag kunne bruge til at flyve op til min morfar i himlen, ligesom en fugl.”

P/A: Du udgav mixtapet “Mormors Sange” i oktober, et mixtape, som udelukkende består af dine egne kompositioner. Udgivelsens tematikker centrerer meget omkring din mormor og skildringer af fugle i træer i haven. Jeg fornemmer en længsel og en hyldest til noget meget nært og kært. Kan du fortælle mere om baggrunden for udgivelsen, hvem var din mormor og hvordan har hun og fuglene inspireret dig?

MST: “Mixtapet er en hyldest til min mormor. Jeg ser hende ret meget for tiden, og vi er inde i en lidt svær proces som familie, samtidig med at vi er noget mere sammen, end vi plejer. Min mormor har altid været rigtig god for mig og været et ret stabilt holdepunkt, sammen med min morfar, når livet har været svært. En dag for et par måneder eller tre siden sad jeg med hende i hendes køkken og drak kaffe, og så sagde hun til mig, at hun forestillede sig en stor gul fugl, der sad udenfor og holdt øje med hende. Hun sagde til mig, at jeg en dag burde skrive en bog, og så kunne jeg jo passende skrive om fuglen udenfor hendes vindue. Det gav anledning til en af sangene på mixtapet, hvor jeg genkalder den samtale.”

P/A: Jeg lærte først for nyligt din musik rigtig at kende, da du varmede op for Slim0 på Christianshavns Beboerhus, og jeg må sige, at det har ramt mig direkte i hjertekulen. Så sent som i går cyklede jeg hjem med tårer trillende ned ad mine kinder til lyden af “Angels In The Sky 4 What”. Den sang skærer ind til benet, og jeg tænkte meget på folk, som ikke længere er her, folk jeg selv savner. Hvad er historien bag den?

MST: “Det betyder rigtig meget for mig, tusind tak. Sangen er skrevet som en form for længselssang til alle dem jeg har mistet gennem livet. Den er skrevet som et forsøg på ikke nødvendigvis at skulle finde en mening med alting, måske især ikke med døden. Som oftest er det bare virkelig hårdt at sige farvel og at sørge og have en masse kærlighed til en person, som man ikke kan lægge andre steder hen end ind i sig selv og sine historier om dem.” 

P/A: Scroller man igennem din Bandcamp finder man et imponerende bagkatalog af udgivelser. Jeg er meget nysgerrig på at høre om din skriveproces.  

MST: “Min skriveproces består for det meste i at lave et beat, eller noget underlægningsmusik. Jeg har gennem årene samlet en masse lydmoduler og ting og sager, som jeg så styrer fra min computer, hvorfra jeg skriver musikken. Det er en relativt hurtig proces, uden super meget filter, og ret maskinelt i det, jeg tegner det meste af musikken i små midiblokke med min computermus. Derefter går jeg i gang med at synge hen over musikken, måske har jeg en ide til et emne, jeg gerne vil synge om, og så prøver jeg at synge og optage indtil jeg har en sang, jeg synes er færdig.”

P/A: For at vende tilbage til organiske processer, så maler du også. Er der en sammenkobling mellem tilblivelsen af dine malerier og tegninger, og tilblivelsen af dine albums? 

MST: “Jeg tror, det handler meget om de samme ting i hvert fald. For tiden leder jeg meget efter lyset i mine malerier, men jeg ved også godt lidt, at den eneste måde jeg kan få lyset frem er ved at give god plads til mørket i billedet for at skabe kontrast. Det er måske også lidt det, der sker i musikken, hvor jeg prøver at finde noget, jeg leder efter lyset eller mørket og bliver ved med det, indtil der forhåbentlig dukker en balance op, der er til at være i.”

P/A: Hvad inspirerer dig for tiden? Kommer denne inspiration til at forme din næste udgivelse? 

MST: “Noget, der har inspireret mig meget på det sidste, er Line Millers kronik om psykiatrien i Information. Det var en skarp og god tekst, hvor jeg blev nødt til at prøve at forholde mig lidt til min egen historie som psykiatrisk patient i mange år fra starten af 00’erne, men også prøve at se på hvad jeg kan gøre konstruktivt. Kan jeg skrive noget musik eller gøre et eller andet i den retning, der kan være en slags skjold eller værn man kan tage på, når det er svært?”

Info: Mormors sange udkom den 26. november.